Jeg har tidligere skrevet om bl.a. Spider-Man Cartoon Maker, som var et spil, jeg brugte rigtig meget tid på, da jeg var mindre. En anden figur, jeg spenderede mindst lige så meget tid sammen med, er Simba fra The Lion King.
Jeg har mange kære minder fra dette spil (som i øvrigt udkom til et væld af platforme og solgte utrolig godt for sin tid). Det var et af mine allerførste pc-spil overhovedet, og som mange andre på min alder var jeg bidt af Disneys storslåede tegnefilm om den lille løveunge.
Når jeg kigger tilbage på spillet The Lion King, slår det mig, hvor svært et platform-spil det egentlig var. Jeg kom aldrig særlig langt i spillet, dels på grund af min alder af de 8-10 år, men i lige så høj grad også fordi spillet er nådesløst svært med utrolig lange baner.
Faktisk var det en bedrift i sig selv, hvis jeg klarede de første par baner. Især bane to var hård, fordi man skulle hoppe mellem en masse giraffer, flodheste, aber og whatnot. Den sværeste sektion var uden tvivl strudsen, hvor man virkelig skulle være hurtig på fingrene for at nå at reagere (især når der var dobbelthop!). For slet ikke at tale om den næste bane med flugten fra gnuerne ... er du gal, den var svær!
Jeg kan huske, at en veninde var rigtig dygtig til spillet. Faktisk formåede hun at komme til den sidste del, hvor Simba bliver voksen. Desværre indeholdte spillet så vidt jeg husker ikke nogen gemme-funktion. En anden sjov ting var datidens sikring mod piratkopiering, hvor man, hver gang spillet startes, skulle indtaste et tilfældigt ord fra manualen. Det virkede dog ikke synderlig godt, for man kunne jo bare lave en kopi af manualen. Det gjorde min mor, og spillet blev hurtigt delt ud til hele min vennekreds.
Her den anden dag sad jeg på YouTube og så en gut gennemføre The Lion King. Når jeg kigger i kommentarfeltet, kan jeg læse, at jeg ikke var den eneste, som dengang havde problemer med at gennemføre spillet. Faktisk ser det med nutidens øjne stadig temmelig svært ud, hvor især de sidste sektioner virker lettere urimelige. Spillet kan i dag anskaffes som abandonware på internettet.
En sjov detalje, som jeg fandt ud af for noget tid siden, er, at spillet delvist blev udviklet af Westwood Studios-folkene, som er de samme bag strategispils-serien Command & Conquer.
Hjemme hos mig var vi ret vilde med Disneys computerspil. Udover The Lion King havde vi også meget glæde af Aladdin, The Jungle Book og Hercules, som allerede var udmærkede platformspil. Og tilmed gode licens-spil! Et andet pc-spil, jeg husker tydeligt, er det danske Jungledyret Hugo, der mindede rigtig meget om mit kære The Lion King-spil. Og det var mindst lige så svært ...
Ah, hvilken nostalgi!
1 kommentar(er):
Jeg havde også spillet. Det var sjovt og havde en fantastisk præsentation og stemning. Mange af disse film- og tv-spil mistede deres glans, da industrien skiftede til "3D only". Der var ikke længere tid og ressourcer nok til at lave 3D-spil med samme præsentation og indhold.I stedet endte vi ud med spil, hvor man gik rundt med en grim karakter lavet af få polygoner i store og tomme verdner (læs: pladser) uden megen indhold eller styring. Nøj, hvor var mange af N64- og PS1-spillene forfærdelige at spille og grimme at se på.
Problemet med manglende content og præsentation i 3D-spil er faktisk stadig aktuelt den dag i dag. Zelda lider fx under det. Tag blot Wind Waker og Twilight Princess, hvor oververdenen i den grad mangler content. Så er et spil som A Link to the Past meget mere spændende at spille og at se på, fordi det er i 2D og er fyldt med content. Mario 64 havde også det problem. Selvom det er et rigtig godt spil, føltes det ofte mere som om, at hver bane var en lille virtuel legeplads (tech demo agtigt) fremfor at man undersøgte Mushroom Kingdom.
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.