Kunsten at bevare motivationen

I løbet af de sidste par år har jeg oplevet, at jeg får sværere og sværere ved at færdiggøre de ting, som jeg begynder på. Det er svært at holde begejstringen oppe, når de første indtryk har lagt sagt. Ofte læser jeg 30-40% af en bog på ganske kort tid, men derefter mister jeg ligesom lysten og motivationen til at læse videre. Først ved de sidste 10-20% af bogen, hvor historien som regel strammes ind, får jeg samme motivation, som jeg havde i begyndelsen.

Det er som om, at alt nyt per definition er spændende, men denne fascination forsvinder uhyggeligt hurtigt, og man begynder at se mod andre nye ting, som kan fange éns interesse.

Vi lever i dag i en verden, hvor vi mildest talt bombarderes med indtryk hele tiden. Den ene dag hører vi nyheder om jordskælv i et fattigt u-land, den anden rapporteres der om terrorangreb. Og sådan bliver det ved og ved og ved, som man til sidst slet ikke kan overskue tingene, men at det hele bare ender med at flyde sammen.

Man kan ikke bevare fokus, og stunderne, hvor man sætter sig ned, sådan virkelig sætter sig ned i ro og mag for at fordybe sig i noget, bliver sjældnere og sjældnere. Selv oplever jeg det med bøger, spil, film og meget andet, og det er begyndt at gå mig lidt på, at det er så svært for mig at værdsætte øjeblikket i stedet for hele tiden at tænke på the next thing. Se eksempelvis på spil-servicen Steam, der i disse juledage sætter over 1000 titler til salg for næsten ingen penge. Det er en vidunderlig mulighed for at anskaffe sig et hav af gode computerspil for en slik. Problemet er bare, at det samme skete sidste år. Jeg er nok ikke den eneste, som har et stort bagkatalog af titler, som jeg utrolig gerne vil spille, men som jeg ikke har fundet tid eller motivation til. Men nu hvor der er så gode tilbud, er det svært ikke liiiige at købe dét og dét spil, fordi de er så billige. "Hvis jeg ikke slår til nu, mister jeg penge. Men hvis jeg køber dem nu, er jeg fremtidssikret" ...

Det er en svær tid, vi lever i, ikke blot hvad angår computerspil, men nærmest inden for alt i den moderne verden. Vores hjerner er sjældent blevet udsat for så meget stimuli samtidig som i dag, og det virker ikke til, at der er udsigter om, at dén tendens stopper foreløbigt. Men nogle gange bliver man bare nødt til at indse, at mere ikke nødvendigvis altid er bedre, men at man nogle gange skal tage sig til takke med det, man har, og værdsætte nuet fremfor at tænke på, hvad der kommer bagefter. Det er bare så pokkers svært. Alting er så flygtigt, og hvis man ikke driver med strømmen, risikerer man helt at blive glemt i mængden. Det er en evig ond cirkel, en blanding af luksuriøsitet og mangel på nærvær. Selvom intentionen i teorien er der, er det reelt set ikke altid nemt at finde den fornødne motivation og fokus, som der kræves. Damn, life is hard sometimes!