lørdag den 12. juni 2010

Et spil om frække teddybamser

Jeg har længe kendt til spillet Naughty Bear uden egentlig at være klar over, hvad det drejer sig om. Men nu viser en trailer fra E3 langt om længe spillets gameplay frem, og det ser bestemt spændende ud.

Naughty Bear udvikles af canadiske Artificial Mind and Movement, som har stået bag et hav af licenstitler, samt actionspillet Wet med en rå Kill Bill-stil, der udkom sidste år, men dog ikke høstede de helt store anmelderroser.

Som det forklares i nedenstående video, handler Naughty Bear om en gruppe nuttede bjørne. Det viser sig dog hurtigt, at der gemmer sig en langt mørkere side inde bag det plyssede ydre ...

Jeg troede oprindeligt, at det var et downloadspil, men åbenbart lader det til at udkomme i retail-format til både Xbox 360 og PlayStation 3. Om konceptet holder i længden, skal jeg ikke kunne sige, men skægt ser det da ud med dejlig plat og kulsort humor.

0 kommentar(er):

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.