Her på det seneste har jeg befundet mig i en særlig tanketilstand, hvor jeg har filosoferet meget over forskellige ting her i livet.
Jeg er (efter min egen overbevisning) kommet frem til nogle temmelig geniale påfånd i mit hoved. Problemet er, at når jeg sætter mig foran tastaturet og forsøger at nedfælde mine tankestrømme, er det som om,
at de pludselig er helt nøgne og utydelige. De flyvske tanker svinder langsomt bort, før jeg overhovedet når at sætte ord på dem.
Her i weekenden var jeg på besøg hos mine bedste forældre for at forberede mig til den mundtlige eksamen i AT (emne: Religion kontra evolution, fag: religion C og biologi B). Dér går tiden meget langsommere, og alting er mere stille og roligt. Dette lullede mig ind i en speciel tanke-mode, hvor jeg kom til at tænke på noget, som jeg aldrig har gjort før. Ligeledes har min beskæftigelse med videnskabsteori givet mig indsigt i visse ting.
Især efter at have læst bøger som How We Decide og Flow: The Psychology of Optimal Experience (som jeg stadig er i gang med), er jeg begyndt at anskue verden anderledes. Disse bøger ræssonerer med noget inde i mig; de sætter ord på nogle tanker, som jeg hidtil ikke selv har kunnet.
Den menneskelige hjerne har en øvre grænse for, hvor mange bolde den kan have i luften samtidig. Lidt ligesom en computers RAM kan den kun tænke på så og så meget på en gang, før at den får pladsmangel. Man siger, at hjernen maksimalt kan arbejde med 2-7 forskellige tanker, og forsøger på mere, vil de første klodser af information forsvinde. Centralnervesystemet - vores bevidsthed - kan simpelthen ikke håndtere mere end højest syv stykker information på samme tid. Dette har længe været en irriterende begrænsning for mig. Jeg oplever nemlig tit at ligge i sengen og tænke på en helt masse forskelligt, men at jeg samtidigt føler, at nogle af de nye tanker opstår på bekostning af de gamle.
Jeg skal snart til mundtlige eksamener. Har netop afsluttet min sidste skriftlige i dag (wuhu, aldrig mere spansk!) og skal op i AT på torsdag. De sidste par år har jeg haft succes med bogen MEMO, som gør det nemt for mig at have et mentalt talepapir. Jeg taler direkte ud fra hukommelsen, hvilket ofte giver bonuspoints hos lærerne, selvom det nok er en billig måde at imponere på. Ikke desto mindre føler jeg mig meget mere sikker, fordi jeg ved, hvor jeg har mit stof henne: Det flyver ikke bare tilfældigt rundt i hovedet; jeg har stadfæstet det og ved lige præcis, hvor min viden befinder sig henne.
Jeg er lige nu i en fase af mit liv, hvor jeg er begyndt at tænke meget over, hvad meningen med det hele er. Hvad vil jeg opnå her med min begrænsede tid på Jorden?
Titlen til dette blogindlæg refererer til et problem, som jeg altid har haft: At jeg føler en falsk bedrevidenhed over for andre og altid tror, at jeg er bedre stillet end mine medmennesker, selvom jeg udmærket er klar over, at dette sjældent gør sig gældende. Alligevel har jeg svært ved at ryste denne forestilling af mig, hvilket nogle gange er med til at sløse mig, når jeg skal udføre en opgave.
Åh, du komplekse hjerne. Hvis bare vi nemmere kunne tæmme dig efter vores eget forgodtbefindende!
tirsdag den 1. juni 2010
Jeg er ignorant
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentar(er):
Ignorant findes ikke som adjektiv på dansk :)
Man kan være EN ignorant, men ikke ignorant.
Det var i øvrigt et lidt mærkeligt blogindlæg, men en ganske fin variation.
Ok, det vidste jeg ikke.
Tak for din kommentar :)
Hvad er du nået frem til omkring evolution og religion? Og har du nogle noter/tidsskrifter du vil anbefale, evt. bøger?
Har brugt en del forskelligt materiale, hvoraf det meste er skolegrundbogsstof.
Har dog også benyttet mig af de antropiske principper, som jeg blev bekendt med igennem en anden blogger:
http://fookhar.dk/2010/05/i-talked-to-a-creationist-on-an-american-radio-show/
Fik i øvrigt 12 for min AT-eksamen, hvilket jeg naturligvis er rigtig glad for.
Interessant og anderledes blogindlæg. Nu har jeg selv undret mig en del over det med religion kontra evolution.
Jeg kender en som er troende, og som påstår at de to ting faktisk ikke strider mod hinanden, og at Darwin selv var kristen og aldrig afviste religion.
Hvad fandt du ud af mht. det?
Tja, man kan jo sige, at der findes folk, som både anerkender den ene og den anden teori, og de fleste tror lidt på begge dele. Der findes jo også præster, som slet ikke tror på Gud.
Til min eksamen talte jeg meget om, at selvom det ene ikke udlukker det andet, så er naturvidenskaben klart den mest dominerende i dag, især i den vestlige verden. Religion er for rigtig mange mennesker noget, der skaber tryghed over for den store og komplekse verden, som umiddelbart ikke giver nogen mening. Derfor er det for mange rart at have en abstrakt størrelse som Gud, der som en intelligent skaber står bag det hele og våger over os "sølle" mennesker.
"Jeg kender en som er troende, og som påstår at de to ting faktisk ikke strider mod hinanden, og at Darwin selv var kristen og aldrig afviste religion."
Den slags citater er der mange af rundt omkring på nettet - hvilket i øvrigt også gælder for Einstein. Men det holder ikke, ingen af dem troede på en personlig gud som den i kristendommen. Darvin var måske ikke erklæret ateist, men blot agnostiker, det er svært at afgøre. Desuden er det jo ligegyldigt hvad de tror eller mener, det afgøreden er deres forskning publiseret i peer review'ed tidsskrifter, og den efterfølgende akademiske kritik deraf.
Det andet er, at religion og videnskab selvfølgelig strider mod hinanden. Påstår man andet, ved man ikke nok om videnskab. En hypotese skal kunne falsificeres gennem dokumentation og kilder, og det er i sagens natur ret umuligt med religion. Kunne man det, ville det netop ikke være religion, men videnskab. Jeg postulerer at alle kristendommens dogmer strider mod videnskab, jeg har i hvert ikke fundet et, der ikke gør.
Dermed ikke sagt at religion eller kristendom er noget skidt - det er det i nogle tilfælde, andre noget meget positivt - men det er altså ikke verificeret som sandt. Hvilket også er grunden til at det hedder "tro".
"som både anerkender den ene og den anden teori"
Taler du om religion eller intelligent design? Det er nemlig ikke "teorier", men blot hypoteser. Men det er det så ikke engang, da de ikke kan testes gennem eksperimenter, forsøg, eller gennem empirisk forskning. Det er - med alt hvad det indebærer - blot religion, hvilket man selvfølgelig ikke skal kimses ad, men videnskab, nej.
Havde aldrig forestillet mig, at dén debat skulle finde sted her på min blog, hehe :)
Angående dit spørgsmål til sidst: Der er mange, som tror på, at en eller anden form for Gud eller intelligent skaber står bag det hele, men samtidig erkender de fleste mange af de videnskabelige teorier så som Big Bang og evolution. Jo vist er intelligent design ikke videnskab, men mange almindelige mennesker udelukker ikke religion på grund af videnskab eller omvendt.
Selv er jeg agnostiker :)
"Der er mange, som tror på, at en eller anden form for Gud eller intelligent skaber står bag det hele, men samtidig erkender de fleste mange af de videnskabelige teorier så som Big Bang og evolution."
Ja, og det er netop pointen. For så har de tydeligvis ikke helt forstået hvad teorien egentlig handler om. udviklingslæren - som den hedder på dansk - udelukker nemlig at der skulle stå en skabende kraft bag, og derfor er de uforenlige. Men det kan almindelige mennesker selvfølgelig være ligeglade med.
En anden finurlig ting. En af mine kæpheste er den jargon der er om videnskab i medierne og blandt lægfolk. At man kan "acceptere" eller benægte en teori er i videnskabelige øre som mine helt hen i vejret. Folk der fx benægter globalopvarmning eller lignende. I videnskabeligsammenhæng er man enten proponent eller skeptiker over for en bestemt hypotese, det er ikke noget man kan benægte.
Men jeg vil bare lige kommentere det, da jeg finder det en spændende (og skræmmende) "debat". Det er fint at være skeptisk og åbensindet, men ikke så meget, at hjernen falder ud...
Helt enig. Derfor var det også et godt debatemne til min AT-eksamen, især fordi AT-faget netop handler meget om videnskabsteori og de forskellige fakulteters metoder og tilgang til videnskab. Dette talte jeg meget om, da religion og biologi har vidt forskellige måder at anskue og arbejde med verden på.
Jeg tror Scooter Mc Doodletown laver fis med dig. "Ignorant" findes, i følge sprognævnet, både som substantiv og adjektiv. Så din brug af ordet, Gustav Dahl, er fuldt ud acceptabel.
Se eventuelt her: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=ignorant,2&query=ignorant
Det er selvfølgelig muligt at I ikke anerkender sprognævnet som autoritet, men det er der jo ikke så meget at gøre ved.
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.