Det nye pointsystem for udlændinge - samfundets svar på Achievements?

For at få opholdstilladelse i Danmark skal man optjene 100 points. Lyder det bekendt?

Her til morgen så jeg Go'Morgen Danmark i fjernsynet, hvor en repræsentant for Menneskerettighederne og Dansk Folkeparti diskuterede en ny udlændingepolitik, som DF har fremsat: Som udlænding skal man optjene 100 points for at få lov til at bo i Danmark. Dette gøres ved at udføre forskellige former for opgaver i samfundet.



Politiken har skrevet en guide til, hvordan man optjener points:

Er man er udlænding, velintegreret og har boet fire år i Danmark, behøver man måske ikke at vente længere på sin permanente opholdstilladelse.

Som led i regeringens og Dansk Folkepartis nye udlændingeaftale er der lavet en ordning, der giver særligt velintegrerede indvandrere mulighed for at få tidligere permanent ophold.

Reglerne er simple: Scorer man 100 point i det nyoprettede pointsystem, gives opholdstilladelsen allerede efter fire år.

Første skridt er at opnå de 70 basispoint. Det gøres ved at opfylde følgende otte kriterier.

• At man som udlænding har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste fire år.
• At man har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab.
• At man har bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende. Niveauet svarer nogenlunde til engelskniveauet i folkeskolens 9. klasse.
• At man ikke er idømt en ubetinget straf af 60 dages fængsel eller mere for forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder.
• At man ikke er idømt ubetinget en fængselsstraf på halvandet år eller mere - uanset typen af kriminalitet.
• At man ikke har gæld til det offentlige på mere end 100.000 kroner.
• At udlændingen har haft to et halvt års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en periode på tre år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat er i ordinær beskæftigelse.
• At man ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på 3 år.

Man kan desuden få særlige bonuspoint:

Er alle kriterier opfyldt, udløser det de 70 basispoint. Herudover kan man som udlænding opnå 15 point gennem beskæftigelse og uddannelse samt 15 point gennem såkaldt 'medborgerskab' - alt 100 point tilsammen.
I den første kategori lønner det sig at tage en uddannelse eller at være særligt skarp til dansk.
15 point for beskæftigelse og uddannelse gives for hvert af følgende kriterier:

• Man har haft halvandet års fuldtidsbeskæftigelse udover det såkaldte beskæftigelseskrav og er fortsat i beskæftigelse.
• Man har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark.
• Man har bestået Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven, der omtrent svarer til engelskniveauet i folkeskolens 10. klasse.

Og endelig kan man som udlænding opnå 15 point for medborgerskab for at deltage særligt aktivt og uopfordret i det danske samfund. Eksempelvis er der point at hente, hvis du melder dig som træner for det lokale fodboldhold eller bliver valgt til skolebestyrelsen.
Hvert af følgende kriterier giver 15 point:

• At man har bestået en skriftlig medborgerskabsprøve. Prøven skal vise, at man som udlænding har kendskab til det danske samfund og dansk historie og kultur. Niveauet ligger lidt under indfødsretsprøvens.
• At man kan dokumentere at have udvist aktivt medborgerskab gennem en reel indsats i et år i organisationer og lignende. Eksempelvis ved at sidde i en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, en almennyttig boligorganisations bestyrelse, et integrationsråd eller et ældreråd, være træner i idrætsforeninger, gennemføre et højskoleophold, deltage i lektiehjælp eller andet almennyttigt organisationsarbejde.

Er det bare mig, eller lyder dette ikke nærmest som et computerspil, hvor man ved at udføre diverse quests optjener XP og stiger i level?

Spildesigneren Jesse Schell talte for nyligt om dette fænomen, som han kalder "Gamepocalypse": Hele verden vil med tiden blive spil'ifiseret, hvor man i bedste Xbox-stil får belønninger, hver gang man udfører en bestemt handling. Fx at gå på indkøb, læse en bog eller drikke en flaske Coca-Cola. Det handler om, at menneskets hjerne altid er ude efter at få bekræftelse i, at den har gjort noget rigtigt. Hvor primitivt et lille "pling" og teksten "ACHIEVEMENT UNLOCKED" end må være, så er denne direkte feedback drivkraften hos utrolig mange folk i dag.

Schell fremlægger dog også et mere dystopisk verdensbillede, hvor al information bliver gemt i evigheder. Selv om hundredvis af år vil dine børnebørn kunne se, at du læste den og den bog og drak så mange liter cola. Det er et spørgsmål om privatlivet, og hvor meget data vi gerne vil have bliver gemt.

Tilbage til eksemplet med pointsystemet: Ét er, at mange af disse opgaver kan virke som umulige krav for mange udlændinge (jeg har selv prøvet at tage den nuværende ulændingetest om Danmark - og jeg dumpede!), men noget andet er indskrænkelsen af éns privatliv. Med det nye pointsystem kan man frygte, at de antal point, man tjener (eller ikke tjener) vil blive gemt og sidenhen kan bruges som bevismateriale, eksempelvis hvis man vælger at rejse til et andet land end Danmark. For hvor meget ønsker vi egentlig at blive husket for i fremtiden? Hvor går grænsen, og er det overhovedet muligt at 'starte på en frisk', når først éns data er blevet indtastet på en computer?