Borderlands [X360] - Love N Hate

Borderlands kan bedst beskrives som Diablo/World of Warcraft som et FPS. Brothers in Arms-udviklerne har blandet to populære genre med hinanden og opnår et sandt loot-paradis for folk, som bliver høje af stats- og level-forøgelser. (Læs om Love N Hate her)

LOVE

Spilmekanik og -design, styring

• I stedet for kun at have én livsmåler, har man et skjold (som automatisk regenerer), der tager det første skade. Når dette er fuldstændig drænet, mister man efterfølgende "rigtig" HP. Dette giver følelsen af, at man kan klare sig længere, og risikoen i kamp er ikke nær så stor.
• Hvis HP rammer 0, lander man på jorden og kan fortsat skyde på fjenderne. Dræber man en fjende, får man en ekstra chance og bliver genoplivet. Smart måde at belønne spilleren på og giver ligeledes spillet et lidt strategisk præg i multiplayer, da man kan lade sin faldne kammerat skyde fjenden i stedet for en selv.
• Man kan sprinte evigt.
• Utallige våben med alverdens forskellige stats.
• Teleport-portaler gør det muligt at rejse lange distancer i stedet for selv at skulle gå/køre.
• Hver figurklasse har deres specialområder og -kræfter, som varierer spiloplevelse og især multiplayer-delen.
• "Deal of the day" i butikken er en god idé, men bliver slet ikke udnyttet nok til, at man strategisk går efter det bedste tilbud.
• Forholdsvis mange checkpoints, som dog koster penge, hver gang man bliver genoplivet.
• I multiplayer deler man både penge og XP, hvilket gør spiloplevelse fair for alle parter.
• Man kan spille to sammen i co-op splitscreen, hvilket desværre er en sjældenhed på de moderne spilkonsoller. Det er endda muligt at invitere en ven ind i sit spil undervejs, men denne må dog starte på level 1.
• Check-liste ude i siden af skærmen giver fint overblik over den nuværende quests mål.

Historie, stil, grafik og lyd

• Humoren - især Claptrap-robotterne, som på én og samme tid agere mentor og comic relief.
• At man bliver præsenteret for et mål, som hele spillet handler om at eftersøge: The Vault.
• Den mystiske "englekvinde", som undervejs i spillet forsøger at hjælpe én, men nægter at fortælle om sig selv.
  
• Universets rå stil, der både er grumset og støvet, men også indeholder mere cartoonish elementer.
• De forskellige kommentarer, som figurene kommer med, når man spiller. Fx at soldier-personen udbryder: "Effective AND efficient!" efter et headshot.
• At fjenderne rangeres med betegnelser som "hardcore" og "bad ass", jo stærkere de er.
• Spillet har en rigtig lækker intro, som giver én lyst til at fordybe sig ned i universet.

HATE

Spilmekanik og -design, styring

• Menu-interfacet er en smule kluntet sat sammen.
• Ingen hotkey til at bruge medic; i stedet skal man manuelt gå ind i menuen og vælge en medicinpakke, imens at fjenderne fortsat bliver ved med at hamre løs på én (spillet pauser ikke).
• Det er nogle gange svært at gennemskue, hvor god en item/våben er, da priser og stats ofte forekommer meget tilfældige. At et våben for level 13 er markant bedre end ét for level 29 er bare ulogisk.
• Bilens styring er forfærdelig. Man kører frem/tilbage med venstre analog, mens man bruge højre til BÅDE at dreje kameraet og dermed også bilen. Det fungerer ikke særlig godt, og boost-evnen forekommer ligegyldig og svær at bruge effektivt.
• Generelt får man alt for mange penge og alt for lidt at bruge dem til, hvilket betyder, at man ender med at være meget rig i slutningen af spillet uden egentlig at kunne bruge sine penge til noget.
• Det er ret besværligt at sammenligne våben med hinanden grundet de mange variabler.
• Diverse "MODs" booster éns evner i forskellige ting, som dog aldrig bliver forklaret ordentligt, og derfor er det svært at vurdere, hvad disse egentlig gør godt for.
• Man ender med at have alt for mange quests på sin liste, som både forvirrer og irriterer, når man er i tilpas højt level, og de første opgaver dermed bliver overflødige for en.

Historie, stil, grafik og lyd

• Ekstremt få forskellige fjendetyper. Efter få timers spil har man set alle slags, og derefter kommer der kun farve- og størrelsesvariationer.
• Alle quests minder om hinanden: Gå hen til A; Gå hen til A og dræb fjende B; Gå hen til A og dræb fjende B og tag genstand C med tilbage. I sidste ende betyder quest-formuleringerne og den overordnede historie ingenting.
• Man opdager hurtigt, at verdenen er forholdsvis gold og øde uden specielt meget indhold.
• Historiens slutklimaks er kedeligt og skuffende.

FINAL THOUGHTS
I de første to-tre timer virker Borderlands yderst lovende, sjovt og anderledes, men inden længe går det op for én, hvor banalt spillet egentlig er. Her handler det evindeligt om bunkevis af tal, som gradvist bliver højere og højere. Reelt set er gameplayet utrolig ensformigt, og det er faktisk mest muligheden for at spille multiplayer, som i sidste ende får én til at blive ved. Borderlands har et interessant præmis, men ender med at blive en lettere kedelig og ligegyldig affære, medmindre man som millionvis af World of Warcraft-spillere elsker at loote, grinde og kigge på tal, som stiger i takt med, at man får mere og mere XP.