Noter. Små noter, store noter. Papirnoter og gule post-it sedler. De ligger ofte kaotisk spredt ud over skrivebordet, og når man endelig får brug for dem, så er de væk. Snaptic (tidligere 3banana Notes) er løsningen.
I min hverdag har jeg det med at komme i tanke om en helt masse forskellige ting, som jeg har brug for at skrive ned. Det kan være idéer til nye blogindlæg, dagens lektier eller et eller andet genialt citat/ord/en god vending, som jeg støder på. Problemet er, at jeg umuligt kan huske det hele i hovedet. Jo, måske kan det lade sig gøre med Den nemme vej til bedre hukommelse - MEMO, men ærlig talt gider jeg ikke bruge energi på at huske sådanne ting. Nej, så vil jeg langt hellere skrive en hurtig notits til mig selv, som jeg så kan bruge på et senere tidspunkt.
Det har altid været bøvlet at have notesblokke, post-its osv. Ligeledes er det for meget at åbne Google Docs eller et Word-dokument for bare lige at skrible nogle stikord ned. For et stykke tid siden stødte jeg imidlertid på en gratis applikation til Google Android ved navn Snaptic. Det går i alt sin enkelthed ud på, at man taster en tekst ind, eventuelt tager et billede med sin mobiltelefon, og så synkroniseres noten automatisk med en onlineservice. Vupti, nu er noten tilgængelig fra en hvilken som helst computer, der er tilkoblet nettet. Der er ikke nogle dikkedarer - det hele funker bare med det samme
Det lyder ekstremt enkelt, men det er netop denne simplicitet, der gør Snaptic så nyttig. Slut med at skrive e-mails til sig selv med hjemmesider, som man lige skal huske at tjekke, når man kommer hjem; i stedet kan de blot skrives ind på Snaptic, og så ligger noten ellers bare og venter, til man har tid til at bruge den.
Hold selv styr på dine noter med Snaptic - du kan enten oprette en bruger eller logge ind med din Google-account. Det fungerer i en almindelig internetbrowser, men du kan også download apps til henholdsvis Android og iPhone. Så bliver det ikke nemmere!
fredag den 12. februar 2010
Få styr på dine noter - Snaptic: gratis online noteservice
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentar(er):
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.