Når jeg taler med andre, justerer jeg dynamisk min måde at opføre mig på, alt efter om jeg taler med en ung, gammel eller jævnaldrende person. Om vedkommende er mere eller mindre begavet.
Jeg kender dog en række mennesker, som ikke synes at have denne "Freudianske personlighedsudviklende mekanisme" i sig. De taler så at sige frit fra leveren, uden hæmninger. De taler oprigtigt og ligeud; de siger tingene som de har lyst til og tænker ikke over, om modtageren befinder sig på samme bølgelængde. Det er op til den enkelte lytter, om han forstår det ser bliver sagt.
Jeg kan ikke læse være med at tænke på, hvor fantastisk det er, at nogle er i stand til at tale så ærligt uden på narcissistisk vis at skulle spekulere over, om deres opførsel overholder de gængse høflighedsnormer. I stedet for altid at sige: "pænt tak for mad" og "det smagte da dejligt", så kunne man fortælle, "at jeg værdsætter, at du laver mad til mig, men jeg ikke helt så glad for salaten. Måske kunne du i stedet prøve ..." Selvfølgelig er der visse situationer, hvor det er bedst at være høflig og bare smile, men jeg kan ikke lade med at tænke, hvor meget af vores samfund der er baserer på disse kulturbestemte normer. Hvorfor ikke bare kalde en spade for en spade og sige sin mening direkte? Vi skal altid passe og pleje vores eget image, og uha nej, vi må endelig ikke blive set i den forkerte sammenhæng. Der er kun få situationer, hvor vi handler mere intuitivt og spontant, som for eksempel under indtagelse af alkohol, der fungerer som en slags forløsende ventil. Der findes alligevel en del mennesker, som ikke har denne "firewall" inkorporeret i hjernen. Denne lidt autistiske facon at handle på, uden et filter af sminkefarve, bliver set ned på af de fleste, men måske er det slet ikke så forkert at være oprigtig og ærlig?
6 kommentar(er):
Ja, det er trist. Det er også ærgerlig tendens, at folk ikke tør sige ting, fordi de er bange for at det er akavet eller pinligt Fx, hvis man har mad i mundvigen eller sågar en bussemand i næsen, SÅ SIG DET DOG! Vedkommende, som får det at vide, bliver måske lidt forfjamsket (langt de fleste bliver taknemmelige), og det kan uanset ikke være værre end følelsen vedkommende får, når han/hun opdager, at der har siddet noget i ansigtet hele dagen uden at nogen har sagt noget.
Det er det samme, når folk har dårlig ånde. Fucking sig det til dem. Mht. holdninger generelt er jeg også bare nået til et sted, hvor jeg ikke kan holde ud at skulle fokusere på at skåne nogen for lidt utilpashed, i stedet for bare at sige min mening.
Man tillader også indirekte, at folk opfører sig som idioter, hvis de aldrig får at vide, de er idioter. Snakker folk dig i biografen? Så sig det for fanden til dem (den her arbejder jeg dog også på, det er sgu ikke altid lige let).
Well said. Kender selv til problemet, da en dreng i min klasse har det med at lugte lige lovlig meget af armsved. Det er dog ikke sådan lige til at fortælle ham det, selvom op til flere har prøvet ...
Modsat har jeg en kammerat der ofte siger tingene ligeud. Det er ikke bevidst, han snakker netop bare "frit fra leveren".
For et stykke tid sad vi nogle fra klassen efter skole og hyggede os, hvor han så siger til mig: "Søren, du er mega nice. Man kan altid snakke med dig, hvis de andre ikke lige er der."
Det var venligt ment og egentlig ment som et kompliment. Vi er gode venner, men dog snakker vi begge mere med andre fra klassen, og det var sådan som hans udtalelse skulle forståes. Men her ville jeg dog mene, at en form for mundtøj ville være dejligt, så sådanne udtalelser ikke kommer så ofte.
Mine venner og jeg kender et billigt pizzaria vi ofte tager til og får en billig pizza. Men med den lave pris følger også en ikke lige så lækker pizza som andre steder. Derfor gik vi i en periode og sagde, "nå, skal vi lige hen og have klam pizza?". Engang stod vi inde i pizzariet og nogle af venner kom ind, hvorefter min ven råbte: "Skal I også have klam pizza?" han opdagede så pizzariaets ejer kigge underligt på ham og ændrede så hurtigt sætningen til, "ehh, jeg mener dejlig pizza".
Jeg vil mene, at det i mange tilfælde er bedst med justeringer i hvad man siger til hvem og hvor man gør det. :)
Godt indlæg. Jeg vil sige, at jeg rent sprogligt og adfærdsmæssigt prøver at tilpasse mig så meget som muligt med udgangspunkt i, hvem jeg taler med - men jeg prøver også at være ærlig på en ikke-fornæmende måde.
Jeg kender en, der taler taler frit fra leveren UANSET HVAD. Det er til tider lidt skræmmende at opleve, men det kan også være vildt sjovt.
Tak skal I have :)
Sjovt nok skrev jeg dette indlæg i en bil på vej hjem fra Brønderslev på min Android-telefon. Det er dog først nu, at jeg fik taget mig sammen til at poste det.
Jeg er enig i, at vi lever i et samfund, hvor vi er bange for at slippe vores comfort zone for meget. Vi tiltrækkes overhovedet ikke af kaos og frygter konstant det værste, selvom livet egentlig består af en række tilfældigheder - specielt de gode ting i livet opstår gennem tilfældigheden. På bunden tiltrækkes vi også af mennesker, der tør bryde stilheden og gøre det vi andre tænker. Hvis meningen med livet er at undre sig, så må nogen også give os en verbal rusketur engang i mellem ;)
Men alt med måde. Jeg er jyde, endda med aner fra Thy (janteloven), og jeg hader egoistiske mennesker. Jeg går ind for en form for manerer og respekt for andre mennesker, og synes det viser storhed at respektere andre i tavshed. Det at kunne hvile i sig selv er noget af det sværeste at mestre, men samtidig viser det et totalt overskud.
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.