søndag den 1. november 2009

So much to do, so little time ...

Ja, så er det endnu en gang blevet tid til en kliché-blogpost, nemlig den samme klagesang om "Åhh, jeg har altså ikke rigtig tid i øjeblikket, men jeg lover snart at opdatere bloggen!"

Sagen er den, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre med denne blog. I øjeblikket har jeg voldsomt travlt med mange forskellige ting, så derfor har jeg ikke rigtig haft tid til at skrive noget herinde. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at opdatere bloggen for alvor igen, men jeg har på den anden side ikke lyst til bare at skrotte det hele.

Nå, men her følger en kort update om mit liv i de seneste måneder - i mere eller mindre tilfældig rækkefølge:

- Jeg har fået en HTC Hero-mobiltelefon med Android
- I september havde jeg en spansk udvekslingselev på besøg i en uge
- I oktober var jeg til Indie9000 game jam, hvor vi udviklede Forest Defender
- Jeg har langt om længe fået kørekort
- Sammen med en gruppe drenge har jeg sammensat ni episoder af N-Gamez Ncast, som er et podcast om alt inden for Nintendos verden
- Jeg har været med til at playteste danske PressPlays WiiWare-titel Max and the Magic Marker
- Jeg har opdaget nyttigheden i at have flere computere koblet op med Dropbox
- I sidste uge var jeg i studiepraktik på Aalborg Universitet for at tjekke Medialogi-uddannelsen ud
- Jeg har spillet Brütal Legend og Mario & Luigi: Bowser's Inside Story, som begge er rigtig gode spil
- Jeg har læst Dan Browns "The Lost Symbol", som er en meget spændende og medrivende roman, der klart kan anbefales
- Jeg er begyndt at bruge 3banana, som er en uhyre smart notetagningsservice, der let synkroniserer med min Android-telefon
- Jeg glæder mig sindssygt meget til Call of Duty: Modern Warfare 2, som udkommer den 10. november
- Efter at have spillet Xbox-remkane af The Secret of Monkey Island er jeg blevet kæmpefan af de humoristiske adventurespil
- Jeg er begyndt at lege med Unreal Editor, hvor jeg designer mine egne baner ved hjælp af Unreal Engine-teknologien
- Jeg er for alvor begyndt at læse og lære om spiludvikling igennem diverse bøger og foredrag
- Jeg overvejer stærkt at købe en PS3 Slim for at få fat i Heavy Rain, Uncharted 1+2, Metal Gear Solid 4 og LittleBigPlanet
- Jeg har været inde at se filmen "Up" (selvfølgelig i 3D) - en fantastisk film, måske endda Pixars bedste hidtil!
- Jeg har fået adgang til Google Wave-betaen. Hvis I gerne vil have en invite, så send mig jeres e-mail
- Jeg er begyndt at få SU - yay!
- Jeg har fået et brev fra Forsvaret om indkaldelse til session ...
- Jeg er blevet skribent hos Unge Spiludviklere. Læs gerne min anmeldelse af "The Art of Game Design: A Book of Lenses"
- Jeg har "gennemført" et seks uger langt træningsforløb i skolen, hvilket er obligatorisk for 3g'er i idræt
- Afleveringerne i gymnasiet er begyndt at spidse til, og de kommende eksamener gør det ikke nemmere
- Jeg skal snart til at skrive Studieretningsprojekt om romanen "Fight Club"

Efter at have skrevet listen lagde jeg mærke til, at jeg bruger gåseøjne ved bog- og filmtitler, men ikke ved spiltitler. Mærkeligt ...

1 kommentar(er):

Jonas sagde ...

Du har da lavet en del. Specielt dine udfoldelser indenfor spiludvikling lyder jo spændende :)

Slet ikke din blog. Bare opdater, når du har noget på hjerte, for jeg tjekker den da af og til og læser det meste, også selvom jeg ikke altid kommenterer ;p

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.