Close your eyes, my friend

I sidste uge var jeg til et kort introduktionskursus i Silva-metoden, som jeg tidligere har skrevet om. Det forholder sig nemlig sådan, at efter en lang pause begynder man igen at holde kurser i Århus. Det foregår i min mors clairvoyante klinik, LivsEnergiHuset, hvilket I kan læse mere om her.

Kort fortalt handler Silva-metoden om at komme i kontakt med sin underbevidsthed. Det viser sig nemlig, at hjernen arbejder langt bedre på de såkaldte alfa, theta- og delta-frekvensniveauer. Normalt befinder vi os i den ydre bevidsthed, den fysiske verden som foregår på beta-niveau, men når vi sover og drømmer, kommer vi ned i de indre bevidsthedsniveauer. Med nogle særlige teknikker er det muligt at komme derned prompte i vågen tilstand. Resultatet er, at vi bliver mere kreative og arbejder mere effektivt. Det kan også løse dagligdagsproblemer som søvnløshed, hovedpine og stress.

Overskriften til dette indlæg fandt jeg på ud fra noget, manden til introduktionskurset fortalte. Han snakkede meget om, at vi alle lever i en utrolig stresset hverdag, hvor vi konstant bliver bombarderet med informationer og får system overload - hvilket jeg selv oplevet temmelig ofte, hvor man skal nå både det ene og det andet. Man mener, at omtrent 80% af disse indtryk kommer igennem vores syn, så hvis vi gerne vil tage en kort pause og lukke af for omverden, er det en god idé at lukke øjnene og tage et par langsomme indåndinger. På den måde er vi allerede blevet dét mere kreative. Denne tankegang har jeg meget let ved at følge, for når jeg ligger i min seng og skal læse i en bog, hjælper det mig meget lige at lukke øjnene i nogle sekunder for at rense hovedet for tanker.

En anden interessant ting, manden fortalte, var, at kloge hoveder så som Henry Ford og Salvador Dalí gjorde brug af en såkaldt nøgleteknik til at komme mere i kontakt med deres kreative selv. Vi kender jo alle det, at man drømmer en masse spændende ting, når man sover, men når man så vågner, har man svært ved at huske nattens hændelser. Måske har man i sin drøm opfundet nye himstergimster, som da Leonardo Da Vinci udtænkte modellerne til flyvemaskinen og helikopteren, men man kan desværre ikke huske detaljerne. Det Dalí og Ford gjorde, var, at de satte sig godt tilrette i en blød lænestol med et bundt nøgler i hånden. På gulvet stod der en porcelæntallerken. Efter nogen tid døsede mændene langsomt hen, og nøglebundet gled langsomt ud af deres hænder. I det sekund, at deres hjerner ramte alfa-frekvensen, altså sov, faldt nøglerne ned på tallerkenen, som selvfølgelig klirrede frygteligt og vækkede dem brat. Ved at gøre dette gentagende gange kunne de langsomt arbejde sig gennem en problemstilling i både vågen og sovende tilstand. Nogle mener, at det var med denne teknik, at Ford fandt på bilruden, som ikke splintrer.

Denne teknik læste jeg i øvrigt også om i bogen The Art of Game Design: A Book of Lenses, som jeg for nyligt anmeldte på Unge Spiludviklere.dk.Her blev det foreslået at bruge sin underbevidsthed til at finde på nye spilidéer. Hvem ved, måske var det på den måde, at Tim Schafer fandt på sit sindssyge univers til Psyconauts og den rockfede middelalderverden i Brütal Legend.