Troldspejlet laver liste over årtiets bedste computerspil

Troldspejlet - det velkendte nørdeprogram fra Danmarks Radio - figurerer stadig efter 20 år med Jakob Stegelmann ved roret i den varme stol. Nu har man besluttede at lave en liste over de bedste spil i hele dette årti, altså fra 2000 til 2009. Der er rigtig mange nomineringer, som heldigvis er delt ind i mindre grupper.

Nu kommer vi så til det problematiske: Hvordan skal man afgive sin vurdering - hvilke elementer i spillene skal man lægge vægt på? Der er jo stor forskel på, om spillet kvalitetsmæssigt er godt, om det falder i éns spilsmag, eller om det har haft stor indflydelse på industrien som helhed. Et eksempel på dette er World of Warcraft, som jo mildt sagt har ændret hele MMORPG-markedet, mens et spil som Guitar Hero har ført rytmegenren ind i en helt ny tidsalder. Mange hardcore gamere vil nok nødigt sætte et spil som Wii Sports på listen over de bedste spil i dette årti, men vi kommer ikke uden om, at Nintendo har åbnet op for et helt nyt marked med sin hvide konsol. Faktisk er de fleste større firmaer ved at gøre den japanske gigant kunsten efter, da det er tydeligt, at man er faldet over en enorm guldgrube i form det casual-marked. Selv var jeg ovenud begejstret for et spil som Call of Duty 4: Modern Warfare, men spørgsmålet er, hvor nytænkende dette spil var/er. Det ligger jo allerede nærmest i titlen; at spillet er den fjerde i rækken af en serie (hvis man ikke tæller spinoffs med), så det er nok ret begrænset, hvor meget nyt det havde at tilføje til FPS-genren. Og hvad med titler som Half-Life 2, Shadow of The Colossus, Okami, Ico, Mirror's Edge, Gears of War, Mass Effect, Resident Evil 5, Metroid Prime, Halo, GTA IV, Metal Gar Solid 4, BioShock, Assassin's Creed, Super Mario Galxy, Fahrenheit, Zelda: The Wind Waker, Uncharted, Braid eller World of Goo? Puha, det er sgu svært at beslutte sig!

Uanset hvordan I vælger at lægge jeres stemmer, synes jeg, at I skal bidrage. På Troldspejlets hjemmeside er der en kort introduktion til listen over årtiets bedste spil, hvor man også kan få lov til at stemme på de spil, som man af den ene eller anden grund finder værdige til at figurere på den prestigefyldte liste.

Sådanne lister er altid svære at lave, og generelt bryder jeg mig ikke om dem. Især ikke når de store gamersites går amok med diverse "Game of The Year"-priser, som langt hen af vejen mest kører på hype og pengefyldt markedsføring. Alligevel glæder jeg mig til at se resultatet fra Troldspejlets projekt, og jeg håber, at I har mod på til at deltage.

Skriver SPR om Fight Club

Som en del af 3g-forløbet skal vi alle skrive en større skoleopgave, der går under navnet SRP (StudieRetningsProjekt). Dens omfang er på 10-15 sider og skal have grobund i vores linjefag.

Vi har 14 dage til at skrive opgaven i, startende fra i fredags. Mit emne er Chuck Palahnuiks roman "Fight Club". Jeg så filmen for nogle måneder siden og blev straks forelsket i den bizarre fortælling om Tyler Durden, og nu har jeg altså kastet mig over bogudgaven. Jeg skriver i fagene Engelsk (A-niveau) og Samfundsfag (B-niveau) og er netop gået i gang her i dag. Der er mange ting, jeg kan tage fat på, så lige nu forsøger jeg at danne mig et overblik over de ting, som jeg gerne vil sætte fokus på.

Derfor vil bloggen nok stå lidt hen i de næste to ugers tid.

Sjove parodier på videospil

For et stykke tid siden opdagede jeg Mega64, som er en gruppe nørdede mennesker, der laver en masse skægge videoer, som på en eller anden måde gør grin med elementer fra videospillenes verden. De har lavet rigtig, rigtig mange film, som alle kan ses på deres officielle YouTube-kanal, men her er nogle af mine absolutte favoritter:

Mig i Forsvaret - det tror jeg ikke ...

Når man fylder 18 år, er der i Danmark lovkrav om, at man skal ind og tjene sit land hos Forsvaret. For et stykke tid siden modtog jeg et brev med en folder om "alle de muligheder man har inden for det danske forsvar", samt et langt afkrydsningskema om mit heldbred m.v., fordi jeg den 17. juli fyldte myndighedsalderen.

Sagen er den, at jeg ikke har lyst til at skulle tilbringe 4-12 måneder af mit liv hos Forsvaret. Jeg er generel modstander af krig, og som jeg ser det, er værnepligten i dagens Danmark lidt af en parodi. Jeg kan slet ikke forestille mig selv stå med et gevær eller ligge i noget mudder på en eller anden beskidt træningsbane med en overexcentrisk militærgeneral, der står og råber vrede kommandoer til én. I øvrigt ved jeg kun meget lidt om, hvordan det fungerer, og hvad man egentlig laver derinde, men billederne fra TV2-programmet "Bubber & BS i trøjen" sidder selvfølgelig stærkt på nethinden.

Alt forladt til de, der frivilligt gerne vil ind og tjene deres land. Det er bare ikke noget for mig, og jeg har svært ved at få en militær arbejdsdag til at passe ind i mit liv. Når jeg er færdig med 3g, er Forsvaret nok noget af det sidste, som jeg har tænkt mig at bruge min tid på. Nej, så vil jeg da langt hellere studere videre på universitetet eller noget i den dur.

Mange fra min klasse har allerede været til session for at trække, men de fleste har enten fået frinummer eller er blevet erklæret uegnet. Sidstnævnte håber jeg selv lidt på, idet min ryg er kromskæv, og mine tæer på den højre fod er vokset skævt sammen, da min storetå brækkede for mange år siden. Desværre er det strafbart at undlade at møde op til session, og det samme gælder snyd med sundhedstesten. Jeg læste i en avis, at mange har forsøgt at fremstå dummere i intelligenstesten, end de egentlig er, mens andre har ladet som om, at de var døve eller ikke kunne se.

Den eneste grund til, at jeg skulle melde mig ind i Forsvaret, ville være, hvis jeg fik lov til at flyve helikopter. Dét har jeg altid drømt om ...

Close your eyes, my friend

I sidste uge var jeg til et kort introduktionskursus i Silva-metoden, som jeg tidligere har skrevet om. Det forholder sig nemlig sådan, at efter en lang pause begynder man igen at holde kurser i Århus. Det foregår i min mors clairvoyante klinik, LivsEnergiHuset, hvilket I kan læse mere om her.

Kort fortalt handler Silva-metoden om at komme i kontakt med sin underbevidsthed. Det viser sig nemlig, at hjernen arbejder langt bedre på de såkaldte alfa, theta- og delta-frekvensniveauer. Normalt befinder vi os i den ydre bevidsthed, den fysiske verden som foregår på beta-niveau, men når vi sover og drømmer, kommer vi ned i de indre bevidsthedsniveauer. Med nogle særlige teknikker er det muligt at komme derned prompte i vågen tilstand. Resultatet er, at vi bliver mere kreative og arbejder mere effektivt. Det kan også løse dagligdagsproblemer som søvnløshed, hovedpine og stress.

Overskriften til dette indlæg fandt jeg på ud fra noget, manden til introduktionskurset fortalte. Han snakkede meget om, at vi alle lever i en utrolig stresset hverdag, hvor vi konstant bliver bombarderet med informationer og får system overload - hvilket jeg selv oplevet temmelig ofte, hvor man skal nå både det ene og det andet. Man mener, at omtrent 80% af disse indtryk kommer igennem vores syn, så hvis vi gerne vil tage en kort pause og lukke af for omverden, er det en god idé at lukke øjnene og tage et par langsomme indåndinger. På den måde er vi allerede blevet dét mere kreative. Denne tankegang har jeg meget let ved at følge, for når jeg ligger i min seng og skal læse i en bog, hjælper det mig meget lige at lukke øjnene i nogle sekunder for at rense hovedet for tanker.

En anden interessant ting, manden fortalte, var, at kloge hoveder så som Henry Ford og Salvador Dalí gjorde brug af en såkaldt nøgleteknik til at komme mere i kontakt med deres kreative selv. Vi kender jo alle det, at man drømmer en masse spændende ting, når man sover, men når man så vågner, har man svært ved at huske nattens hændelser. Måske har man i sin drøm opfundet nye himstergimster, som da Leonardo Da Vinci udtænkte modellerne til flyvemaskinen og helikopteren, men man kan desværre ikke huske detaljerne. Det Dalí og Ford gjorde, var, at de satte sig godt tilrette i en blød lænestol med et bundt nøgler i hånden. På gulvet stod der en porcelæntallerken. Efter nogen tid døsede mændene langsomt hen, og nøglebundet gled langsomt ud af deres hænder. I det sekund, at deres hjerner ramte alfa-frekvensen, altså sov, faldt nøglerne ned på tallerkenen, som selvfølgelig klirrede frygteligt og vækkede dem brat. Ved at gøre dette gentagende gange kunne de langsomt arbejde sig gennem en problemstilling i både vågen og sovende tilstand. Nogle mener, at det var med denne teknik, at Ford fandt på bilruden, som ikke splintrer.

Denne teknik læste jeg i øvrigt også om i bogen The Art of Game Design: A Book of Lenses, som jeg for nyligt anmeldte på Unge Spiludviklere.dk.Her blev det foreslået at bruge sin underbevidsthed til at finde på nye spilidéer. Hvem ved, måske var det på den måde, at Tim Schafer fandt på sit sindssyge univers til Psyconauts og den rockfede middelalderverden i Brütal Legend.

Team Fortress 2 er hamrende skægt!

Kald mig bare langsom, men jeg har for nyligt oplevet glæden i Valves class-based skydespil, Team Fortress 2.

Forleden købte jeg The Orange Box til Xbox 360 for sølle 130 kr. Egentlig har jeg gennemført alle Half-Life 2-spillene, samt Portal, da jeg sidste år lånte selvsamme orange pakke på biblioteket, men jeg fik for nogen tid siden en pludselig trang til at opleve Mr. Freemans spændende univers igen. Ligeledes er det en god måde at slå tiden ihjel på, indtil det helt store vinterhit, Call of Duty: Modern Warfare 2, udkommer her om nogle dage.

Da jeg lånte den orange boks i sin tid, prøvede jeg kun Team Fortress 2 ganske kort. Konceptet lød spændende, men ved første øjekast var det alt for forvirrende og kaotisk for mig. Derfor droppede jeg det efter få minutter til fordel for Portal, som jeg spillede igennem i commentary mode, hvilket var en meget lærerig oplevelse, hvor udviklere og skuespillere fortæller om tilblivelsen af spillet, og hvilke problemer de løb ind i undervejs. Jeg glæder mig til at komme til Episode 1 og 2, som jeg også regner med at spille med kommentarsporet slået til.

Nå, men her for nogle dage siden gav jeg altså Team Fortress 2 en ny chance. Efter en times tid var jeg blevet lidt klogere på spillet, men det var stadig meget svært at finde rundt i de mange figurklasser. Jeg gav det et par timer mere, og pludselig var jeg hooked. Som sådan er der ikke noget spilmekanisk nyt ved Team Fortress 2, men idet spillet gør brug af ni forskellige figurklasser, der er så markant forskellige fra hinanden, åbnes der op for oceaner af spillemåder og -strategier, , hvis lige jeg aldrig har oplevet i noget andet multiplayer-spil.

Nu, her nogle dage efter at jeg modtog The Orange Box, ser jeg, at jeg har brugt mange flere timer på Team Fortress 2 end Half-Life 2, hvilket overrasker mig. På trods af de kun seks maps, er der bare et eller andet magisk ved gameplayet, der gør, at jeg bare bliver ved og ved for at udforske nye måder at bruge hver figurs styrker og svagheder på. Det er et utrolig hold-fokuseret spil, hvilket betyder, at jo bedre man er til at udilegere roller og hjælpe hinanden, desto stærkere står man som team. Jeg har ikke tænkt mig at gå alle figurtyper igennem (her anbefaler jeg, at man ser de humoristiske "Meet the [insert class]"-trailers), men det fascinerer mig, hvor godt man har formået at balancere spillet, så ingen klasse er markant bedre end en anden. Team Fortress rummer stadig visse nuancer af sten-saks-papir elementet, men det er udført så godt, at man sjældent rigtig lægger mærke til det.

Alt i alt er jeg positivt overrasket over dette nu to år gamle spil. Jeg ærgrer mig lidt over, at det først er nu, at jeg stifter bekendtskab med titlen, da der ikke er så mange tilbage, som spiller online på Xbox Live (og jo - FPS'er kan sagtens spilles på konsoller, hvis nogen skulle være i tvivl) . Ikke desto mindre har jeg allerede nu haft et væld af skægge oplevelser med denne tegnefilms-agtige shooter, som ligner noget, der er snydt ud af næsen fra en Pixar-modellør.

So much to do, so little time ...

Ja, så er det endnu en gang blevet tid til en kliché-blogpost, nemlig den samme klagesang om "Åhh, jeg har altså ikke rigtig tid i øjeblikket, men jeg lover snart at opdatere bloggen!"

Sagen er den, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre med denne blog. I øjeblikket har jeg voldsomt travlt med mange forskellige ting, så derfor har jeg ikke rigtig haft tid til at skrive noget herinde. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at opdatere bloggen for alvor igen, men jeg har på den anden side ikke lyst til bare at skrotte det hele.

Nå, men her følger en kort update om mit liv i de seneste måneder - i mere eller mindre tilfældig rækkefølge:

- Jeg har fået en HTC Hero-mobiltelefon med Android
- I september havde jeg en spansk udvekslingselev på besøg i en uge
- I oktober var jeg til Indie9000 game jam, hvor vi udviklede Forest Defender
- Jeg har langt om længe fået kørekort
- Sammen med en gruppe drenge har jeg sammensat ni episoder af N-Gamez Ncast, som er et podcast om alt inden for Nintendos verden
- Jeg har været med til at playteste danske PressPlays WiiWare-titel Max and the Magic Marker
- Jeg har opdaget nyttigheden i at have flere computere koblet op med Dropbox
- I sidste uge var jeg i studiepraktik på Aalborg Universitet for at tjekke Medialogi-uddannelsen ud
- Jeg har spillet Brütal Legend og Mario & Luigi: Bowser's Inside Story, som begge er rigtig gode spil
- Jeg har læst Dan Browns "The Lost Symbol", som er en meget spændende og medrivende roman, der klart kan anbefales
- Jeg er begyndt at bruge 3banana, som er en uhyre smart notetagningsservice, der let synkroniserer med min Android-telefon
- Jeg glæder mig sindssygt meget til Call of Duty: Modern Warfare 2, som udkommer den 10. november
- Efter at have spillet Xbox-remkane af The Secret of Monkey Island er jeg blevet kæmpefan af de humoristiske adventurespil
- Jeg er begyndt at lege med Unreal Editor, hvor jeg designer mine egne baner ved hjælp af Unreal Engine-teknologien
- Jeg er for alvor begyndt at læse og lære om spiludvikling igennem diverse bøger og foredrag
- Jeg overvejer stærkt at købe en PS3 Slim for at få fat i Heavy Rain, Uncharted 1+2, Metal Gear Solid 4 og LittleBigPlanet
- Jeg har været inde at se filmen "Up" (selvfølgelig i 3D) - en fantastisk film, måske endda Pixars bedste hidtil!
- Jeg har fået adgang til Google Wave-betaen. Hvis I gerne vil have en invite, så send mig jeres e-mail
- Jeg er begyndt at få SU - yay!
- Jeg har fået et brev fra Forsvaret om indkaldelse til session ...
- Jeg er blevet skribent hos Unge Spiludviklere. Læs gerne min anmeldelse af "The Art of Game Design: A Book of Lenses"
- Jeg har "gennemført" et seks uger langt træningsforløb i skolen, hvilket er obligatorisk for 3g'er i idræt
- Afleveringerne i gymnasiet er begyndt at spidse til, og de kommende eksamener gør det ikke nemmere
- Jeg skal snart til at skrive Studieretningsprojekt om romanen "Fight Club"

Efter at have skrevet listen lagde jeg mærke til, at jeg bruger gåseøjne ved bog- og filmtitler, men ikke ved spiltitler. Mærkeligt ...