fredag den 26. juni 2009

Er bloggen døende?

Som I uden tvivl har lagt mærke til, er det ved at være længe siden, at jeg for alvor har været rigtig aktiv med mine skriblerier herinde.

Dette skyldes, at jeg hverken har særlig meget tid eller lyst i øjeblikket. Det betyder dog på ingen måde, at jeg vil lade min blog visne hen. Jeg har nærmere sat den på midlertidig dvale.

Lige for tiden har jeg nemlig gang i en masse projekter. I går startede jeg på at tage kørekort, og forleden var jeg med til at optage et gaming-podcast på N-Gamez.com. Derudover har jeg en masse bøger om spil design, som jeg gerne vil have læst her i sommerferien, og så er jeg i øvrigt i gang med "Pigen der legede med ilden", fortsættelsen til Stieg Larssons "Mænd der hader kvinder". Den 17. juli fylder jeg 18, og det skal selvfølgelig også fejres, og en uges tid efter skal jeg til Aalborg på Game Development Camp, som jeg også var sidste år.

Som I kan se, er der masser af ting, som jeg skal nå i ferien, og derfor bliver jeg nødt til at holde en pause med bloggen. Jeg finder ej heller nogen motivation til at skrive for tiden, men den kommer forhåbentligt igen på et tidspunkt.

Indtil vi ses igen: Ha' en god sommerferie!

søndag den 14. juni 2009

Pingviner kan faktisk flyve!


[Rockland]

torsdag den 4. juni 2009

Sjov fra Microsofts E3-konference

You ever wonder what the bottom of an Avatar shoe looks like? Well, BAM, there it is!

Project Natal er i sandhed revolutionerende ...

onsdag den 3. juni 2009

Jeg har lidt travlt for tiden

I øjeblikket har jeg en del at se til, hvilket er årsagen til, at bloggen står lidt stille for tiden. I sidste weekend var jeg på besøg hos mine bedsteforældre for at forberede mig til eksamen (det er svært at koncentrere sig herhjemme, fordi vores hus er ved at blive renoveret, og det larmer en del), og i den kommende weekend skal jeg besøge en ven, som holder et mindre gaming-arrangement. Og så går de efterfølgende uger med eksamen, ja, I kender nok rutinen.

I disse dage er der som bekendt E3 i USA, hvor mange nye spil bliver vist frem. Jeg har set alle tre konferencer live (Microsoft, Nintendo, Sony) og er ikke i tvivl om, at Microsoft holdt det bedste show. Der er ikke sket særlig meget nyt på messen, for vi kendte til det meste i forvejen, men det er altid sjovt at følge med og lære nyt om de mange spil, som vi alle ser frem til. En af mine mest ventede titler i 2009 er uden tvivl Modern Warfare 2, men i lige så høj grad ser jeg frem til nichespillene WarioWare: DIY og Scribblenauts til Nintendo DS. Der er også andre spil, men de er umiddelbart ikke must-haves for mig. Dog må jeg indrømme, at jeg utrolig godt kunne tænke mig at prøve Heavy Rain: The Origami Killer til PlayStation 3 (som jeg desværre ikke har), da jeg for nyligt købte og gennemspillede Fahrenheit til den originale Xbox. Det spil er simpelthen fantastisk på mange punkter, og Quantic Dreams nye spil ser fabelagtigt ud.

Nå, men det her er egentlig bare en lille statusrapport. Jeg ved ikke, hvornår jeg begynder at blogge for alvor igen, men det kommer nok på et eller andet tidspunkt. Nåja, husk at tilbede din kat mindst fem timer om dagen! Hej på jer [: