Sidste år oprettede jeg mig på Facebook, fordi jeg skulle deltage på UNF Game Development Camp 2008, hvor nogen havde startet en gruppe til formålet. Jeg tænkte, at det kunne være lidt sjovt at læse og se nogle af de andre deltagere, før jeg tog derop. Siden da brugte jeg stort set ikke hjemmesiden til noget.
Nu er jeg dog begyndt at kigge lidt på den, sådan en gang om dagen eller hver anden dag. Det er ikke fordi, jeg laver det helt store derinde, men ligesom alle andre mennesker synes jeg, at det er lidt interessant at snage i andre folks liv indimellem. Jeg tror, at Facebooks store popularitet skyldes, at sitet giver anledning til harmløs voyer, hvor du kan se billeder af dine venner og læse, hvad de laver lige nu. Jo vist er det en smule opreklameret, men så alligevel ...
Jeg har altid syntes - og gør det stadig - at kapløbet om at have flest venner på et onlinesite er åndssvagt. Hvad er meningen med at have tilføjet en "ven", som man aldrig nogensinde har mødt i virkeligheden? Facebook er snarere en fin måde at holde kontakt med sine venner, især dem man ikke rigtig ser så tit, eller nogen man gik i skole med engang etc. Over 1½ million danskere har oprettet en profil, og det er nemt at se, hvorfor. Hjemmesiden er nemlig bygget op på en supersimpel og lettilgængelig måde, så selv de største internet-noobs kan finde ud af de mange funktioner. Jeg er i øvrigt meget overrasket over, hvor godt "Denne person kender du måske"-systemet fungerer. Det handler nok om, at den sammenligner de venner, du har, med deres indbyrdes venner for på den måde at regne sig frem til, hvem der måske er i relation med dig. Ganske smart!
Jeg har lavet en Facebook-profil af flere forskellige årsager. Dels det indholdsmæssige med de sociale kontakter, men også fordi jeg gerne vil følge med i den teknologiske udvikling. Jeg har på samme måde oprettet mig på microblog-tjenesten Twitter, som jeg dog tvivler på er noget for mig. For det første virker det som en svær opgave af få nogen til at læse éns indlæg, og for det andet har jeg jo allerede denne blog. Jeg gider heller ikke sidde og skrive, hver gang jeg går på toilettet eller lignende - lidt privatliv har man da stadig i behold.
Man kan fristes til at sige, at det blot er Arto for (mere) voksne personer. Jeg mener desuden, at man skal passe på med ikke at blive afhængig, hvilket jeg ved, at mange er. Der er eksempelvis mange i min klasse, som bruger skoletimerne på at sidde og tjekke deres profil på bærbare computere. Det synes jeg er for meget. På samme måde har jeg det med de mange personer, som sidder og spiller tilfældige Flash-spil i timerne. Jeg mener, De har jo af egen fri vilje valgt at gå på gymnasiet, så hvorfor spilde tiden med sådan noget pjat? Selv havde jeg en årgang min bærbare pc med til at skrive noter på. Det droppede jeg dog hurtigt, fordi det var alt for besværligt at skulle tænde og slukke den i hver lektion. Den er også en smule tung at bære rundt på en hel dag, og jeg erfarede, at det er svært at koncentrere sig ordentligt, når man sidder med skærmen foran sig. Derfor gør jeg nu brug af en god, gammeldags notesblok.
Tilbage til emnet: Facebook. Jeg kunne godt tænkte mig at høre, om du har en bruger derinde. Hvis ja, hvad synes du så om det, og hvis nej, hvorfor har du ikke oprettet en profil ligesom så mange andre? Gider du bare ikke være med i det, tilsyneladende, overfladiske ræs med de sociale netværk, eller har du en anden grund? Nogen spår, at Facebook blot er en midlertidig Web 2.0-bobbel, som med tiden vil begynde at briste. Dén tror jeg ikke på. Sammen med YouTube, Google og Wikipedia tror jeg, at disse sites vil eksistere i meget, meget lang tid fremover.
tirsdag den 3. februar 2009
Så er jeg også hoppet på Fjæsbog-vognen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentar(er):
Flere og flere begynder at få øjnene op for, at Facebook faktisk ER fedt!
Jeg har brugt Facebook i et års tid snart. Det er helt sikkert kommet for at blive. Det er den ultimative måde at holde kontakter vedlige på - og endda skabe nye kontakter. "Alle" er derinde, og det er brugervenligt. Det der med at snuse rundt i andres billeder, er helt sikkert også med til at gøre det interessant. Chatten er desværre noget lort :( Håber, den bliver mere stabil og brugervenlig som tiden går.
Twitter er lidt anderledes, fordi det udelukkende er mikroblogging. Kim fra Design Creative har lagt op til en ret spændende debat om Twitter: Twitter - Hvad skal vi bruge det til? Blandt kommentarerne er der nogle gode bud på, hvad Twitter skal bruges til :)
Ja, det er faktisk ret vildt, hvor mange personer der har en bruger. Det er nærmest ved at blive en obligatorisk norm o.O
Der er også flere og flere nyheder om, at en potentiel arbejdsgiver tjekker ansøgerne ud på nettet; hvis de ikke har en Facebook-bruger, kan det anses som et tegn på, at vedkommende ikke gør sig særlig godt i det sociale miljø.
Dét synes jeg er lidt overdrevet. Det er samtidig et tveægget sværd, fordi du kan komme til at lægge for mange informationer og billeder ud, som du helst så, at andre ikke opdagede.
Jeg har hørt om, at arbejdsgivere tjekker folks profiler, men har aldrig hørt, at det skulle blive anset som et tegn på dårlige sociale egenskaber, hvis man ikke har en profil :S Lyder lidt voldsomt.
Der er heldigvis mange indstillingsmuligheder :) Man kan vælge hvem der skal se hvad osv. Til at starte med, bør man i hvert fald gøre sin profil ikke-offentlig (eller wtf man kalder det) :)
Jeg hørte, at man i advokatbranchen tjekkede folk gennem Facebook. Begrundelsen var, at hvis man ikke selv fungerer socialt, kan man umuligt hjælpe andre med at få styr på sit sociale roderi.
Jeg har det på præcist samme måde, som ham der Kim. Hvad skal jeg gøre nu, hvordan får jeg folk til at læse min Twitter. Til gengæld er fx Codegirl rigtig glad for tjenesten, som hun skriver om her:
http://codegirl.dk/?p=205
jeg er selvfølgelig også på Facebook, og jeg er helt sikkert kommet for at blive. Jeg bruger det til at være i kontakt med gamle skolekammerater osv., og til det formål er Facebook fænomenalt. Jeg bruger det ikke til at møde nye mennesker, så mit netværk er meget internt, og dermed føler jeg mig også, at jeg har en mere fri vilje til at begå mig derinde. Jeg har ikke behov for at bevise noget på nogen måde, da alle, der ser min profil, kender mig i forvejen. Jeg er dog ked af den selvpromovering, som følger med Facebook, - og de evige mængder af billeder, hvor folk står overfladisk opstillet og ser tåbelige ud. Ligesom man heller ikke længere kan være til private fester uden at kameraet bliver hevet frem, hvilket skaber en lidt ambivalent følelse blandt folk. Statusopdateringerne holder jeg mig også fra.
Jeg har svært ved at se sociale faresignaler ved fænomenet Facebook, da man netop ikke møder nye mennesker. Derimod er jeg mere skræmt over ting som World of Warcraft og netdating, da jeg ikke mener, at man kan lære en person at kende gennem internettet. Det eneste farlige ved Facebook er vel, at man ikke selv kan sætte en grænse for tidsforbruget, og at det skader folks selvdisciplin.
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.