torsdag den 15. januar 2009

Bloggen fylder tre år

Det er i dag præcist tre år siden, at jeg begav mig ud i den store verden, som blog-fænomenet jo er. Jeg husker tydeligt den dag, hvor jeg oprettede denne side. Dengang vidste jeg slet ikke, hvad en weblog var for noget, men ved at prøve mig frem, lærte jeg det ganske langsomt.

Sidste år lovede jeg mig selv, at jeg ville begynde at skrive indlæg med mere fyld i. Det synes jeg, at jeg har opnået til en rimelig grad. Ligeledes er der sket en del kosmetiske ændringer igennem årets løb. Da jeg ikke er den store haj inden for hjemmesidekodning, forbliver det dog i småtingsafdelingen. Alligevel håber jeg, at I sætter lige så stor pris på de små detaljer, som jeg gør.

Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig, om folk begyndte at knytte lidt flere kommentarer til mine posts. Jeg er nemlig ret usikker på, hvor mange der egentlig læser, hvad jeg skriver. Chart og Google Analytics giver mig et billede af, hvor mange besøgende jeg har, men det er jo slet ikke ensbetydende med, at folk læser mine indlæg. Jeg bliver enormt glad for jeres kommentarer - på den måde ved jeg, at mine skriblerier ikke er helt forgæves.

Ellers vil jeg bare sige tak for alt. Jeg vil forsat blogge videre som altid. Vi ses!

12 kommentar(er):

Anonym sagde ...

Jamen tillykke med den lille :D

Jeg kan også huske, da du startede bloggen - sådan nogenlunde. Et af dine første indlæg handlede om juleimport ACWW, ikke?

Søren sagde ...

Tillykke med bloggen.

Hvis et af dine første indlæg handlede om import af ACWW, husker jeg også det.
Din blog er rigtig god, har den altid været. Jeg nyder at tage et smut forbi regelmæssigt for at se om der er kommet nye posts. Jeg vil dog lige sige, at jeg simpelthen ikke får læst dine lange posts. Der er sikkert rigtigt meget guf gemt i dem, men de virker så uoverskueligt lange nogen af dem, så får dem ikke læst. Det er lidt en skam, da det du skriver om ellers lyder spændende.
:)

Gustav Dahl sagde ...

Ja, I har ret. Et af mine første indlæg omhandlede mit brokkeri over ikke at have modtaget Animal Crossing, som blev sendt fra Lik-Sang (der sidenhen desværre er blevet lukket).

Jeg kan sagens forstå, at de lange tekster godt kan virke uoverskuelige. Sådan har jeg det også selv. Derfor forsøger jeg at lægge billeder ind, for at give øjnene lidt hvileplads. Måske det vil være en god idé at gøre mere brug af underoverskrifter? :)

Louise sagde ...

Stort tillykke med dagen!

Kristian Hedeholm sagde ...

Tillykke Gustav...
Hmm, må ærligt indrømme, at jeg ikke har kigget så meget forbi din blog. Det har jeg i midlertid tænkt mig at lave lidt om på, da du er begyndt at have rigtig mange gode indlæg bl.a. om gaming og spiludvikling - hvilket jeg synes er super lækkert at læse om :D

Og kan da godt skrive en lille hilsen, når jeg har læst et af dine indlæg ;)

Anonym sagde ...

Tillykke! :D

Jeg kigger forbi din blog af og til. Det er meget forskelligt, om jeg læser dine nye eller helt gamle indlæg. Det, jeg finder mest interessant at læse, er nok det inden for kategorierne Sprog, Tanker og Skole (hvis jeg skulle vælge nogle :P). Synes det er imponerende, at du har haft din blog i så lang tid, og så har holdt den aktiv langt det meste af tiden.

Anonym sagde ...

Tillykke, Gustav!

Jeg læser heller ikke de lange indlæg, medmindre overskriften og de første par linjer virkelig fanger.
Underoverskrifter og billeder er med til at gøre indlæg mere læsevenlige; så det synes jeg klart, du skulle bruge mere af.

3 år er lang tid for en blog! Det er sgu stort :) Jeg ser frem til at læse mere.

- Jan

Anonym sagde ...

Tillykke med det Gustav! Jeg læser din blog ret ofte, og har læst ALLE indlæg :)

Men jeg skal nok lige gøre mig lidt mere umage med at kommentere frem over ;P

Anonym sagde ...

Fedt :) vidste slet ikke at du havde en blog så jeg har aldrig læst den før,

Anonym sagde ...

Hej Gustav!

Jeg var med fra starten, og jeg læser alle indlæg - længden er underordnet.
Hvis man skulle give lidt kritik, så vil jeg sige, at jeg synes, at en del af dine indlæg er blevet for negative. Du bruger i mine øjne for meget energi på at brokke dig over ting, og often i en grad, som jeg finder urimelig. Måske kommer det til at lyde hårdt, men det er bare ikke lige så spændende at læse.

Men hensyn til de lange indlæg, så prøv at bruge lidt mere tid på opsætningen. Dit indlæg om svære spil kunne for eksempel godt bruge lidt flere "huller" ;)

Mvh echo

Gustav Dahl sagde ...

Mange tak. Skal nok have din kritik med i baghovedet fremover.

Junior sagde ...

Hej Gustav.

Der skal lyde et forsinket, men stort, tillykke med bloggens fødselsdag fra os ovre på Juniorama.

Bedste hilsner, Junior.

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.