For nyligt spillede jeg downloadtitlen Flower igennem på min PlayStation 3, og det slår mig, hvor markant anderledes dette spil er. Det er faktisk ikke engang et spil i traditionel forstand, men snarere en poetisk stemningsoplevelse ulig noget andet, jeg har prøvet tidligere.
Noget af det mest unikke ved "spillet" er dets tilgang til grundelementerne, som vi elsker at at benytte os af, når vi taler om digitale spiloplevelser: grafik, gameplay, historie, lyd osv. Flower handler nemlig ikke i særlig stor grad om disse elementer, men i stedet noget langt større og mere udefinerbart, ja nærmest filosofisk. Ligesom et poetisk digt åbnes der op for en individuel fortolkning. Der sættes nogle tankre i gang hos én, og jeg er sikker på, at alle får noget forskelligt ud af Flower - om de er hardcore gamere eller personer, som aldrig nogensinde har haft et joypad mellem hænderne; er ligegyldigt.
Sådan som jeg tolker min cirka to timer lange oplevelse med Flower, tegner thatgamecompany et dystert billede af vores verden, hvori mennesket længe har forpestet naturen med dets forurerende byggerier. Alting skal bare gå så pokkers hurtigt, og ingen tager sig rigtig tid til at stoppe op og fundere over nogle af de større spørgsmål i livet. Vi lever overfladisk og egoistisk uden egentlig at tænke over, hvilke konsekvenser vores handlinger har på planeten - meget apropos klimakrisen som alle himler i øjeblikket.
I Flower starter man som et enkelt lille blad fra en skrøbelig blomst. Dette blad bevæger sig forsigtigt ud i den store verden, hvor den møder andre farverige blomster. Hver især "donerer" de et blad til gruppen, og pludselig kontrollerer man en nærmest fiskeagtig stime af flyvende blomsterblade. Sammen hjælper de hinanden med at kurere landskabet for det onde mørke, som mennesket har bragt med sig. Hvad der startede ud som en lille bevægelse af nogle få blade bliver til sidst en kæmpe hær af blomster, der alle besidder en urokkelig viljestyrke og et håb om forandring. Enkeltvis kan de ikke gøre nogen stor forskel, men står de sammen, bliver deres kræfter uendelige store. Det svarer til billedet af en pil: Alene kan den knækkes uden besvær, men hvis hundrede pile sættes sammen, kan selv verdens stærkeste mand ikke knække dem alle samtidig. Dette budskab står som et lysende fyrtårn for enden af Flower. Har du viljen og modet, kan alting lade sig gøre, hvis blot du er villig til at kæmpe hårdt og tappert.
Flower er noget ganske unikt, og bevæger sig på flere planer samtidig. Selvom gameplayet er ret simpelt (du styrer de flyvende blade ved at tilte Sixaxis-controlleren), giver det en dejlig følelse af frihed. Du er ikke tvunget til at følge en bestemt rute, der er ingen tidsgrænse, og ej heller et definitivt mål at nå. Du er fri til at stoppe op og blot observere, hvis det er, hvad du ønsker, og bare slappe af stille og roligt. Det er samtidig et utrolig flot spil, som arbejder med rigtig meget med farver og kontrasten mellem lys og mørke. Dette går igen i lydsiden, som er virkelig følelsesladet. Tilsammen skaber Flower en yderst forfriskende og anderledes oplevelse, der er ikke er bundet til samme firkantede struktur, som de fleste almindelige videospil er underlagt. I stedet vækker Flower en række følelser frem og fortæller et yderst vigtigt budskab om, hvordan vi som mennesker behandler Jorden. Jeg kan faktisk ikke lade være med at tænke på Pixars WALL-E, der kører på mange af de samme temaer.
Alt i alt er jeg meget tilfreds med at have spenderet 60 kr. på Flower. Det er dejligt at se, at spiludviklere tør prøve noget anderledes uden at være bundet til de mange regler og begrænsninger, som er at finde i de fleste andre spil. Man får virkelig følelsen af, at alting går op i en højere enhed, når man spiller Flower. Det er et eller andet magisk ved denne titel, som er svært at sætte fingeren på, og jeg tror og håber, at dette spil kan være med til at ændre folks opfattelse af, hvad mediet kan bruges til. Spil er ikke udelukkende et stykke legetøj -- bevares, spil er et underholdningsmedie -- og underholdning er ikke altid lig med overfladisk sjov og ballade. Spil kan, på højde med andre medier, være med til at fortælle spændende historier og vække dybe følelser frem, og de kan give én helt unikke oplevelser, som man ikke finder andre steder. Jeg elsker at tænke på hvert enkelt spil som en ny oplevelse, der bare ligger og venter på mig, og Flower er bestemt med til at skubbe denne opfattelse i den rigtige retning. Tænk bare - vi har opfundet oplevelser på dåse!
