Konstatering: Nu er julen kommet - igen

Suk, så kom tiden endnu en gang. Nu skal vi alle i gang med det årlige juleræs, som indebærer, at folk farer rundt som en forvirrede grønskollinger bare for at finde gaver til dem, de holder af. Jeg har slet intet imod hele traditionen med gaver, men her på det seneste er jeg begyndt at få et lidt mere distanceret forhold til det hele. Hvorfor skal man absolut købe gaver til hinanden, bare fordi vi er i decembermåned? Har Jesus fødsel (jeg læste engang, at man har bevist, at han blev født om sommeren) noget med det at gøre længere; er det ikke snarere blot et busisnesstunt for at tjene ekstra mange grunker i årets sidste måned? Noget, jeg ikke bryder mig om, er, at man er tvunget til at finde gaver til X antal personer. Hvis man ikke gør, anses det som uhøfligt. Men hvad nu hvis det er umuligt at finde gaver til alle, og man helst er fri fra det hele? For mig har julegaverne langt fra så stor en værdi, som da jeg var lille, og derfor ønsker jeg mig ikke særlig meget og regner heller ikke med at spendere det helt store beløb på gaver til andre i år.

Apropos penge: Jeg så her til aften det første afsnit af TV2s nye julekalender "Mikkel og Guldkortet". Nøj, hvor er den dog poppet og trivel at se på! Det har intet som helst med julen at gøre, men er udelukkende en halvdårlig fortælling om en familie og dens økonomiske problemer, som vi har set så mange gange før. Det er åbenbart blevet en stigende tildens til at modernisere de nye julekalendre. Jeg elskede Bamses Julerejse, Pyrus og Nissebanden; dé havde noget med jul og eventyr at gøre i modsætning til de nyere serier. Men åbenbart er de unge vilde med denne poppede tilgang, med rapmusik og hele moletjavsen, selvom alt julemagien er væk ...

Nå, men der er intet så godt som en god, gammel lolcat til at komme i julehumør!

Opdatering: Hold da helt fast. Uden at have lagt mærke til det har jeg skrevet næsten et identisk indlæg med ét, jeg skrev sidste år. Jeg undskylder mange gange for min manglende kreativtet.