Jeg hader egoistiske cykelister

Jeg har efterhånden brugt min cykel temmelig meget, temmelig længe. Engang kørte jeg altid med bus, når jeg skulle i skole eller ned i byen. I dag cykler jeg stort set hver gang, hvilket jeg synes er rigtig dejligt. Man er fri til at gøre det i sit eget tempo, fri til at cykle sin egen vej, og det er nemt at stille den fra sig og gå lige derhen, man har lyst til. Jeg kan især godt lide at cykle, mens jeg lytter til podcast. Der er dog én ting, som irriterer mig grænseløst, og det er, når jeg møder folk, som åbenbart synes, at janteloven er alle tiders.

Jeg snakker om cykelister, der ikke kan respekterer en køkultur, når man venter i et lyskryds på at få grønt lys. Når der er rødt, stiller man sig op og venter ved kantstenen, og hvis der kommer flere til, er det da en ganske selvfølge at stille sig bag den sidste i køen. Hvad jeg ikke kan fordrage, er når visse folk bare overhaler hele rækken af ventende cykelister og nærmest kører ud på vejen, selvom der endnu er rødt. De tror, de er så smarte, men det er de bare ikke, når jeg få sekunder efter indhenter (altså når der er blevet grønt, og man må begynde at køre). De hersens egoistiske cykelister tror, at de lige kan nå at komme foran, men det viser sig faktisk, at de fleste blot er langsomme og bliver overhalet på nul komma fem. Og tror mig, jeg har oplevet dette fænomen mange, mange gange ... det er faktisk ret vildt, hvor selvcentrede folk er.

En anden ting, jeg virkelig undrer mig over, er gamle mennesker, som går over store veje uden at benytte et gåareal ved et lyskryds. Der er så meget snak om, at vi skal passe på det grå guld, men hvorfor fanden kan de så ikke selv gå over de steder, der er beregnet til formålet, i stedet for at smutte over en dødsensfarlig vej fyldt med biler? Jeg fatter det simpelthen ikke ...