Image from WikipediaEn kammerat i skolen fortalte mig i dag om en særlig fremtidsmesse, der bliver afholdt her i Århus denne weekend. På messen kommer blandt andet Innovation Lab og andre kloge hoveder og taler om fremtidens teknologi. I min søgen efter at finde ud af mere omkring messen (vi ved endnu ikke, om det overhovedet er muligt at komme ind som almindelige mennesker) fandt jeg en rigtig god blog kaldet LabConfidential, som jeg kiggede lidt igennem. Dér læste jeg blandt andet om den nyligt afsluttede Cebit-messe, om de nye Semacodes der kan scannes med mobiltelefonen (har lige prøvet, det virker ikke!), om en særlig vej i Japan, som afspiller musik ... og sidst, men ikke mindst, fandt jeg et indspark til blogkulturen under navnet "Zemanta".
Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det præcist fungerer, men man installerer altså et plugin til Firefox, og så skriver man ellers bare indlæg, som man plejer. Denne lille tilføjelse søger for særlige keywords i teksten og finder så tilsvarende indlæg, der matcher indeholdet. Systemet findes dog godt nok kun på engelsk, men hva' fa'en, jeg tager chancen alligevel. Dette er hermed den første post, hvor jeg vil inkludere "Tilsvarende indlæg" (eller hvad det nu kommer til at hedde?). Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at se ud.
Opdatering:
Systemet er åbenbart ikke automatisk. Man skal manuelt tilføje indhold (links, billeder og andre blogs) til sit indlæg. Lidt bøvlet, men jeg giver det en chance i et stykke tid. Billedet fra Den Gamle By er måske lidt åndssvagt, men jeg lader det stå, som det er :P
tirsdag den 1. april 2008
Test af nyt plugin - Zemanta
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentar(er):
hi from zemanta!
no idea what you said, but nice that you reviewed us.
Unfortunately for now we work only in english.
bye
andraž
Hehe, thank you. I just wrote that I would try Zemanta out, and that it is a little confusing about... I thought it would make a "Similar post" automatically.
Hej, jeg kan måske opklare et par ting i forbindelse med NEXT. Det er en todelt affære og består af en konference på fredag på Train og en udstilling i Filmbyen lør+søn med nye spændende teknologier fra hele verdenen.
En billet til konferencen koster 3800 ex. moms, men vi livestreamer hele eventet på nettet og i en oprettet studenterlounge nede i Studenterhuset. Gratis adgang og gratis frokost! Læs mere her:
http://innovationlab.net/da/node/931
Til messen/udstillingen er der adgang for alle - jo flere jo bedre - og en billet koster her 50 kr (40 med studierabat). Så tag alle dine venner under armen og kom ned og leg med en masse go' fremtidslir :)
info om udstillingen her: http://innovationlab.net/da/node/670
mvh
Jonas Juhler Hansen
LabConfidential, Innovation Lab
Mange tak for informationerne. Jeg regner stærkt med at komme i weekenden; det ser jo helt vildt spændende ud! :)
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.