Flamingodans

Jeg har altid været dårlig til rytmik og musik generelt. Dette blev endnu engang bekræftet i dag, da vi i sidste lektion, spansk, fik besøg af vores læreres datter, der bor i Madrid. Det var meningen, at hun skulle lære os at danse flamingo og generelt fortælle lidt om Spanien. Vores klasse har snakket lidt om en udveklingsrejse til næste år, da vores spansklærer er så heldig at have rigtig gode kontakter. Hvis det bliver bragt til virkelighed, kommer vi til at bo hos nogle spanske skoleelever privat, mens de året efter skal besøge os. Tjah, vi kan vel altid vise dem en af Danmarks smukke bøgeskove?

Spansklærens datter startede med at gå helt amok; hun trampede hurtigt, hoppede rundt og pludselig var hun hér, og pludselig var hun dér. Det så ekstremt naturligt ud, og hun var virkelig god til at følge musikkens rytme, samt se vældig hissig ud. Efter nogle minutters opvisning stillede vi os alle (= spanskholdene fra 1g) i en stor rundkreds med hende i midten. Hun viste os nogle enkle trin, lidt klap med hænderne, og efterhånden byggede hun mere og mere på. Som den rytmemogol, jeg nu engang er, havde jeg svært ved at følge med. Normalt er jeg rimelig god til multi-tasking, men det her var bestemt ikke mit rette element ... at holde styr på mine føder, klappe i en unaturlig 12-takt (har aldrig forstået det med takter) og vifte med armene og dreje rundt indimellem, var en for stor en mundfuld for migf. Alligevel var det rigtig sjovt, især at se vores samfundsfagslærer danse, men jeg gruer for det tidspunkt, hvor jeg skal danse Lanciers i 3g. Puha.

Nå, men efter at have prøvet flamingo (og vals i idræt for nogle måneder siden) har jeg fået langt større respekt for dygtige dansere, så som dem i Vild Med Dans (og Varm På Is). Det er sgu en hel del sværere, end det ser ud! Nu vil jeg så trække mig tilbage og nyde mit nye Ace Attorney - Apollo Justice til Nintendo DS ... OBJECTION!