En japaner og et par cykelslanger

Konnichiwa - Hajimemashite!

Jeg har længe været interesseret i Japan, dens kultur og sprog. Gennem tiden har jeg forsøgt mig med nogle enkelte lær-selv metoder, men for nyligt bestemte jeg mig for at gøre en ordentlig indsats. Jeg bestilte to bøger fra Amazon, en om Hiragana (et af deres fire "alfabeter") og en om sproget generelt. Jeg fandt også en hjemmeside, hvor man kan skrive sig op for at få pennevenner fra hele verden. Dér fik jeg hurtigt en japansk ven, en pige ved navn Kahoko, som jeg har sludret lidt med over MSN Messenger. Over alt forventning blev jeg også kort tid efter kontaktet af en mand, der har undervist i japansk i 17 år. Han var villig til at give mig 40 lektioner via e-mail for blot 250 kroner!

Jeg sagde naturligvis ja, og straks begyndte vi. Han sender mig et dokument med en række grammatikøvelser, og når jeg er færdig, retter han det med stor nøjagtighed. Indtil videre har jeg lært de mest basale sætningsopbygninger, og jeg er overrasket over, hvor mange ord jeg egentlig har lært på så kort tid.

Som nævnt koster kurset 250 kroner, lidt over 2000 fillipinske penge (han bor på Filippinerne), og disse besluttede jeg at overføre til min sensei i går via Western Union Transfer. Jeg cyklede hen til mit lokale posthus, men det var hårdt ... jeg brugte alle mine kræfter, men alligevel blev jeg overhalet af stort set alle. Mystisk, jeg plejer da ikke at være så dårlig til at cykle? På vejen kom jeg forbi en cykelsmed (hvis man da stadig kan kalde dem "smede"?). Jeg trak ind til siden og gik derop, da jeg vidste, man kan pumpe sin cykel gratis. Jeg får fyldt luft i mine slanger, og pludselig går det som en drøm. Nu kan jeg køre meget hurtigere uden nogen problemer.
Nå, men jeg kommer altså op på posthuset og får overført pengene. Det koster godt nok 95 kroner i gebyr, men det overlever jeg. Hjemturen er meget mere glidende på grund af min cykels fornyede styrke, og selvom det denne gang går en smule op ad bakke, er jeg hurtigere hjemme.

Konklusion: Husk at pump din cykel en gang i mellem; ellers bliver det trælst i længden.

Billedet er fra Princess Mononoke, som jeg så i går aftes. Jeg elsker de små sjove Kodama-væsener (ekko, træånder).