Som et lille barn før juleaften, der er blevet brugt på at kælke udenfor hele dagen, glæder jeg mig enormt meget til Wii-spillet Super Smash Bros. Brawl. Desværre blev spillet udskudt i Japan og USA, mens der endnu ingen europæisk udgivelsesdato findes ... why, Nintendo, hvorfor skal vi altid vente så længe på de gode spil!?
Nå, men i mellemtiden kan man jo altid læse/se mere om spillet. For eksempel kører 'Iwata Asks' lige nu et interview med Masahiro Sakurai, som står bag Brawl. Interviewet er ganske langt og har en masse sjove og uventede informationer; eksempelvis at Satoru Iwata, Nintendo's boss #1, under E3-messen i 2005, da han fortalte om et nyt Smash Bros.-spil, endnu ikke havde styr på, om det overhovedet var muligt at udvikle en ny titel i serien.
Et andet godt sted er Brawl Central, som opdateres næsten dagligt med nye informationer (blandt andet fra det japanske blad Famitsu), billeder og film.
Sidst, men ikke mindst, er der naturligvis Smash Bros. DOJO'en, som de fleste allerede kender til. Den bliver opdateret alle hverdage, og nyhederne svinger meget. Nogle dage er de meget interessante, mens der andre dage bliver afsløret latterlige små funktioner så som widescreen-support.
Til slut vil jeg vise jer denne film, hvor man spørger Sakurai til udskydelsen af spillet. Jeg finder interviewet mægtig morsomt, men det kræver nok, at man er en rimelig stor Smash-fan.
fredag den 25. januar 2008
Mere hype omkring Brawl
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentar(er):
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.