At drømme på et metaplan

I morges lå jeg i min seng og tænkte. Jeg havde drømt et eller andet om nogle gamle venner, som jeg snart skal mødes med igen. Hvad det end var, har jeg glemt det nu, som det så ofte sker, når man drømmer om natten. Derfor lå jeg og undrede mig over, at man glemmer nogle drømme, mens man kan huske andre. Jeg kan eksempelvis huske et par drømme, jeg havde for flere år siden ...

Da jeg var omkring 10-11 år drømte jeg, at jeg var havnet i den der strandbane fra Banjo-Kazooie til Nintendo 64 - I ved, den bane hvor der svømmer en glubsk haj rundt i havet, og hvor man på et tidspunkt leder efter en puslebrik inde i et kæmpe sneglehus. Nå, men jeg befandt mig altså i denne spilverden, husker jeg. Jeg blev jagtet af nogle ulve (såvidt jeg ved, er der ingen ulve i dét spil) og var meget bange. Men på et tidspunkt sagde jeg til mig selv: "Det er altså bare en drøm, der sker intet, når de æder mig." Dette tænkte jeg inde i drømmen, og så var jeg ikke bange for de farlige ulve længere. Jeg har haft mange lignende episoder, men denne er den mest fremtrædende i min hukommelse.

Hvorfor jeg skriver dette her på bloggen er mig uvidst; jeg synes bare, det er ret spøjst, at man kan drømme på et meta-agtigt niveau. Det har helt sikkert noget med under- og overbevidstheden at gøre, men helt præcist hvad, er svært at tyde.