mandag den 26. november 2007

Hvad er Web 2.0?

Jeg har længe været i tvivl om, hvad det såkaldte 'Web 2.0' er for noget. Jeg ved, at det har noget at gøre med liveintegration af brugerindhold, men ellers var jeg ret forvirret over udtrykket ... indtil jeg så denne film, der på en rigtig god måde forklare, hvad den næste generation af internetbrug



I <3 the Internet ... wow, har lige fundet på et nyt varemærke: iNet!

søndag den 18. november 2007

M: D3 07


Kan ikke lige huske, hvad spillet hedder, men her er en eller anden dansk spilgruppe ved at spille Rock Band. Efter sigende skulle trommerne være utrolig svære ...

Opdatering: Så er jeg hjemme igen. Det var helt vildt fedt! Nå, men til jeres information er personerne på billedet nogle af de folk, der klædte sig ud fra det kommende danske spil 'Recoil Retrograd', der ser yderst interessant ud.

Nu er det bare godt at komme hjem igen og sove ud. Det har været en rigtig god, men trættende, weekend :)

onsdag den 14. november 2007

Ny tagwall-funktion

Flere gange har jeg oplevet, at folk gerne vil i kontakt med mig og derfor vælger at lægge en kommentar i et af mine mange indlæg.

Derfor har jeg nu tilføjet en tagwall i højre side lige under afstemningen. I skal være mere end velkomne til at benytte jer af den og skrive, hvad I end må have på hjertet :)

mandag den 12. november 2007

Sådan kan et gejlet skrivebord se ud (Ubuntu)

Jeg fik lige lyst til at vise, hvordan et skrivebord kan se ud på en Linux-platform. Det har kun taget mig få minutter med to smarte programmer, og dette er kun en ydmyg smagsprøve af de uendelige visuelle lirmuligheder, der findes, hvis man gider sætte sig lidt ind i det.
Jeg har brugt Avant Window Navigator og Screenlets. Og nej ... sådan ser mit skrivebord ikke ud normalt af to årsager: Det tager unødvendig strøm (bruger denne bærbare i skolen), og for mig er det ikke særlig praktisk. Det ser fedt ud, men jeg vil aldrig kunne vænne mig til Mac-wannabe-docken, eksempelvis.

Her er mit rigtige, nuværende skrivebord.

lørdag den 10. november 2007

Jackass 3 - genial plakat

I går havde vores gymnasium besøg af Svend Auken (A) og Kristian Thulesen Dahl (DF) i en hed politikduel. Auken vandt helt klart debatten med flere længder; alle klappede, når han sagde noget, mens Thulesen Dahl blev lidt overset - han udtrykte det selv som: "Jeg vidste på forhånd, at jeg var trådt ind i løvens hule".

Det var ganske spændende at følge med i deres intense debat, og jeg er ikke i tvivl om, hvem af de to partier, jeg foretrækker.

Da arrangementet var slut, stod der folk og delte plakater og pjecer ud. Denne fra Socialdemokraterne er kort sagt genial! xD

fredag den 9. november 2007

Masser af D3-billetter - want some?


Ligesom sidste år har jeg bestemt mig for at tage til D3-messen i København (Danish Electronic Entertainment Expo). Messen bliver afholdt i næste weekend, hvor jeg sammen med en ven tager toget om fredagen og kommer hjem igen søndag.

Det var smaddersjovt sidste år - faktisk ganske utroligt at opleve en E3-lignende messe her i lillebitte Danmark. Nå, men kort tid efter D3 2006 fandt jeg ud af, at en af hovedpersonerne bag arrangementet, Kristian Gøtrik, er min halvfætter. Jeg havde ingen anelse om dette, før jeg fik det fortalt af mine bedsteforældre. Jeg har nemlig kun set ham nogle få gange for mange år siden. Vi begyndte at skrive lidt frem og tilbage, og han lovede mig fribilletter til næste års messe, hvilket altså er her i november.

Jeg har nu modtaget en række VIP-billetter til mig selv og et par venner samt en masse fribilletter. For at være helt præcis, har jeg modtaget 11 fribilletter. Jeg har egentlig ikke brug for dem, så derfor tænkte jeg at give dem til nogen, der endnu ikke har fået købt sig adgang til D3 2007.

Derfor udlover jeg disse fribilletter til jer læsere af min blog. Der er ingen krav eller noget, og jeg gør det ganske gratis. Vil dog blive glad, hvis I gider give min blog et besøg eller to efterfølgende. Det kører via først-til-mølle-princippet; I kan blot skrive en e-mail til mig på Linkthewindwaker [at] gmail.com, hvor I skriver, hvor mange I gerne vil have tilsendt. Lad dog vær med at nasse flere billetter, end I har brug for! :]

En fribillet giver adgang for en person person til D3 2007 i Øksnehallen på én af følgende datoer: 16.,17. eller 18. november.

Opdatering:
Nu er alle billetterne væk. Det blev lidt bøvlet, fordi alle ikke blot sendte mig en e-mail, men i stedet brugte kommentarfunktionen herinde. Jeg sender sandsynligvis billetterne enten i morgen eller på mandag.


tirsdag den 6. november 2007

Spiller i øjeblikket - november

Som resultat af et ønske fra en anonym læser vil jeg her skrive en liste over de spil, jeg er i gang med for tiden. For at gøre det lidt mere spændende for jer at læse, har jeg knyttet en lille kommentar/førhåndsindtryk med til hver titel.

Bemærk at jeg stadig er i gang med at spille alle titlerne og dermed ikke har gennemført dem. Jeg giver ligeledes en karakterbedømmelse, men denne skal tages med et gran salt, da jeg som sagt ikke er færdige med spillene endnu.

Super Paper Mario [Wii]
Jeg har længe været glad for Paper Mario-serien. Har gennemført The Thousand-Year Door til GameCube to gange, spillet Mario & Luigi 2 til Nintendo DS, og for nyligt hentede jeg det originale Paper Mario via Virtual Console.
Derfor skulle jeg naturligvis have fat i Wii-kapitlet, som oprindeligt var tiltænkt den aldrende GameCube. Efter at have vundet en Mario Strikers Charged-konkurrence på N-Club.dk indløste jeg min rabatkupon i EB Games og kom hjem med spillet. Det minder en hel del om 2'eren, men visse steder skiller det sig markant ud. Først og fremmest er det nu mere platformsagtigt á la Super Mario Bros.; der er ikke nær så mange RPG-elementer som tidligere, og det savner jeg lidt. Spillet er som altid fyldt med sjove aspekter, især i den velskrevne dialog, og stilen er om muligt endnu mere surrealistisk denne gang. Verdenernes og figurenes design er virkelig specielt, men hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg nu bedst om stilen fra The Thousand-Year Door.

Styringen er oldschool, da man spiller med Wii-moten horisontalt. Det fungerer fint, men heller ikke mere. De små Wii-specificerende steder i spillet er en anelse simple, og jeg har flere gange overvejet, hvorfor dette spil ikke blev sluppet løs på GameCuben ... lidt ligesom det var tilfælde med The Legend of Zelda: Twilight Princess.

Alt i alt er det et godt spil. Jeg er omkring 3/4 igennem det, gætter jeg på, og indtil nu har der ikke været de store problemer. Sværhedsgraden er en anelse lav, og mange af tingene i spillet er set tidligere.

8.3/10

The Legend of Zelda: Phantom Hourglass [NDS]
Jeg havde længe glædet mig til dette spil, og derfor importerede jeg det fra USA. Er knap halvejs i spillet, og overordnet set er det blevet mere casual-præget; det er nemt at gå til med den enkle stylus-styring, og grotterne er ikke særlig store eller komplicerede. At skyde med boomerang og pile er ligetil, og det er faktisk ganske sjovt at planlægge sin sejlrute via kortene.

Spillet er et nyt, friskt pust til Zelda-serien og på mange måder en optimeret udgave af The Wind Waker til GameCube. Alligevel er jeg lidt i tvivl angående fugleperspektivet i spillet. Jeg føler, at det minder for meget om Animal Crossing: Wild World, og at man nærmere er tilskuer frem for hovedpersonen i spillet. Det er en logisk beslutning fra Nintendo; DS'en vil ikke kunne klare en anden synsvinkel, men jeg savner stadig at kunne dreje kameraet rundt ligesom i The Wind Waker.

Grafisk ligner det meget førnævnte spil - blot mere grovkornet. Der er ikke så meget frihed på øerne; man kan eksempelvis ikke klatre op på bjerge/bakker eller hoppe ned i havet, og det er med til at skabe en mere indelukket følelse. Det er nok det pæneste spil set hidtil på Nintendo DS.

Gåderne er en smule simple, men et par gange er jeg blevet forundret over notefunktionen, der skal bruges hyppigt. Jeg skulle for eksempel nedtegne en ukendt ø, der på den måde viste mig frem til en låst dør. Vil ikke røbe for meget, men lige præcis dén gåde var temmelig god, synes jeg.

Multiplayerdelen er ganske sjov, men mangler helt klart taktiske aspekter. For det første ville jeg ønske, at man kunne spille i 2 vs. 2-teams og planlægge strategier, og for det andet er banerne ikke nuancerede nok. De minder for meget om hinanden, og man kan ikke skabe sine egne, hvilket ellers var en oplagt idé.

9.1/10

Phoenix Wright: Ace Attorney - Trials and Tribulations [NDS]
Modtog for ganske nyligt det tredje spil i den mindre kendte advokatserie til Nintendo DS. Dette spil er svært at bedømme, før man er nået til slutningen, og jeg vil gætte på, jeg er lidt over 1/4 igennem. Hvilket altså vil sige, at der er masser endnu.

Har gennemført to af sagerne. Begge meget spændende med mange referencer til de to tidligere spil. Har haft nogle småproblemer i få tilfælde, men ellers kører det ganske glidende som altid.

8.7/10

Metroid Prime 3: Corruption [Wii]
Gennemførte for nyligt det første Prime-spil og var derefter klar til 3'eren (har valgt at springe over Echoes, da lys/mørke-konceptet ikke lige er mig). Har spillet Corruption i lidt over tre timer, og indtil videre er der ikke megen nyskabelse at hente i land. Spillets Wii-styring er rigtig god, men ellers er spillet bygget op på nøjagtig samme måde som før. Ligesom i Zelda-serien skal man igennem de samme rutiner igen og igen samt samle nye våben. Indtil videre har jeg kun set våben fra 1'eren, og det faktum, at der kun er tre forskellige viserer i dette spil, skuffer mig gevaldigt.

Grafisk er der sket en smule i omgivelserne. Især baggrundene på planeterne er blevet mere detaljerede, men ellers ligner det meget et GameCube-spil med lidt flottere effekter. Stemmeskuespillet er fint, og spillet er langtfra så indlukket og "du-er-det-eneste-levende-menneske-i-dette-univers" agtigt, da man flere gange får beskeder sendt fra et hovedkvarter i rummet. Nogle vil savne den ensomme atmosfære fra de to tidligere spil, men jeg har det lige modsat; jeg var led og ked af den dystre stemning i det første Prime-spil, men sådan er det heldigvis ikke i Corruption.

Spillet er i øvrigt blevet mere skydebaseret. Folk har altid kaldt Metroid Prime for et First Person Adventure-spil, men nu nærmere serien sig mere Shooter-genren. Kan på nuværende tidspunkt ikke bedømme, hvad jeg synes om dette skift.

Alt i alt et fremragende spil, men langt fra noget nyt. Stort set alt er set før i de to GameCube-spil. Som noget nyt optjener man diverse bonuspoints i spillet - Nintendo's bud på Xbox'ens Achievment-system - der kan bruges på at købe ekstrating så som concept arts og musik. En ok idé, men det kunne sagtens være udført lidt mere elegant.

8.4/10

mandag den 5. november 2007

Opdateret linkliste

Jeg har opdateret 'Mine links' og dermed tilføjet endnu flere gode hjemmesider, jeg besøger jævnligt. Desuden har jeg aktiveret en linkfunktion til hvert blogindlæg. Denne tester jeg nu ...

Opdatering: Kan ikke få systemet til at virke. Dropper bare den linkfunktion ...

Google AdSense - kender I det?

Jeg har netop set 'Operation X' i fjernsynet, hvor den kække Morten Spiegelhauer undersøgte forskellige former for netsvindel.

Nå, men dette indlæg har intet med netsvindel at gøre - tværtimod. Jeg blev blot lidt interesseret i webreklame og gik ind for at læse lidt om Google's AdSense-program. Ifølge deres FAQ kan man tjene penge ved at have små reklamer på sin hjemmeside. Man tjener x antal kroner per klik, står der.

Dette lyder ganske interessant; en enkel og nem måde at tjene penge på, men virker det? Kender I noget til det, og hvordan er jeres holdning og erfaringer med Google-reklamerne? Hvad synes I om disse små reklamer på websites?

Ps. Det skal lige siges, at man skal være 18 år for at gøre brug af systemet. Derfor vil jeg ikke bruge det, er 'kun' 16, men det er klart noget, jeg vil overveje i fremtiden.

Køb en 20'er for kun 20 kr.!

WOWOWOWOWOWOWOWOWOWOWOWOWOWOW!!

Dette tilbud MÅ du bare se!

Click me.

Hehe. Selvfølgelig er der folk, som samler på disse sjældne mønter, og man får da også en fin, lille pose med. Et formidabelt tilbud, det må man sige :P