Haha - prøv lige at tjek det her ud :P
Denmark - Uncyclopedia
mandag den 27. august 2007
Danmark er et dejligt land
torsdag den 23. august 2007
Siden sidst
Forleden dag gik det op for mig, at det er et godt stykke tid siden, jeg sidst skrev herinde. Dette er til dels fordi, jeg hverken har haft tid eller lyst til at opdatere bloggen.
Sommerferien er nu slut, og mandag den 13. begyndte jeg på det almene gymnasium, Århus Stats Gymnasium, med en linje, der hedder Spansk A, Engelsk A og Samfundsfag B. Indtil videre går det rigtig godt; jeg er efterhåndende ved at have styr på de forskellige fag og dets lærere. Lærene er en hel del mere engagerede end i folkeskolen, hvilket skaber en mere spændende undervisning. Skolen er rigtig god rent fysisk, og jeg har også fået nogle gode kamerater i min nye klasse. Alt i alt går det hele supergodt, og i næste uge skal vi på introtur til Ry, nærmere bestemt en kanotur over to dage.
Det var så lidt om min nye start efter ferien. Hvad laver DU nu? Har du skiftet uddannelses- og/eller arbejdessted, eller befinder du dig det samme sted som sidste år? [:
fredag den 10. august 2007
Hvor hurtigt kan du skrive?
Hvor hurtig er du på tastaturet?
Med et par forsøg kom jeg op på 101.41 ord pr. minut. Dog vil vi selvfølgelig skrive hurtigere, hvis teksten ikke bare var noget sludder, men noget, vi selv fandt på ... og hvis teksten var på dansk. Der er eksempelvis visse engelske ord, jeg altid laver fejl i :P
lørdag den 4. august 2007
Internet eller internet?
Jeg har i lang tid været i tvivl om, hvorvidt dette ord skal skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav. Min gamle dansklæreinde fortalte mig, at det er et egennavn og derfor staves "Internet", men jeg ser sjældent det i denne form. Alle skriver "internet" (medmindre det er det første ord i en sætning) eller "net". Jeg har netop fået afklaret sagen i en 'Spørgsmål og svar'-sektion på Dansk Sprognævns-hjemmeside. Læs selv herunder:
Spørgsmål:
Jeg har tidligere spurgt jer om det hedder Internet eller internet. Dengang svarede I at Internet opfattes som et egennavn og derfor skrives med stort begyndelsesbogstav. Nu ser jeg på jeres websted (under OSS) at I skriver internetadgang (med lille begyndelsesbogstav). Samtidig hævder en af mine kolleger at hun har stillet jer samme spørgsmål og har fået at vide at internet
skrives med lille begyndelsesbogstav. Hvad er korrekt?
Svar:
Dansk Sprognævn har tidligere betragtet ordet internet (og internettet) som et egennavn og har derfor i en periode anbefalet at ordet blev skrevet med stort begyndelsesbogstav (jf. Nyt fra Sprognævnet 1998/3, side 13). Imidlertid har vi konstateret at der ikke længere er grundlag for at fastholde denne anbefaling, og det udvalg under Dansk Sprognævn der redigerer og forbereder den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, har derfor besluttet at vi i fremtiden anbefaler at man skriver internet med lille begyndelsesbogstav. Sammensætninger med ordet og afkortninger skal også skrives med lille begyndelsesbogstav, fx internetforbindelse, net og netforbindelse. Det vil også være denne form der kommer med i den næste udgave af Retskrivningsordbogen, som efter planen vil udkomme i 2001.
Da fænomenet internet var nyt og mindre udbredt, var der en almen tendens til at opfatte udtrykket som et navn. Som det ofte går, er fænomenet imidlertid nu så udbredt at udtrykkets karakter af navn er "nedslidt", og ordet bruges i almindelighed rent beskrivende, jf. vi kommunikerer via telefon over for vi kommunikerer via internet.
I vores citatsamling har vi noteret: Vi sendte spørgsmålet ud på internettet, og seks timer senere var der svar fra en professor i Indiana, Politiken 23.2.1995. Dette citat demonstrerer at ordet bruges rent beskrivende, svarende til fx Vi sendte brevet til pressen, og der rejste sig en læserstorm. I disse eksempler er problemet måske at mens pressen her er et abstrakt begreb, er internet på samme tid abstrakt og konkret.
Der vil for de fleste sprogbrugere nu være klar forskel på udtrykkene fx Carlsbergmedarbejder og internetmedarbejder. Udtrykket internetmedarbejder er rent beskrivende for en 'medarbejder der beskæftiger sig med internet', på samme måde som fx regnskabsmedarbejder, mens udtrykket Carlsbergmedarbejder, der også kan skrives carlsbergmedarbejder (jf. RO 1996 § 12.10.b), betegner en medarbejder i firmaet Carlsberg.
torsdag den 2. august 2007
Sjov fejl ved level 100 i Duck Hunt
Hvad mon der sker, hvis man gennemfører level 100 i NES-spillet Duck Hunt?
Jeg har desværre aldrig prøvet spillet, medmindre man tæller Wii Play med, men jeg kan godt forestille mig, at mange er trætte af den der hund :P
onsdag den 1. august 2007
Sej Nintendo-tatovering
Jeg har netop oprettet en bruger på Digg.com og vil lige teste, hvordan deres Blog-system fungerer.Tjek denne tatovering ud - wauw!
read more | digg story
Tegneren mod tegningen
Fandt lige denne enormt fede Flash-film, hvor nogle stickmænd gør oprør mod animatoren. Hele seancen foregår i Flash's interface; det er virkelig flot lavet!
Filmen tog omkring tre måneder at skabe og kan ses her:
Animator vs. Animation