Wauw ... hva' man ka' nu om dage med billedebehandlingsprogrammer o.O
mandag den 28. maj 2007
torsdag den 24. maj 2007
mandag den 21. maj 2007
Åndssvagt skolesystem
Jeg hører til den del af folkeskoleelver, som for to uger siden burde have været til en online geografieksamen. Det gik dog ikke særlig godt for Bertel Haarder og co., da serverne brød sammen dagen før ved biologi, samme type prøve, og man droppede dermed eksamen i geografi. Vi blev lovet, at vi skulle op til samme prøve blot med papir og pen, og dette er altså i morgen.
Normalt får man fri de dage, man skal til eksamen. Skete det den torsdag, vi skulle have været til geografieksamen? Næh, vi havde bare almindelig skoledag ... og i morgen skal vi have timer i tysk/fransk, inden vi tager prøven i geografi. Hvad fanden skal vi bruge tysk og fransk til!? Vi skal ikke engang op i det til eksamen, og de fleste dropper det på gymnasiet ... !!! >_>
Det er ikke fordi, jeg er doven og ikke vil undervises. Det er fordi, jeg ikke vil undervises i noget unødvendigt, vi aldrig kommer til at bruge til noget. I dag tilbragte vi eksempelvis to timer på at bladre rundt i nogle få bøger, der omhandler verdenen set fra en geografisk vinkel. Okay, to timer inden i morgen; hvad hjælper det? Og bagefter gik vi bare hjem, efter disse to spildtimer -_-
Det danske skolesystem må sgu se at tage sig sammen. Det kan ikke passe, at de skal kludre så meget rundt i det hele og gøre det forvirrende for både elever og lærere.
fredag den 18. maj 2007
Ting jeg hader i et spil
I stil med Asmus Neergaard fra Gamereactor sammensætter jeg nu en liste over de aspekter i et spil, der kan bringe mit pis i kog. Jeg ønsker ikke at lave en top et-eller-andet liste; jeg skriver dem i en tilfældig rækkefølge.
Jeg hader ...
- Spil med lange loadetider; især med en loadebar, som ikke kører jævnt.
- Spil, hvor underteksterne tidsmæssigt ikke passer til, hvad personerne siger.
- Spil med lange øvebaner, hvor man ved hvert trin lærer én ny egenskab.
- Spil med dårlige skrifttyper, som er umulige at læse.
- Spil, hvor udviklerne sagtens kunne have tilføjet en co-op funktion, men i stedet laver en multiplayer-mode til de baner, man allerede har gennemført.
- Spil, der prøver at være episke i stil med en god film, men som ender med at være kikset.
- Spil med auto-saves, hvor man ikke selv kan gemme, når man ønsker det.
- Spil med ubrugelige og ulogiske kort.
- Multiplatformsspil, hvor det tydeligt kan ses, at spillet er udviklet til flere maskiner. Fx ved knapikoner fra én maskine, som også blive brugt på en anden.
- Licensspil; ofte ved udgivelse af en film, som absolut ikke er noget værd, men alligevel sælger en del på grund af navnet/brandet.
- Spil med dårlig missionforklaring, hvor man ikke ved, hvad man skal gøre for at komme videre.
- Spil, hvor udviklerne mente, at en puzzle ville være godt, men ender med at blive noget, man har set så mange gange før.
- Anden Verdenskrigsspil uden noget nyt; stort set alle minder om hinanden.
- Spil, hvor man har ment, at kvantitet er lig med kvalitet.
- Spil, der praler med flot grafik, men som ikke har noget særlig godt design.
- Button-smash spil generelt.
- Kluntede menuer uden mening.
- Spil med kedelige credits-afslutning; udviklerne må gerne være lidt kreative.
- Årsudgivelsesspil; hvem gider at købe FIFA hvert år?
- Spil, der praler af at være revolutionerende uden at være det.
- Spil med online-indhold, der koster penge (visse titler er dog undtaget).
- Spil med unødvendigt lange titler.
- Spil, der reklamerer med, at man kan være helt fra en eller anden bog/film/andet medie.
- Spil med masser byg-selv-din-egen-verden muligheder, der aldrig bliver til noget.
- Spil, som indeholder alt for mange genre uden en ledende, rød tråd.
- Spil med kæmpe verdener, som er ucharmerende og ligegyldige.
- Spil med dårlig kamerastyring/-positioner.
- Spil med dumme fjender, der kun har få replikker at råbe.
Puha, sikke en masse spil'er. Dette er alt, hvad jeg pt. kan komme på af dårlige ting ved video- og computerspil. Hvis jeg kommer i tanke om flere ting, opdaterer jeg dette indlæg.
tirsdag den 15. maj 2007
Er du klar til at brawl'e?
Oh yeah! Et af mine mest ventede spil - nej, faktisk mit allermest ventede spil nogensinde - ser ud til at få afsløret noget meget vigtigt ... om syv dage. Spillet er selvfølgelig Super Smash Bros., en must-have spil til GameCube og Nintendo 64; jeg har brugt flere hundrede timer på Melee, og denne gang foregår det på Wii under titelnavnet Brawl (hvilket betyder "slagsmål").
Spillet blev første gang vist frem for et år siden til E3 i form af en kort trailer. Siden da har vi ikke hørt særlig meget fra det, udover nogle få billeder og indscanninger. Rent faktisk lovede Nintendo's boss #1 for to år siden, igen ved E3, at spillet ville blive en launchtitel til Nintendo Revolution (bedre kendt som Wii i dag). Okay - det blev det ikke ... og med god grund! Selveste Mashahiro Sakurai (manden bag den lyserøde sky Kirby) har nemlig lovet, at spillet vil indeholde onlinegameplay; noget, mange har glædet sig til i lang tid. I samme forbindelse fortalte han også, at vi ikke bør smide vores GameCube-controllere ud. Det lader nemlig til, at selvom det nu foregår på Wii, vil Brawl stadig udnytte den (efter min mening) fremragende controller fra den lilla spillekube.
Alt dette lyder ganske lovende, og mange, heriblandt mig selv, er enormt hypet på dette spil, som er blevet lovet en udgivelse i 2007. Udover de obligatoriske nye baner, modes og personer (blandt andet deltager Snake fra Metal Gear denne gang), glæder jeg mig meget til at banke/få bank af andre levende personer over internettet. Jeg er også spændt på at se, hvordan spillet vil fungerer - vil GameCube-controlleren blive et krav, og hvis ja, vil den så være inkluderet i pakken? Og hvad med Wii Remoten; vil der være særlige spillemodes, hvor man skal bevæge sig for at slå/sparke/hoppe?
Én ting er sikkert ... det bliver stort, en stor nyhed vil blive afsløret om præcis syv dage, ifølge den officielle hjemmeside. På nuværende tidspunkt er der tre rygter om, hvad der bliver afsløret, hvor jeg kun ser mulighed for at nummer 1 og 3 går i opfyldelse.
1. Spillet vil indeholde den temmelig underlige alfemand Tingle fra Zelda-serien, som alle elsker og hader på godt og ondt.
2. Spillet vil udkomme både til Nintendo Wii og GameCube. Dette vil absolut ingen mening give, og jeg håber, dette bare er en misforståelse af en art.
3. Udgivelsesdatoen bliver afsløret. Dette kan sagtens være reelt; dét håber jeg!
søndag den 13. maj 2007
Mit andet 3D-billede
Denne gang lavede jeg et bord - tog mig lidt tid at fatte, hvordan jeg skulle sætte benene rigtigt på plads. Bagefter ville jeg lave bøger, som skulle ligge på bordet, men da jeg ikke ved, hvordan man kan have forskellige farver på samme kasse, endte jeg med at lave en meget simpel Nintendo Wii med to Wii-motes :)
En tryllekunster bliver frosset ned
Udover alle disse magiske numre havde manden besluttet sig for at gøre noget, som ingen har prøvet før ... at stå op i tre døgn i træk med metertykke islag omkring sig. Dette "stunt" blev kaldt "Frozen in Time" og blev udført på en gade i New York, hvor alle kunne komme forbi og se til. Tror det eller lad vær - men han gjorde det, han gjorde det sgu. Han stod indelukket bag den tykke is i 61 timer uden mad og søvn. Bagefter var, da han kom ud, var han meget desorienteret og underlig i sit hoved ... men kroppen havde ikke taget skade, og en måneds tid efter kunne han gå ordentligt igen.
... vildt o.O
lørdag den 12. maj 2007
Mit første 3D-billede
I fredags viste en klassekamerat mig nogle billeder, han havde lavet i et gratis program kaldet Blender. Det var billeder i 3D, og jeg har længe været fascineret af sådanne ting. Da jeg kom hjem, hentede jeg programmet og læste nogle hurtige guides for at komme i gang.
Følgende er resultatet. Først ville jeg lave World Trade Centers; dernæst lavede jeg et slags vandtårn, som blev til et Donut Hus, og til sidst lavede jeg et mærkelig hus med en rund kugle ovenpå. Aben i venstre hjørne er bare for sjov; en lille maskotfigur som hører med i programmet.
Jeg ved godt, det ikke er alverden, men jeg er alligevel rimelig stolt af mit billede. Jeg har dog ikke helt forstået at lave ordentlige overflader endnu. Grunden til, at husene har skakternslignende farver, er, at det så dumt ud, hvis bygningerne kun var én grå farve. Det skal forestille vinduer ...
Nå, men programmet som sagt gratis og nemt at gå til. Der findes mange gode (og endda danske) tutorials, som kan sætte én i gang [:
tirsdag den 1. maj 2007
Call of Duty rykker ind i nutiden
For nyligt blev en trailer for det næste spil i Call of Duty-serien, Modern Warfare, afsløret. Dette spil er nummer fire (udover da mange spinoffs), og udviklerne har hermed valgt at stoppe med Anden Verdenskrig og rykke ind i nutiden.
Spillet ser efter min mening fantastisk ud. Grafikken er flot, og designet og idéerne fremstår rigtig godt i denne trailer. Jeg synes, det minder lidt om en slags blanding af Battlefield, Rainbow Six og Call of Duty. Nå, men jeg glæder mig i hvert fald til at prøve det ... hvis det altså udkommer på pc (og min maskine kan køre det). Jeg håber, serien kan klare at tage så stort et spring, skønt det tilsyneladende stadig har masser af ting fra gameplayet i CoD 1-3.