I dag er udtryk så som "lol" næsten ved at blive daglig tale. Selv folk, der ikke kender forkortelsens betydning eller ved, hvor det stammer fra, bruger det nogle gange.
Egentlig betyder det jo "laughing out loud", hvilket kan oversættes til "griner meget højt". Dette lyder for mig ret positivt, at grine, men det er sjældent, jeg hører folk bruger det på dén måde. Ofte siger man "lol" om ting, der er underlige, anderledes, åndssvage, mærkelige, grimme etcetera. Altså kun negative ting.
Hvad nu hvis man i stedet brugte smilien "xD", når man får denne følelse af at ville slå sin hånd igennem ansigtet på bedste Anders And-manér? Dette kunne udtales enten som to bogstaver; x og d, eller som et slags ord lidt i stil med "sexet" bare uden det første s. Lidt ligesom når man siger den kendte Simpsons-replik "d'oh!".
Denne xD-smilie er skabt af Bo130 på det nu ikke-eksisterende NintenCenter.dk - verdens bedste Nintendohjemmeside
En helt tredje ting kunne være kolon P, hvis man får lyst til at smile og grine af noget spøjst på en ordentligt måde.
Uanset hvilke forkortelser fra computer(spillenes)verdenen vi bruger, synes jeg, at vi skal passe på. Ofte lyder det ret grimt, hvis en person lige pludselig udbryder "Jeg er lige AFK, mens jeg er ude at pwn'e noget mad i køleskabet. Er tilbage ASAP". Hvorfor i alverden ikke bare bruge de ekstra sekunder på at nævne hele ordet, så dødelige mennesker også kan følge med?
3 kommentar(er):
Jeg tror ikke, at det går så vidt.
Et udtryk som "lol" er jo mode, lige som tøj, musik, mad osv. er det. De har alle én ting til fælles, deres popularitet falder på et eller andet tidspunkt.
Nu er "lol" også er meget mere omgængeligt udtryk, end de eksempler du bruger i din opdigtede sætning. Samtidig er "lol" jo heller ikke et ord, som kun kan siges i relation til pc spil, hvorimod AFK ikke ville give mening i RL :D
Enig.. hehe hader selv lol og nægter at sige ordet. kolon P
Nogen gange når jeg snakker med folk, som også spiller WoW bruger jeg alle disse udtryk uden jeg tænker over det. Men hvis jeg så snakker om WoW med en som ikke kender til spillet (hvem gør ikke det i dag? o.O), så gør jeg det ikke -.-
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.