I dag modtog jeg mit Phoenix Wright 2 til Nintendo DS. I dén anledning vil jeg gerne anbefale en rigtig god hjemmeside, www.axelmusic.dk eller .com.
Jeg har handler der to gange, og begge gange har der været kanon god service. For nogle måneder siden bestilte jeg en pakke med Elite Beat Agtens og Phoenix Wright (begge titler til NDS), men jeg lavede en fejl i min bestilling. Jeg havde glemt at indtaste udløbsdatoen for min mors kreditkort, og derfor kom der en fejl. Heldigvis var der en flink mand -- endda dansker -- som hjalp mig med at lave en ny bestilling. Det var endda ved aftentid, og jeg fik meget hurtigt svar pr. e-mail.
Mit anden bestilling foretog jeg i fredags - da Det Danske Melodigran Prix var i gang - og på under ti minutter blev mit spil sendt af sted fra England. Super service, siger jeg bare!
Selve hjemmesiden har jeg ikke kendt i særlig lang tid, men da Sony brutalt fik lukket Lik-Sang.com sidste år, måtte jeg finde et alternativ. Jeg havde hørt godt om Axelmusic, så derfor prøvede jeg ... og jeg er ganske godt tilfreds. Siden sælger både film, musik og håndholdte spil (NDS og PSP). Det skal dog lige siges, at de kun sælger amerikanske udgaver, som heldigvis intet betyder, da Nintendo DS'en jo er regionsfri.
Ps. For nyligt "overtog" den amerikanske afdeling spillene fra den danske afdeling. Det vil sige, at man nu skal gå ind på .com for at bestille et spil. Det burde dog ikke have nogle konsekvenser, da det hele foregår som før. Fragtmetoden er også rigtig god; det koster kun omkring 10 kr. for et spil til Nintendo DS, og der kommer (som regel?) ingen told på; ogg leveringen tager kun omkring en lille uges tid - dejligt!
onsdag den 31. januar 2007
Lille Axel spiller musik
fredag den 26. januar 2007
Sony laver en sjov bommert
Normalt skriver jeg ikke sådanne ting, men den her er altså sjov. Sony har på deres PlayStation 3-hjemmeside lagt et billede op fra et bilspil ... men ikke hvilket som helst bilspil; nej, det er nemlig fra Project Gotham Racing 3.
Læs mere på Boomtown.
Mon nogen hos Sony bliver fyret i dag?
xD!
lørdag den 20. januar 2007
Så fik jeg Ubuntu
Efter megen overvejelse og planlæggelse er det nu lykkes mig at få installeret styresystemet Ubuntu 6.10 på vores bærbare computer med dual boot - dvs. at man kan vælge mellem Windows og Linux ved opstart.
Det hele fungerer rigtig godt og er et dejligt alternativ til Windows. Dog har jeg pt. to problemer: der kommer ingen lyd, og det indbyggede netværkskort til trådløst Internet virker ikke. Håber på at få løst til hurtigst muligt :)
Anderledes ræk-fingeren-op metode
(stort set?) Alle skoler har én bestemt regel: Du skal række din finger op, hvis du vil bidrage med noget til klassen.
I går kom vores matematiklærere med en sjov idé, han havde hørt på en anden skole i nærheden: Nu skal man aktivt vise, at man ikke kan svare på spørgsmålet eller ikke har lavet sine lektier ... i stedet for bare at sidde og kigge ned i sin bog og lade som ingenting. Det går i alt sin enkelthed ud på, at hvis man vil svare/sige noget, skal man ikke række sin hånd op; og omvendt skal den rækkes op, hvis man ikke vil svare.
I starten var det ret svært at tænke denne omvendte tanke, men idéen er egentlig ret god, synes jeg. Vores lærere sagde også, at hvis den blev udbredt, ville den revolutionerer hele skolesystemet :P
Link til Thomas Søby (N. Kochs Skole) der fik idéen.
fredag den 19. januar 2007
iPhone kan alt!
Siden Apple for nyligt afslørede deres kommende mobiltelefon med det opfindsomme navn "iPhone", er der sket mange sjove ting på nettet. Selv synes jeg, at iPhone virker til at være rigtig fed med mange muligheder. Dog ved jeg ikke helt, om jeg har brug for alt dette, så derfor køber jeg den nok ikke lige med det samme.
Denne film - selvfølgelig uofficielt - viser, at iPhone kan alt ... bogstavlig talt! xD
mandag den 15. januar 2007
Bloggen fylder et år!
I dag er det præcist et år siden, at jeg oprettede denne blog på Blogger.com. Det skete faktisk ret tilfældigt, da jeg kom ind på en af Google's mange underside og fat et gratis sted, hvor man kunne oprette en såkaldt weblog. Dengang vidste jeg ikke rigtig, hvad en blog er, men jeg forsøgte mig frem og startede blandt andet med en anmeldelse af filmen Narnia, en klage over Lik-Sang.com's sending af Animal Crossing, samt mine rosende ord for Google Desktop.
Meget er sket siden da. Både i selve bloggen, der har skiftet udseende et par gange, men også i mit eget liv. Jeg er blevet mere moden i løbet af dette år, synes jeg selv, og er begyndt at tænke meget over mit liv i fremtiden.
Det er også rigtig sjovt, i hvert fald for mig, at gå tilbage og kigge på mine gamle indlæg. Med tiden er mine poster blevet mere og mere spil-fikseret, hvilket jeg egentlig ikke er specielt glad for. Jeg har altid synes bedst om en blog med mange forskellige emner, og sådan vil jeg prøve at forbedre mine tekster i den kommende tid. Jeg har også lagt mærke til, at jeg ikke skriver så meget i hvert enkelte post mere; nu er det bedre med for eksempel et billede eller en video.
Nå, men 233 indlæg er det blevet til i alt i løbet af et helt år, og jeg vil gerne takke alle, der har fulgt med/stadig følger med i min blog og skriver kommentarer!
søndag den 14. januar 2007
Mine stats på Cyberscore
Cyberscore.net er en kæmpestor hjemmeside, der samler rekorder fra alverdens spil og gamere verden over. Kort fortalt går det ud på, at man skriver sin score ind under et spil - uden at snyde - og så ser man, hvordan man ligger i forhold til andre.
Jeg har aldrig været specielt god til rekorder i videospil, men her er to billeder, der viser min placering på hjemmesiden:
WarioWare Smooth Moves
lørdag den 13. januar 2007
The Simpsons i animestil
Du har muligvis set det før, men jeg synes, at det her billeder fortjener en post for sig selv. Virkelig flot lavet!
Originalplacering
tirsdag den 9. januar 2007
Mus vs. Keyboard
Fandt lige en ret interessant diskussion inde på GeeksNet; Danmarks (og måske Europas?) største Battlefield-central. I en forumtråd bliver der spurgt om, hvem der har mest magt ved en computer. Ham der har musen, eller ham der har tastaturet.
Faktisk rigtig spændende debat, og så lærte jeg også en nyttig kommando i Kør (Run) i Windows XP: osk. On Screen Keyboard.
Tråden kan læses hér.
søndag den 7. januar 2007
Glem alt om Wii Sports
Fed video jeg lige fandt på YouTube. Går dog først nogle år før dette bliver en realitet, tror jeg ...
fredag den 5. januar 2007
Min artikel om fanboyisme
Jeg poster sjældent links til andre sider, hvor jeg har skrevet en tekst. Men denne gang er det en undtagelse, da jeg har brugt lang tid på at skrive en artikel om at være fanboy.
Artiklen ligger på NintenDome =)
Ris og ros modtages gerne.
onsdag den 3. januar 2007
Wii er faktisk populær herhjemme
Der er ingen hemmelighed, at Nintendo ikke har det så godt her i Danmark ... eller sådan har det i al fald været i de seneste mange år. Nu ser det ud til at skifte. Har nemlig hørt overraskende megen god omtale om Nintendo Wii-konsollen på det seneste, og selv vores (yndlings)lærer nævnte den i dag vedrørende motion og kost. Vi snakkede om, hvor meget man skal bevæge sig for at afbrænde diverse kager og lignende, og så sagde han kort, at "den der nye Nintendo prøver at rette om på børnenes uvaner".
Ret sjovt at selv min biologilærer kender til den :D
Alle jeg har vist maskinen, synes rigtig godt om den - især Wii Sports. Selv min gamle morfar har banket mig i bowling xD