Tjah, der forekommer efterhånden større og større mellemrum imellem mine indlæg her på bloggen, så derfor tager jeg nu endnu et "opsamler-indlæg", som så mange andre:
I den sidste uges tid er der sket en del ting i mit liv, og først nu er jeg gået i det omvendte af ferie-mode. Måske er jeg bare lidt langsom, men jeg føler, at sommerferien først nu er rigtig overstået. I hele september-måned har det været sløset med hensyn til skolen - men nu vågner vi op igen.
For at gøre det hele lidt nemmere for mig selv (og for jer læsere?) har jeg skrevet "de nye ting" i punktform:
- I sidste uge downloadede jeg en demo af pc-spillet Company of Heroes. Demoen fylder lidt under 2GB - hvilket tog hårdt på mit Stofanet med grænse på max. download af 10.000 MB/måned :P - og jeg har brugt en masse timer på at spille den eneste bane i Skirmish-mode. Spillet er rigtig godt, efter min mening, da det blander en god portion action fra skydespilsgenren sammen med mere taktiske elementer. For at sige det kort er spillet af typen Real Time Strategy og foregår under Anden Verdenskrig som så mange andre spil, hvor det er tyskerne mod amerikanerne. Dette spil formår - af hvad jeg indtil videre har prøvet i demoen - at gøre det hele liiiiiidt bedre end konkurrenterne, og grafikken er fænomenal flot at se på. Hvis man zoomer helt ind og tager et kig på soldaterne, ligner det grangiveligt noget fra fx FPS-spillet Call of Duty 2. Jeg har aldrig rigtig været til RTS-genren før, men en ven overtalte mig til at hente demoen, og nu er jeg blevet forelsket i titlen.
På fredag regner jeg med at købe det fulde spil, når jeg får fri fra skole klokken 13.
- I dag fik vi en, for os elever, glædelig nyhed: Lærerne på vores skole strækker pga. nedskæringer i blandt andet daginstitutionerne og også undervisningen på nogle skoler. Dette betyder, at vi onsdag og torsdag ikke skal i skole, da der ingen lærerer vil være til stede - dejligt! Dette er allerførste gang, at vores skole har gjort sådan noget ... fx husker jeg kun én snefrisdag i mine fem-seks år på skolen, hvor andre skoler tæt på fik fri mange gange i løbet af december-måned.
Selvfølgelig er det ikke så godt med alle de nedskæringer, men det er da altid rart med en enkelt fridag eller to :P
- Ligeledes var min klasse i dag i biografen for at se nogle eksklusive kortfilm, som kun få i Danmark får lov at se. Heldigvis skal vi ikke analysere dem (selvom vores dansklærerinde er meget mod dette), nej, vi skal bare nyde de noget anderledes film. Og ja - filmene lignede ikke noget, vi havde set før. De var så at sige meget alternative.
Jeg kan blandt andet nævne en historie om en doven mand, der købte en kopieringsmaskine (Clone Machine) på eBay for at skabe kloner af sig selv, som skulle klare opvasken, men bare endte med at skabe flere personer og lavede rod i hele hans liv.
Vi så også en ret uhyggelig gyserfilm, "Lille Lise", hvor en mor på mystisk vis bliver dræbt. Først tror man, at det er faderens skyld; senere virker det som et selvmord. Til sidst ser man, ved hjælp af nogle skræmmende effekter, at det er pigens usynlige ven, som har fået hende til at slå morderen ihjel med en kniv. Mere vil jeg ikke sige - det er svært at forstå, hvis man ikke selv ser det med sine egne øjne.
Meget underlige kortfilm, men stadig vældige interessante.
- I sidste uge sagde jeg mit avisbudjob op, da jeg ikke orker at gå ud med dem mere. Alt i alt har jeg tjent omkring 6000 kr., hvilket må siges at være okay i forhold til, at jeg kun brugte 30-50 minutter to gange om ugen i lidt under et halvt år.
- Som jeg har skrevet øverst oppe, er vi først nu gået i "skole-mode", og i sidste uge afleverede vi den første store stil: En analyse af romanen Supernova. Jeg synes selv, at min blev rigtig god, og jeg har virkelig brugt lang tid på at tjekke den ordentligt igennem og rette alting. Jeg håber, jeg får en rigtig god karakter; synes selv jeg har fortjent et 10-tal eller deromkring.
I øvrigt skulle vi i dag aflevere en problemregningsopgave i matematik, som jeg synes gik ok. Regner med at få et 8-9 tal, hvilket er meget realistisk.
- For en uges tid siden dumpede der et brev ind af vores dør, hvor der stod, at Hans Oluf Andersen (ham der forlangte, at vi tog vores trampolin ned) øjeblikketligt stog af som formand for bestyrelsen. Sidenhen har vi intet hørt, men vi har set ham gå frem og tilbage med nogle (flytte?)kasser. Man har vel lov til at håbe? :D
Ellers er der ikke så meget tilbage at sige (teknisk set: skrive), udover at jeg glæder mig rigtig meget til den første sne falder og at november-december nærmer sig. Blandt andet regner jeg med at tage til D3, hvilket er en dansk version af spiltræffet E3 i USA. Udover dette er der selvfølgelig Nintendo Wii-udgivelsen, som jeg glæder mig rigtig meget til. Der er i skrivende stund 73 dage, til maskinen udkommer i Danmark :D
tirsdag den 26. september 2006
[Indsæt en beskrivende titel her]
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar(er):
Jamen, du har da oplevet en del :P
Nå, men ses til D3 :)
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.