Anmeldelse: Superman Returns

Manden af stål er tilbage efter næsten 20 år
Superman er endelig vent hjem efter fem lange år ude i rummet, men har han mistet tavet siden sidst? Hvordan går det nede på Jorden, har folk stadig brug for ham? Eller er manden af stål måske blevet lidt for super?

Af alle de mange superhelte der findes rundt om i verdenen, er Superman nok den figur jeg mindst synes om. En usårlig helt med røde underbukser og en forklædning som en hver idiot kan gennemskue - nogle briller og en tumpet opførsel i form af Clark Kent. Men sådan har det jo været i mange år, og det bliver nok ikke lavet om forløbigt. Jeg gik ind i biografen ganske neutral - selvom jeg nu glæder mig mere til Spider-Man 3 - og allerede fra start skete der noget mindre godt, efter min mening.

Først kommer der en hel klump tekst op på skærmen med forhistorien. Superman har åbenbart været på besøg på sin hjemplanet Krypton for at se, om der er nogen overlevende ... hvilket der ikke er. Bagefter denne tekst, som står der i et par minutter, tvinges man til at se en Star Wars look-alike rulletekststart. Kameraet flyver ganske enkelt rundt i det store univers fra planet til planet, mens man ser en masse navne komme flyvende med en effekt, der minder mig om noget man kan lave i Power Point eller Flash. Efter lidt under fem minutter starter selve filmen, og man ser superskurken Lex Luthor bestikke en gammel dame for at få fat i hendes hus.

Ganske forvirrende, synes jeg, og også temmelig ubrugeligt senere. Efter dette træder Superman endelig ind i billedet, og han modtages på mange forskellige måder på sit arbejde ved avisen Daily Planet. Hans gamle kæreste Lois Lane har stiftet familie, siden Superman/Clark Kent har væk, og hun har åbenbart vundet en pris for en artikel om, hvorfor verdenen ikke har brug for Superman. Allerede her tænker jeg - hvordan fanden kan en kvinde, som har elsket Superman så meget og er blevet reddet af ham hundredvis af gange, finde på at skrive sådan en artikel? Svaret får man senere, selvom jeg stadig synes, det er ret urealistisk.
Lois er blevet sur på Superman, fordi han ikke fortalte hende, at han drog afsted til sin hjemplanet for at få flere oplysninger om sig selv.

Selve historien er også lidt "bob-bob": Lex Luthor vil have hævn over Superman. Derfor bruger han nogle Krypton-krystaller til at lave en ø af Kryptonit, som Superman ikke kan betræde uden at blive svag. Siden sidst er Lex blevet en del ondere og mindre komisk, og dette er i sig selv ok. Dog er det lidt ærgerligt, at figuren Kitty (Luthors blondinedumme håndlanger) ikke udnyttes lidt mere for at få noget komik med i det hele ligesom i de gamle film.

Effekterne i filmen er fine, dog ikke overvældende, og der mangler ligesom en 'wauw-scene'.
En anden lille detalje, jeg lagde mærke til, er, at den samme trompetmusik, Supermans tema, bliver spillet en hel del gange, og at den er lavet om i forhold til den gamle film. Selv synes jeg ikke om musikken, den er lidt for overvældende.

Alt i alt er det en ok film, dog lidt middelmådig, og Superman er måske en smule poppet. Han har tid til at redde hele verdenen, imens at han lige skal vinke i fjernsynet. Han har næsten ingen svagheder, hvilket gør filmen lidt kedelig.
Superman Returns prøver på at indeholde det hele, men dette resulterer i, at den næsten intet har. Den er uden sjæl, og de fleste katastrofer er for unaturlige, til at folk gider tro på dem. Skuespilleren bag Superman, Brandon Routh, gør det godt, men sådan er det desværre ikke med Kate Bosworth, der spiller Lois Lane, da hun virker alt for ung og ikke rigtig passer til rollen, synes jeg.

"Mangler sjæl og varme og tager sig selv lidt for seriøst. Der findes bedre superheltefilm."