onsdag den 12. juli 2006

Gamle blade får nyt liv

En hjemmeside har for nyligt bestemt sig for at scanne en helt masse gamle Nintendo Power-blade ind og lægge dem til fri benyttelse i pdf-format på Internettet.

Indtil videre kan #1 hentes her, som er fra den gode, gamle NES-tid; år 1988. Kvaliteten er faktisk pænt god, og det er ret sjovt at læse om, hvordan de hypede det første Zelda og Super Mario Bros. 2.

Selv har jeg altid samlet på mange forskellige blade - dog mest omkring computer og teknik - og lige nu har jeg en pænt stor bunke, hvor mine første blade starter lidt før Nintendo 64-tiden. Rent faktisk fik jeg for lang, lang tid siden helt tilfældigt et blad ind af døren; det officielle Nintendo-blad i Danmark, som vistnok kostede omkring 100 kr, og man kunne bestille abonnement. Dette fik jeg aldrig mulighed for (dumme mor!!), men bladet har jeg stadig, og det er rigtig spændende at hive frem en gang i mellem. Dengang blev det ikke udgivet af Bergsala, men et firma der hed T&T Media. Disse blade var klart overlegne de nye blade, og mit eksemplar er specielt interessant, fordi det er lige efter The Legend of Zelda: Ocarina of Time-fremviselsen ved E3.

Ak, ja, de gode tider ... dengang magasinerne var fyldt med alt muligt spændende stof, hvor de ikke tænkte på så meget reklame som nu. Det nye Club Nintendo Magazine stinker virkelig i forhold til de gamle blade, som jeg savner rigtig meget. Samme er sket med et af mine andre yndlingsmagasiner "Komputer For Alle", som i 90'erne var et rigtig godt og informationsrigt blad, men som nu bare er for totalt n00bs, der ikke ved, hvordan man gemmer billeder fra nettet >_<
Læs mere om retrobladene her.

4 kommentar(er):

Anonym sagde ...

Jeg har også en par stykker fra N64-dagene, da KE Media stod for det herhjemme - det var tider :D

Anonym sagde ...

Ja, den i "Komputer for alle" var virkelig åndssvag XD
Mon ikke han bare tog pis på dem? Så måtte han nok blive overrasket over at vinde... Hvis ikke de bare tog pis på ham :P

Jeg kan også godt huske de gamle blade... Ok, gamle var de nok ikke, men jeg havde da et par stykker fra omkring GC's launch. Jeg kan godt huske artiklen om Doshin the Giant :P

Anonym sagde ...

Jeg kommer pludseligt til, at savne dengang man var lille og Fox Kids tidligt om morgenen sendte Mario Bros.

Gustav Dahl sagde ...

anonymous: Kan jeg godt huske ... eller nej, jeg så det godt nok på TvDanmark, men det var faktisk pænt sjovt :P

Dog irriterende at se de samme afsnit hele tiden.

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.