Anmeldelse: X-Men: The Last Stand

I dag var jeg med en ven i biografen og se den 3. udgave af X-Men, hvilket også bliver den sidste.
Jeg har aldrig rigtig været særlig bidt af serien, men jeg har dog heller ikke noget mod den.

Filmen er i sig selv meget flot og fin, og den kommer ind på nogle gode punkter. Minusserne, efter min mening, er, at man følger for meget Wolverine og et par andre - jeg ville hellere se mere til de forskellige mutanter i stedet for de få hovedpersoner. Den er også ret mystisk hvad angår Jean Gray (hende pigen med det røde hår der har telepatiske evner), og måske lidt for meget, synes jeg.
Den er også en del overvurderet med "wauw, dette er den sidste nogensinde" og "nu skal du træffe dit valg for at få din skæbne". Godt nok er det "The Last Stand", men måske lige én tand for meget for mig.

Grafikken er god nok, og der er et par flotte effekter mht. en flytning af en stor bro, og skuespillet er også helt okay.

Derfor får filmen af mig tre bloppers (dette kalder jeg mit nye karaktersystem, som jeg fremover vil bruge til at bedømme diverse medier):