Armored Fury er Electronic Art's 2. boosterpack, som er en miniudvidelse, eller måske bedre kategoriseret som et officielt MOD. Som titlen fortæller, er der flere store tanks med samt nogle nye minihelikoptere, der hurtigt kan transportere to mand til et andet sted.
Pakken koster omkring 70 danske kroner, og det kan kun downloades via EA Downloader.
Mange har været skeptiske overfor dette spil, og stort set alle (inkl. mig selv) er af den mening, at dette burde være gratis. Men ak, ja, det ender alligevel med, at jeg købte spillet i dag :P
Min mening;
EA har, siger de selv, lyttet meget til fans af spilserien, og de har fortalt, at mange sukker efter flere store kampvogne i spillet. Derfor udgiver de denne pakke, som indeholder tre nye baner, en helikopter til hver hær (USA, Kina og MEC) og nogle nye fly, som kun kan bombe.
Operation Road Rage (MEC vs USA)
Denne bane finder sted på en stor motorvej (der er dog ingen biler) i USA. Banen er meget, meget stor, og der er rigtig mange tanks! Hvis der er mange med på serveren, sker det ofte, at 5-12 tanks kæmper i midten ved en bro, og dette går meget hektisk for sig. Mappet har en masse nye baser med flotte omgivelser, og selve idéen til banen er rigtig god. Desværre ender det ofte med, at et hold ikke rigtig gider at samarbejde, men at de blot spiller for at køre i kampvogn.
Et af de mest fantasifulde og gode maps jeg har prøvet længe, men det holder ikke rigtig i længden, da det kun er sjovt de første par gange.
Operation Harvest (MEC vs USA)
En stor åben mark i Amerika med diverse høst- og kornsiloer. Igen er der en del køretøjer i banen, som, ligesom den tidligere, er rigtig stor. Banen virker gennemført og er meget nyskabende, men desværre er den måske lidt for stor i forhold til, at de fleste kæmper på ét sted og ikke udnytter hele banen.
Midnight Sun (Kina vs USA)
Denne bane har jeg ikke spillet særlig meget, men mit korte indtryk af den er ikke ligefrem godt. Banen er meget mørk (og man har ikke night-visions fra Special Forces... øv), og den er meget tæt, hvilket skal forstås på den måde, at du har svært ved at gemme dig. Miljøet er nogle asiatiske bjerge med en stor flod i midten, og i bund og grund er den fin nok, men dette er, efter min mening, den dårligste bane af disse tre.
Alle baner er beregnet til 64 spillere, og hvis man er meget få, bliver det hurtigt kedeligt. På den anden side er det også ret irriterende, hvis der er for mange med, og man har nærmest ingen chance for at blive en af de bedste, da meget kommer an på tilfældighed.
Den nye spejderhelikopter er et rigtig sjovt påfund, fordi den har en indbygget radar, der automatisk viser UAV på kortet, når du flyver. Piloten kan fyre med et ret kraftigt maskingevær, og der kan yderligere sidde to mere i den. Den er meget hurtig og manøvre dygtig, men måske er den også en lille smule svær at bruge.
Jeg er lidt ked af, at der kun kan være tre i denne helikopter, da det jo langt fra er nok, hvis man er omkring 30 mennesker på ét hold.
De nye fly er, efter min mening, ret dårlige, fordi de flyver meget laaaaangsomt, og de kan ikke skyde med missiler. Det eneste de kan er at bombe, og de er heller ikke just pæne.
Konklusion
Men skal jeg så købe dette 'spil', spørger du. Svaret fra mig er, at du kun skal downloade denne udvidelse, hvis du føler, at det originale Battlefield er begyndt at blive lidt kedeligt. Jeg har selv spillet det i snart et år, og jeg savner nye oplevelser. Armored Fury er helt klart bedre end den første, Euro Forces, og der er skam et par geniale miljøer i nogle af banerne. Så er spørgsmålet bare, om man har lyst til at betale penge for det nye baner i det samme spil. Jeg er ikke glad for det, men jeg gør det alligevel, fordi jeg er stor Battlefield-fan.
Mit råd til EA og Dice: Brug mere tid på at lave bedre udvidelser fremover, som folk hellere vil købe!
Flere informationer om de nye fartøjer.
tirsdag den 6. juni 2006
Anmeldelse: Battlefield 2 Armored Fury
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentar(er):
Yo LTWW !!
Super med en kort og god gennemgang af den her nye boosterpack !!
/Jmo
Flot beskrevet, det giver et kort og præcist billede af det, tak.
venligst
lejbo(.dk)
rart med en god beskrivelse... takker;
Tak for en god beskrivelse,
og sku en flot hjemmeside,
(af en 14årig);)
VH/ Harritz^Warrior
Thx for en god beskrivelse...nu ved jeg helt sikkert at jeg ikke skal købe AF.
Hvis du keder dig med vanilla versionen, så er der jo nogle mods derude...er selv begyndt at spille Project Reality...da jeg savner realisme...OG det får man altså i det her mod.
eksempelvis, når vi taler Kampvogne, så har de alle optisk zoom udstyr...og med lidt snilde kan du på visse maps stå og skyde INF ned på temmelig lang afsatnd. Og de kan ikke se dig.
Just as IRL.
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.