torsdag den 27. april 2006

WEEEE... WAS!?


Nintendo Revolution er ikke en revolution... det er en 'weeeee'.

Hvad fanden? Hvorfor har de afsløret dette nu? Jeg fatter ikke, hvorfor de fortæller det nu, hvor der er så kort tid til E3.

Men anyways; på den ene side synes jeg, at det lyder meget genialt det der med, at alle kan udtale dette enkle navn, men fra en anden vinkel: Er det ikke lidt barnligt?

I al fald er jeg rigtig glad for logoet, som kan ses i denne film. Idéen med i'erne er ganske god, og jeg håber, at Nintendo gennemfører det.
Jeg kan udmærket godt følge deres politik om, at alle skal være med, og at det i længden bliver umuligt for forældrene at vide, om det er PlayStation 4, 5 eller 6, de skal købe til deres børn.
Men jeg kan bare ikke forestille mig gå ind i en butik og sige: "Hej, jeg vil gerne have en Nintendo Wii", eller "Hey, har du ikke lige lyst til at spille lidt Wii med mig?". Ordet lyder bare ikke rigtig som en konsol, men mere som et eller andet program.
Måske har Nintendo skudt sig selv i foden, da 'Revolution' jo har været der i snart nogle år, og de fleste Internetbrugere har allerede vænnet sig til det.
Hm... glæder mig til at hører mere, i al fald.

Held og lykke med Nintendo Wii, Ninty! :)

0 kommentar(er):

Send en kommentar

Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.