Jeg har lige været til svømning, hvor jeg kom op i en diskussion med en ven derhenne. Han er lige så gammel som mig og har nogenlunde samme smag som mig.
Han har en Xbox 360, fordi han synes, grafikken er fed. Vi snakkede lidt om fremtiden, og han glædede sig til den nye Playstation. Jeg spurgte hvorfor, og han svarede bare: "Fordi den får megagod grafik!". Andet kunne han ikke sige...
Så snakkede vi lidt om diverse konsoller, og jeg sagde, at jeg har en GameCube. Han synes den er skod, og igen spurgte jeg hvorfor. "Hm...", svarede han. "Der er ikke så mange gode spil, og Playstation 2 er jo meget bedre. Der er kun de der Mario-spil."
Jeg prøvede at presse ham til et bedre svar, men det kunne han ikke. Han havde altså ikke nogen egentlig grund til, hvorfor GameCuben er dårligere end de andre.
Jeg fortalte ham om Nintendo Revolution, men han rynkede lidt på næsen og sagde, at det sikkert blev et flop.
Lige netop mainstream-personer som ham bliver og er Nintendos allerstørste problem, tror jeg. Men hvis rygtet om den kommende Revolution kan sprede sig til normale folk, der ikke rigtig besøger nogle gaming-Internetsider, ville det være ret fedt. Derfor er min konklusion, at hvis Nintendo vil overleve denne og næste generation, må de reklame mere for sig selv og blive mere kendte for standardfolket. Godt nok kender mange (stort set alle) garvede gamere til Nintendo Revolution lige nu, men hvad med hr. og fru Danmark ude i stuerne?
Det er dém, Nintendo skal satse på, og det er dém Nintendo skal fange med deres nye konsol.
Don't disapond me, Nintendo, don't disapound me...
tirsdag den 7. marts 2006
Hvorfor skal Nintendo stå i stuen?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentar(er):
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.