Så fik jeg tilføjet to nye funktioner til min blog. Den ene er en lille afstemning, og det andet er en gæstebog.
I må meget gerne benytte begge dele, som nemt kan findes ud i højre side ------>
søndag den 26. februar 2006
Nyt til siden
Surf på nettet på mobilen
Fandt lige denne fremragende minibrowser fra Opera, der ved hjælp af Java, lader stort set alle mobiltelefoner surfe rundt på internettet, næsten som vi kender det fra computeren.
Den eneste store forskel er selvfølgelig skærmstørrelsen. Dén redder Opera ved at 'afstække' et billede, så en stor side fx. fylder 3 sider.
På min halvgamle Sony Ericsson T630 fungerer det ganske fint og smertefrit, og det er virkelig sejt, at kunne tjekke e-mails over mobilen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver på Nintendo DS :D
fredag den 24. februar 2006
Lyndigt; nu med tegning
Til mit lyndigt, jeg lavede for lidt tid siden i skolen, skulle jeg lave noget grafisk. Nogle skrev teksten i en hjerteform, men jeg ville være anderledes.
Måske er det spild af tid, men jeg synes, at det er ret skægt ;P
Havet er blåt og klart;
vanddråberne falder i en fart
de falder, falder ned fra et vandfald
langt mod bunden
rammer overfladen med et brus,
en fisk svømmer forbi med et sus
Blob, blob, blob...
Men da der var alt for mange, som ikke kunne se, hvad det er, droppede jeg det og skrev bare digtet for sig selv ._.
torsdag den 23. februar 2006
Slavehandel med blomster?
I min verden er det sådan, at jeg føler, at alle levende organismer har lige rettighederne. Jeg mener ikke, at vi mennesker skal føle os højt hævet over alle andre, for er vi så meget bedre end dem?
Jeg mener, at der ikke er nogen forskel på dyr og menneske - mennesket er et dyr.
Mennesket er bare en speciel udviklet race af aberne, og vi har fået tildelt nogle specielle gaver, som vi skal bruge godt.
Men hvem er det, der truer vores planet mod udryddelse?
Er det aberne? Nej.
Er det grisene? Nej.
Er det elefanterne? Nej.
Er det fuglene? Nej.
Er det fiskene? Nej.
Er det menneskene? JA!
De fleste såkaldte dyr har været på Jorden i meget længere tid, end vi har. Mennesket er faktisk ret nye på denne planet, men alligevel udnytter vi den groft og brutalt og gør, hvad vi vil. Vi fælder skovene, vi forurener miljøet med gift... Hvordan kan vi være det bekendt?
Efter min verden er det, at give blomster til hinanden teknisk slavehandel. Man køber et levende væsen og forærer det væk. Hvad nu hvis det ikke var blomsterbørn men derimod menneskebørn? Ville det være rart, hva'!?
I ryster sikkert på hovedet og tænker: "Nej...", men prøv lige at tænk over det!
Hvor fair er det, at stjæle andre levende væsenernes børn og proppe dem i butikker og zoologiske haver??
Jeg synes i hver fald, at vi burde skamme os...
tirsdag den 21. februar 2006
Please sign in here!
Ved hjælp af Chart.dk kan jeg se, at der ER folk, som læser denne blog. Problemet er bare, at jeg ikke ved, om I synes om mine tekster eller ej.
Derfor vil jeg meget gerne, at I skriver en eller anden form for besked i denne artikel - så kan jeg høre jeres mening om min blog.
Så grip tastaturet (pas nu på at I ikke taber det!) og begyndt at skriv, skriv, skriv...
På forhån tak [:
Zelda og co. fylder år!
Happy birthday to you! Happy birthday to you! Happy birthday dear young Liiiink, happy birthday to you!
Ja, det er jo ikke hver dag, at man fylder 20 år ^_^
mandag den 20. februar 2006
Ser mest frem til...
1. Nintendo Revolution [Ny konsol; REVO]
2. The Legend of Zelda: Twilight Princess [GCN]
3. Spore [PC]
4. Opera Webbrowser [NDS]
5. Nintendo DS Lite [Ny konsol; NDS]
6. Metroid Prime Hunters [NDS]
8. Animal Crossing [NDS]
7. The Da Vinci Code [Film]
Dino
Synes jeg bør dele det med jer, selvom han rent teknisk sidder og slikker røv på billedet... >_>
Sådan gemmer du et billede fra nettet
Så er man da for dum...
Tak for det, Komputer For Alle. Dét vidste jeg (ikke) ...
søndag den 19. februar 2006
Så fik knægten sig et visitkort
Da jeg for nogle dagen købte et Komputer For Alle-blad hørte der et fremragende fuld-versions udgave af billederedigeringsprogrammet Xara Xtreme med. Dette program vil jeg selvfølgelig gerne prøve og blive bedre til; så her ser i resultatet. Mit visitkort:
Er selv ret glad for det, selvom jeg ingen anelse har om, hvad jeg skal bruge det til. Måske printe det ud og bruge det rigtigt?
Nintendo tager en bid af æblet
Jeg faldt lige over dette billede, som ganske enkelt viser, at Nintendo har et godt øje til Apples stilrene produkter.
Hvordan mon Nintendos maskiner kommer til at se ud i fremtiden?
Få topkarakterer uden at røre en finger
I Kvickly Xtra faldt jeg over denne finurlige bog, som har vist sig at være ganske nyttig og god.
I bogen beskriver han, hvordan man kan manipulere med det danske skolesystem, fx. spille på lærens følelser, behov, personlighed og meget andet. Han giver rigtig smarte fif til bluff, så læren tror, at man ved svaret; fx. ved at skrive/snakke udenom med tyggegummisproget(masse ord der egentlig ikke betyder noget).
Efter en hurtig Google-søgning fandt jeg en online-butik, som sælger bogen til 68 kr.
Weee, jeg har sparet penge i Kvickly ^_^
Rediger ...
Ignorer alle
Føj til ordbog
Cora
Kyra
Skrå
Asra
Rediger ...
Ignorer alle
Føj til ordbog
Jona
Jania
Jonie
Jonna
Rediger ...
Ignorer alle
Føj til ordbog
ung-domstid
ungdoms tid
ungdoms-tid
Rediger ...
Ignorer alle
Føj til ordbog
Veen
Veje
Vene
Rediger ...
Ignorer alle
Føj til ordbog
Rediger ...
Ignorer alle
Føj til ordbog
torsdag den 16. februar 2006
En GameCube kan brænde
Nej, jeg snakker ikke om den virtuelle funktion til at kopiere en CD eller en DVD. Dette menes rent bogstavligt med denne film, jeg lige fandt.
Da jeg netop har fundet ud af, hvordan man viser Google Video-film på denne side, skal I selvfølgelig ikke synes.
Men husk nu - drengene er ikke Nintendo-hadere. De købte blot en billig, brugt GameCube for at se, hvordan det ser ud, når den brænder.
Hvis man leger med ild tisser man om natten...
onsdag den 15. februar 2006
Syngende Nintendo DS kommer på internettet!
Jaah...!
Endelig skete det. Nintendo har afsløret, at de i samarbejde med Opera vil lave en webbrowser til Nintendo DS, som skulle være lige til at gå til via Nintendo Wi-Fi Connection ^_^
Ganske enkelt er det et normalt DS-kort, der puttes i maskinen, og så kan man surfe rundt på alle mulige hjemmesider. Den nederste skærm, som jo har touch-funktion, kan bruges til at skrive og redigere med, mens den øverste fx. kan bruges til at zoome ind på et bestemt sted.
Lækkert. Fedt. Must. Have. Now...!
With an on-screen keypad and stylus, users can easily navigate the Web from their Nintendo DS with PDA-like functionality. Based on the same core as the Opera desktop browser, Opera delivers superior speed and rendering of Web pages on the Nintendo DS.
"Within just five seconds of turning on the system, the Nintendo DS is already fully operational. This makes it the ideal device to enable people to swiftly obtain the latest information from the internet, wherever they are," says Masaru Shimomura, Deputy General Manager of Nintendo's R & D Department. "Opera exceeded our expectations with its user friendly interface, quick access to all your favorite sites, ease of use and, most importantly, in making the best use of the Nintendo DS system's unique double screens and touch screen features. Opera is an important partner for Nintendo in our efforts to further expand the users of the Nintendo DS."
mandag den 13. februar 2006
Mario og Luigi møder sit yngre jeg
Da jeg var på skiferie i Norge i sidste uge, måtte jeg selvfølgelig have noget underholdningsmateriale med til den lange bustur. Jeg valgte Nintendo DS-spillet Mario & Luigi: Partners in Time, som er en fortsættelse til SuperStar Saga på GBA.
Spillet starter med, at den kære Prinsesse Fersken ved et uheld bliver sendt tilbage i tiden af en tidsmaskine den sjove fyr Professor Elvin Gadd(ham den underlige mand med briller fra Luigi's Mansion til GameCube, som har bygget Poltergust 3000)har opfundet.
Prinsessen bliver taget til fange af de onde svampe Shroobs, og Mario hopper efter hende i et tidshul. Hans bange bror, Luigi, følger efter ham, selvom det ikke er med hans egen gode vilje.
De to brøder skynder sig efter prinsessen, men bliver overfaldet af Shroobs'ene, som kommer fra deres kæmpestore UFO(Unidentified Flying Opbject). Til al held dukker to velkendte babyer frem i sit røde og grønne tøj. Ja, du har sikkert gættet det! Den yngre udgave af Mario og Luigi kommer til undsætning og redder deres voksen udgave.
Sammen skal Baby Mario, Baby Luigi, Mario og Luigi ud og finde nogle... ja, stjerner som det plejer; denne gang under navnet Cobalt Stars. Disse stjerner skulle kunne vise dem vej til Peach, men vejen er svær. De skal igennem en masse forskellige miljøer, som vi har set så mange gange før plus en masse nye som fx. Yoshi Island.
Det var så lidt om historien, men nu kommer jeg til gameplay-delen:
En opdatering siden GBA-tiden er, at Nintendo DS'en jo har fire knapper: A, B, X og Y. I dette spil har de fire helte hver deres knap til at hoppe, eller til at lave et special-angreb. Dette fungerer i sig selv rigtig godt, selvom man skal bruge lidt tid til tilvænning. Nogle steder skal man løse opgaver, hvor babyerne og de voksne skal gå hver for sig. I disse episoder bevæger børnene sig på den øverste skærm, mens at de voksne hopper rundt på den nederste skærm.
Spillet har en masse puzzles, men de fleste af dem går meget tit ud på det samme: Gå hen til et punkt, hop op i en knap, gå tilbage til en dør, gå ind, find en anden knap.
Dette bliver hurtigt trivielt, synes jeg, og nogle gange orkede jeg slet ikke at gå hen til mit bestemmelsessted for bare at få at vide, at jeg skal tilbage igen.
I sig selv er spillet meget godt, men desværre er det ret langtrukket, som smør der er blevet strækket ud over for stort et stykke brød. Jeg får den tanke, at udviklerne har tænkt, at spillet kan blive længere ved at man skal gå hen til en masse unødvendige steder uden rigtig at få noget ud af det. Heldigvis vipper det lige på kanten til at være irriterende, men på grund af humoren giver det et positivt indtryk.
I spillet er Luigi det sorte og uheldige får, og han står nærmest i Marios meget store skygge. Han er både en bangebuks og en del svagere i forehold til sin rødklædte bror. Tit er det ham, der skal tage skraldet, og den afsluttende del af spillet sker der noget ret sjovt, synes jeg, da man finder ud af, at Luigi ikke har et rent hjerte...
En anden ting, jeg synes der mangler, er en saving-funktion. Jeg ved godt, at der er en masse gemmeblokke rundt omkring i hele spillet, men det ville altså være bedre, hvis man bare kunne trykke på start-knappen og gemme direkte. Der var flere gange i Norge, hvor jeg blev nødt til at klappe min DS sammen til standby-funktion, fordi jeg ikke lige havde tid til at finde en gemmeblok. Det er ikke fordi, at de er sværere at finde, men det ville give et bedre resultat med den anden løsning.
Til sidst vil jeg sige, at spillet måske er lidt for nemt. Godt nok henvender de fleste Mario-spil sig til yngre gamere, men det her har så mange humoristiske scener, som jeg ikke mener, at børn under 10-11 år kan forstå. Derfor ville jeg gerne hellere, at Alpha Dream, der står bag spillet, havde satset på en lidt ældre målgruppe - fx. 13-16 år.
Det havde ikke skadet, hvis sværhedsgraden var blevet skruet én tak højere op.
Alt i alt er Mario & Luigi 2 et rigtig, rigtig godt spil. Historien er god og sjov, men måske lidt forvirrende, og styringen er også god. Grafikken er rigtig hyggelig, ligesom at lyden er meget iørefaldende med nostalgiske melodier.
Spillet er bestemt alle pengene værd, og der er masser af timers spil i det. Dog er der ikke meget at hente, når spillet er gennemført.
Jeg har selv brugt ca. 16+ timer på spillet, og det synes jeg er ganske godt.
Mario & Luigi: Partners in Time fortjener en karakter på 8,9/10 med et ønske om lidt mere nyskabelse. Dette kunne være ganske spændende, hvis Alpha Dream havde prøvet sig med en multiplayer-del til dette spil i stedet for at køre helt samme stil som i det forrige.
Spillet ligner nemlig rigtig meget SuperStar Saga til GBA og indeholder desværre ikke så voldsomt meget nyt...
Lite eller ej?
Jeg kan ikke rigtig bestemme mig. På den ene side synes jeg, at den nye Nintendo DS Lite er vildt fed og lækker. Men på den anden side tænker jeg, om jeg mon skal til at spare sammen til Nintendo Revolution.
Jeg modtog den i december 2004 fra Japan, men dengang tænkte jeg ikke på de såkaldte screen protectors. Det var en stor fejltagelse, da mine skærme nu er vildt ridset og støvet, selvom jeg gør alt for at få det væk.
Der er også den lille hage ved det, at hvis man bestiller den fra Japan skal man bruge en lille converter, fordi de har et andet strømstik end os. Så vil jeg hellere vente på en EU-udgivelse, da jeg ikke kan bruge min nuværende oplader til GBA SP/Nintendo DS. Lite's batteri er nemlig en del kraftigere og skal bruge en anden form for strøm, har jeg hørt.
En anden ting er selvfølgelig pengepungen og faren ved at få told på maskineriet. Sidst da jeg købte min DS fra importhjemmesiden Lik-Sang skulle jeg nemlig betale 450 kr. ekstra for told & skat.
Hvis jeg havde chancen ville jeg nok tage den hvide, som går under navnet Crystal White, medmindre jeg skal til at invistere i et nyt tastatur på grund af for meget savl, efter at jeg så billederne af den lækre, lille sag.
fredag den 3. februar 2006
Spore til Nintendo Revolution?
I går sad jeg og læste i et gammelt >pcplayer-blad fra juni 2005. I bladet var der en lang og ret god artikel om spillemessen Game Developers Conference, som bliver holdt hvert år.
Manden bag The Sims-succesen, Will Wright, havde åbenbart sidste år vist et nyt, stort spilprojekt frem kaldet "Spore"(betyder noget i retning af "udvikling").
Spillet går ganske enkelt ud på, at man starter med en lille bakterie, måske ligefrem en amøbe.
Denne lille klump svømmer rundt i en form for væske og skal vokse sig større og bedre.
På et tidspunkt får man valget at udvikle det lille væsen, fx. ved at give den ben eller klør.
Senere er den måske så intelligent, at den kan gå op på landjorden.
Her kan der bygges byer og en masse andet, men hvis det er for lidt, kan man da bare rejse til en anden planet. Måske en anden galakse eller et andet univers?
Spillet reagerer udelukkende på spillernes individuelle valg, og alt afhænger af, hvordan ens figur ser ud. Nogle er gode til et eller andet pga. deres store kropsbyggelse, mens andre er gode til fx. at gemme sig eller sno sig, fordi de har en meget elastisk krop.
Mulighederne er uendelige!
Spillet vil endda uploade dine væsener online over en internetserver, så man hele tiden kan se andres kreaturer. Ja, man kan faktisk blive venner med dem eller gå i krig, hvis det er det man ønsker. Når man bevæger sig rundt, er de væsener, der omgiver rundt i landskabet, ikke computerstyrede, men derimod andre spillere. I et fx. et hav er de øvrige fisk i spillet ikke bare computere, men 'levende' personer, som lever deres liv på deres måde.
Til Will Wrights tale til GDC viste han en video-demo fra det kommende spil, mens han forklarede en helt masse om det(for at se videoen: klik hér og rul ned indtil du kommer til Will Wright discusses his new game creation called "Spore").
Spillet skulle efter ham selv være helt unikt og totalt anderledes. Spore vil, i stedet for så meget andet, sætte spillerens egne valg i fokus på en helt ny måde. Konceptet er aldrig set før, og da jeg læste om det, var jeg 110% solgt. Det virker som det perfekte spil, efter min mening!
Desværre er der ingen udgivelsesdato for Spore endnu, men man regner med, at det kommer i slutningen af dette år. Hvis man går ind på spillet hjemmeside(det bliver udgivet af EA Games), ligger man hurtigt mærke til den grafiske stil, der minder mig en del om musikspillet Electroplankton til Nintendo DS.
Introen på siden viser kort og godt, hvad spillet vil indeholde: Man skabe sit eget lille 'monster' og styre den i dens dagligdag uden nogen former for regler eller retningslinjer. Monstret kan vokse sig større og mere magtfuld og måske en dag blive overherskeren af alle.
Da jeg læste alt det om, at det ville være en ny slags genre, tænkte jeg med det samme på Nintendo Revolution.
Her er mine argumenter for, at det burde/at det kommer til Nintendo Revolution:
• Spillet vil fungerer rigtig godt med Revolution håndcontrolleren
• Det vil kunne spilles online via Wi-Fi Connection
• Nintendo Revolution kommer sansynligvis i slutningen af år 2006 ligesom Spore
• Spillet passer perfekt til Nintendos drøm om at være anderledes
• Wil Wright har vist stort interesse for Nintendo Revolution med følgende kommentar:
"I'm really interested in the Revolution to see how the controller works out... I like the idea of taking the games more outside the box and more into that close-body kind of space."
• Electronic Arts har bekræftet, at de vil støtte Nintendo Revolution
Jeg glæder mig i hvert fald, uanset hvilken konsol det udkommer på, og jeg håber, at der snart kommer flere informationer omkring dette mystiske spil.
torsdag den 2. februar 2006
Lyndigt
I dag i dansktimen blev vi stillet over for en opgave, der lød, at vi skulle lave et digt på 8 minutter.
Vi skulle lade os inspirere af én ud af tre ting og skrive, hvad vi kom til at tænke på, når vi så den ting.
Jeg valgte en blå parfumeflaske, og her er resultatet:
Vandfaldet
Havet er blåt og klart;
vanddråberne falder i en fart
de falder, falder ned fra et vandfald
langt mod bunden
rammer overfladen med et brus,
en fisk svømmer forbi med et sus
Blob, blob, blob...
Suk. Hvor er jeg poetisk :P
onsdag den 1. februar 2006
Internet Explorer 7 beta
Nej, hvor er jeg dog overrasket!
Microsoft har for ganske nyligt udsendt en beta(ikke-færdig udgave) af den nyeste version af Internet Explorer - 7.0
Her reklamerer de med alle mulige nye funktioner, som fx. tabbed browsing, hvor man kan have flere hjemmesider åben på en gang. De fortæller også om nye RSS Feed-muligheder... og så det nye design.
Alt dette er allerede set i andre browsere som Firefox, men også en del andre, så derfor er Microsoft IGEN langt bagud for sin tid. Alle de førnævnte funktioner har længe været impliceret i Firefox. Ja, Microsoft har faktisk stjålet alle de gode funktioner.
Prøv at ta' et kig på disse to billeder. Det ene er fra det nye IE, det andet fra mit dagligt brugte iFox(det er et tema til Firefox):
Jeg ved ikke med jer læsere, men jeg synes, det virker ret lamt gjort at Microsoft.
Men hvis du af en eller anden grund får lyst til at afprøve det nye IE 7.0 beta, så tag et kig på deres officielle hjemmeside her(bemærk at du skal have en lovligt udgave af Windows XP).
Min konklusion er, at det nye Internet Explorer er blevet bedre med denne 7'er, men at det stadig har mange børnesår. Der findes langt bedre alternativer, som både er hurtigere og billigere og nemmere at tilpasse efter ens personlige behov.
Jeg synes, at designet virker alt for tungt og trættende, og at små detaljer som fx. crtl+A(markér alt tekst) i adressebaren ikke er der, gør det hele meget mere klodset.
Godt nok er dette ikke en fuldstændig færdig version, men jeg tvivler på, at det bliver meget bedre end det, vi allerede har set.
Programmet har selvfølgelig sine gode sider, men jeg føler, at der er for mange dårlige ting, der trækker helhedsoplevelsen ned.