Big N har netop smidt deres E3-bombe: Wii U. Men er det en ny konsol eller en tablet-controller?
Nintendo har altid været kendetegnet ved deres anderledeshed. De tør at gå veje, hvor andre stopper. Nintendo var først med den traditionelle controller; de opfandt analogstikket og rumble-funktionen; de var først med en fuld trådløs controller; de fandt på at lave en håndholdt maskine bestående af to skærme, hvor af den ene er trykfølsom; og de bragte for alvor motion controls på banen. Alle teknologier som har påvirket spilbranchen og sat nye standarder.
Men med Nintendo 3DS begyndte skuden at vende. 3D er på ingen måde nyt, selvom det efter Avatar-bølgen fik et ordentligt boost fremad. Alligevel har jeg svært ved at forstå, hvorfor Nintendo har valgt at satse så stort på 3D. For mig at se er det en boble, som er meget tæt på at springe. På trods af heftig markedsføring, både i film- og spilbranchen, er 3D ikke noget revolutionerende nyt. Det er en anderledes måde at præsentere indholdet på, ja, men i sidste end er det indholdet, det kommer an på, og ikke selve formen. Jeg tror, at mange har svært ved at se, hvad 3D giver til oplevelsen, uanset hvilket medium vi taler om. Alligevel har Nintendo sat det helt store maskineri i gang for deres 3DS, som indtil videre ikke har set ét eneste unikt spil, der gør godt brug af den tredje dimension. Stort set alle spil er ports fra allerede-eksisterende franchises, ligesom det var tilfældet med den originale DS for en del år tilbage.
I går fremviste Nintendo så deres næste konsol, eller rettere næste controller, nemlig Wii U.
Jeg må ærlig talt sige, at Wii U skuffer mig. Først er det navnet ... "Wii" var noget af en mundfuld i sin tid, men de fleste har efterhånden vænnet sig til navnet. Men "Wii U"? Hvad i alverden er det for et navn? Det ikke bare lyder tåbeligt; det siger intet om selve konsollen! Er det en efterfølger eller blot en opgradering? Med PlayStation 1, 2, 3 er det i det mindste tydeligt, at der er tale om en ny iteration af en spillekonsol. "Wii U"-navnet fortæller præcist lige så meget, som "iPhone 3G" og "iPhone 3GS" gør. Derudover minder det om Ubisofts Uplay-navn. Wii er et stærkt brand i dag, men det er virkelig naivt at tro, at en simpel bogstav-tilføjelse til navnet vil gøre den helt store forskel. Tal om brand-forvirring.
Nintendo var meget vage i deres forklaring om Wii U. I traileren blev den nye controller hooket op til en Wii-lignende konsol, som man ikke kom nærmere ind på. I mine øjne er det en kæmpe brøler ikke at melde klart ud, hvad der egentlig er tale om. Hvis ikke engang Nintendo selv kan holde styr på, hvad det er, de taler om, hvordan skal forbrugeren så kunne forstå det? Selvom alle forventede en stor overraskelse, tror jeg, de fleste nu sidder med et ret forvirret indtryk af Nintendos nye tilgang til spilmediet.
For at vende tilbage til det, vi har af tale om: controlleren. Den nye controller minder mest af alt om en lille iPad-skærm med Wii Remote-knapper. Da jeg så den, tænkte jeg straks, at den ser enormt plastic-agtig ud med samme kiddy-look som THQ's tegnetavle uDraw, der blev udgivet sidste år. Der har i flere uger huserede rygter om, at den næste controller skulle blive en tablet. Jeg tvivlede stærkt, for dét ville bare ikke ligne Nintendo. Men jeg tog fejl ...
Selvom vi kun har sparsomme detaljer om "the new controller", kan vi slå fast, at Nintendo er i en helt anden boldgade end Wii denne gang. Det er som om, at Nintendo har kigget på markedet og set, at 3D var (dengang James Camerons Avatar kom ud) populært, og det resulterede så i 3DS. Med Wii U har de gjort det samme, hvor de har set et marked, som blev slået fast, da Apple lancerede deres iPad. Men at sætte nogle knapper på en tablet er altså ikke innovativt længere, Nintendo!
Nintendo plejede at være drevet frem af software. Deres næsten magiske spiltitler har til hver en tid kunne tryllebinde folk. Ingen andre end Nintendo kan finde på at lave et spil om hunde (nintendogs) eller fitness (Wii Fit). Eller tag spil som Pikmin, Kirby's Epic Yarn og Paper Mario, som ikke ligner noget som helst andet. Vi elsker alle Nintendo for deres unikke og gakkede tilgang til spillene. Nintendo har med deres ærkejapanske stil kunne skille sig ud fra mængden, fordi de ganske enkelt tænker anderledes. Men med Wii U har man taget en helt anden tilgang; her har man ikke forsøgt at tænke anderledes, men tværtimod at følge med strømmen. I stedet for at give os nye og innovative spiloplevelser, er Wii U-controlleren et miskmask af gimmick-teknologi kogt ned på en lille touchskærm.
Det er som om, at hele filosofien bag Wii, hvor man har det sjovt med hinanden foran skærmen, er fuldstændig ødelagt med Wii U. I stedet for at være social, bliver man med hver sin skærm isoleret fra hinanden og omverden. The Unique Selling Point for Wii U er, at når et andet familiemedlem skal bruge fjernsynet til at se baseball, kan man fortsætte sit spil på tablet-skærmen. Man må sige, at Nintendo tager "U"-delen meget bogstavlig. Wii U er simpelthen egoisternes maskine.
Dette leder mig videre til det næste punkt: Er Wii U en konsol eller håndholdt? Nintendo omtalte den som en slags hybridmaskine, der både kan fungere som stuekonsol, men som også kan tages med i sengen (dog skal det foregå i samme rum). Det virker for mig fuldstændigt latterligt, for pointen med en håndholdt er jo netop, at den kan tages med overalt, mens en konsol er til for at hygge foran fjernsynet i stuen. Nintendo sidder allerede godt på markedet med deres DS-serie, så hvorfor overhovedet lave en maskine, der er en blanding af Wii og DS? Det er som om, at Nintendo konkurrerer mod Nintendo.
Wii U-controlleren er tilsyneladende proppet med teknologi: kamera, touchskærm, accelerometer, you name it. Trods dette formåede Nintendo ikke at fremvise ét eneste "rigtigt" spil til dimsen, men i stedet må vi tage os til takke med latterlige tech-demoer. Dette foruroligerer mig, for med en udgivelse i midten af år 2012 er det da mærkværdigt ikke at have mere konkret at vise frem. Hvor det før var softwaren, som kom først, er det nu teknologien, der er i højsædet.
Ærlig talt tvivler jeg stærkt på, at sådan en tablet kan være særlig rar at holde på i længden. Nintendo har altid været gode til at lave ergonomiske controllere, hvor især GameCube-padden er et fremragende eksempel. Men uanset hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg umuligt forestille mig, at NinPad'en er specielt god at holde på, på trods af de afrundende former. Og en helt anden ting er batterilevetiden. Mange har klaget over, at 3DS'en kun holder i 3-5 timer. Hvordan kommer det så ikke til at gå med den nye controller, der tilsyneladende skal streame billeder i HD-kvalitet? Og hvad med prisen på controlleren? Taler vi iPad-prisniveau?
Som det nok fremgår, er jeg ikke særlig begejstret for Nintendos nye controller. Det er som om, at de fuldstændig har misforstået markedet. Med Wii Remoten fangede de et helt nyt casual-publikum, og selvom de mere traditionelle spil var sparsomme, kom der alligevel nogle enkelte gode hardcore-titler til Wii. Men hvem i alverden gider at spille et tv-spil på en tablet-skærm? At Nintendo overhovedet forsøger at udfordre Apple på dén front er mig en gåde.
Nintendo gjorde et stort nummer ud af at fortælle, at man både kan bruge Wii Remotes og NinPad's samtidig. Dette får mig til at forudse en fremtid med et ekstremt segmenteret controller-marked. Google har i flere år haft problemer med deres Android-styresystem, netop fordi der eksisterer så meget forskelligt hardware. Jeg frygter, at Nintendo med deres nye tilgang er ved at grave en grav for dem selv, for hvis spiludviklerne ikke kan være sikre på, hvilken controller spilleren bruger, hvordan skal man så kunne strømline oplevelsen? Der har længe været et problem med multiplatform-titler til Wii, dels på grund af den begrænsede hardware, men især også på grund af styringen. Det er dog fedt at se, at Nintendo har vundet så mange hardcore-serier over (Batman, Assassin's Creed, samt måske Battlefield og BioShock), men spørgsmålet er, hvor vidt Wii U-udgaven kommer til at adskille sig fra de resterende konsoller. I øjeblikket er Xbox 360 de facto-standarden for de fleste udviklere, hvilket gør, at når man pludselig får en helt ny teknologi i hænderne (eksempelvis motion controls eller skærm-controller), skal man til at tænke ud af boksen. Det er der helt sikkert nogle udviklere, som nok skal gøre, men jeg tror desværre, at de fleste spil i starten vil byde på unødvendige gimmick-addons til NinPad'en.
Jeg tror, at lidt ligesom fremtidige spil vil have eksklusivt indhold til eksempelvis Xbox Kinect (Ghost Recon: nu med skovmandsstilling), vil multiplatform-spil til Wii U bære præg af gimmick-indhold, som i sidste ende ikke bidrager til bedre spil. Det er meget smart at have hurtig adgang til maps og inventory, men hvor meget betyder det i sidste ende for spiloplevelsen? Og hvordan bliver den rent praktisk skiftevis at skulle ændre blikket fra den ene skærm til den anden? Et spil som Zelda: Four Swords er jo oplagt, men kommer som bekendt til DSi i stedet. Men at Super Smash Bros. kommer til 3DS og Wii U er jo fuldstændig skudt i hovedet: Jeg har lige investeret i en stor HD-fladskærm; hvorfor skulle jeg have lyst til at spille det på en 6-tommer lille skærm i stedet? Det fede ved multiplayer-spil er jo netop at kunne spille dem sammen med sine venner på den store skærm, ikke at man har hver sin miniskærm. Controllerens udformning er simpelt hen for specifik og lægger ikke op til nye og innovative idéer. En controller skal være så universel som muligt, således at udviklerne selv kan fortolke, hvordan de vil bruge den. Jeg frygter, at markedet kommer til at blive oversvømmet med ligegyldige bakspejl-apps, stats viewers og augmented reality-dimser, som de fleste folk ikke fatter alligevel.
Apple har med iPad taget verden med storm, og nu tror Nintendo, at de kan gøre det samme ved blot at smide nogle ekstra knapper på. For mig er dét ikke "the Nintendo way". Nintendo er et firma, som opfinder nye og sjove ting, ikke et som efterligner eksisterende tendenser. Nintendo er ikke kendt for at følge spil-zeitgeisten; de skaber den.
Jeg slutter af med Nintendos mantra fra E3 2006, som netop illustrerer, hvordan man dengang udviklede videospil: playing = believing. Her var man ligeglade med HD-opløsning og deslige, for i sidste ende handler det om selve oplevelsen, om suspensions of disbelief. Desværre lader det til, at Nintendo har lagt dén hat på hylden med Wii U ...
12 kommentar(er):
Det var sørme meget hate til en maskine vi slet ikke kender endnu. Prerelease hype er åndsvagt, men prerelease hate er det altså også. Vent og se hvad de kommer med, de finder nok på noget sjovt.
Det giver ikke mening at klage over fx pris nu - vi kender den jo ikke.
Forstår heller ikke hvorfor du er sur over at man kan rykke spillet fra fjernsynet og ned på maskinen. Det er en feature, men du kan da bare lade være med at bruge den.
Jeg forstår ikke du synes nintendo plejede at være mere innovativ. Gamecube var da på ingen måde innovativ. Den var imidlertid en fed konsol fordi der kom mange gode spil til den. Vent og se om der ikke også kommer det her.
"Det var sørme meget hate til en maskine vi slet ikke kender endnu."
Jeg giver dig ret i, at "hate" ikke er nogen god ting, men omvendt synes jeg også, at langt de fleste af mine kritikpunkter er velrettede.
Selvfølgelig kender vi kun begrænset til maskinen/controlleren, men vi er nødt til at argumentere ud fra de oplysninger, vi nu engang har.
Jeg tror, en stor del af min skuffelse og kritik skyldes, at jeg havde rigtig høje forventninger til Nintendo. Af de på en eller anden måde ville fremvise et produkt, der vendte spilbranchen fuldstændig på hovedet, ligesom de gjorde med Wii.
"Det giver ikke mening at klage over fx pris nu - vi kender den jo ikke."
Prisen: Du har helt ret, men alligevel bliver det noget af en investering, hvis man skal købe flere sæt NinPads. Lige nu er det for eksempel en ret dyr affære at skulle købe fire sæt Wii Remotes + Nunchuks, for ikke at tale om Move og Kinect.
Derudover har Nintendo ikke meldt klart ud, om Wii U er et supplement eller erstatning for den gamle Wii. Ifølge nogle interviews er Wii U slet ikke bagudkompatibel med den originale Wii.
"Forstår heller ikke hvorfor du er sur over at man kan rykke spillet fra fjernsynet og ned på maskinen."
Jeg er ikke sur over, at man kan sende tv-billedet ned på NinPad-skærmen. Jeg er derimod skuffet over, at det er konsollens main feature. Hvis jeg vil spille på en håndholdt, har jeg allerede en Nintendo DS og iPad. Nintendo forsøgte sig allerede med dette koncept til GameCube, hvor man brugte Game Boy Advance som ekstraskærm. Selvom det var interessant (og hylende morsomt i Four Swords Adventure), blev det aldrig rigtig til noget. Med DS og Wii havde man en oplagt chance, som faldt fuldstændig til jorden. Nu forsøger man så en tredje gang, men hvorfor skulle tingene være så meget anderledes nu?
"Gamecube var da på ingen måde innovativ. Den var imidlertid en fed konsol fordi der kom mange gode spil til den."
Spot on! Spillene er uden tvivl det vigtigste, hvilket jeg også pointerer i mit indlæg, men med Wii U lader det virkelig meget til, at Nintendo satser hardware frem for software. Det er ikke just betryggende, at det eneste, vi får at se til en helt ny konsol/controller med udgivelse anno 2012, er små mini-spil og tech-demoer. Ganske vist blev Revolution i sin tid kun vist frem med en kort teaser-trailer, men denne havde i det mindste momentum og vakte stor hype for alle de muligheder, motion controls bragte til markedet. Da Wii omsider blev præsenteret, skete det med et brag i form af adskillige spilbare titler, som på det tidspunkt varslede rigtig godt for konsollen. At de fleste af Wii'ens udgivelsestitler var ret middelmådige, er en anden sag, men ikke desto mindre fik vi noget håndgribeligt at se.
Absolut interessant læsning, selvom jeg langtfra er enig. Har tilladt mig at lave et længere modsvar i blog-form (http://bit.ly/iz01ZL), da en kommentar vil blive lidt for omfattende.
Tak for dit modsvar. Du argumenterer godt, og jeg kan sagtens følge dine pointer.
Mit indlæg er selvfølgelig sat meget på spidsen, især med den kontroversielle/fængende overskrift, men den har i al fald skabt en smule røre i andedammen, hvilket altid er sundt.
Du har helt ret i, at vi stadig kun har set toppen af isbjerget; Nintendo pønser helt sikkert på et og andet. Mit indlæg handler derfor også kun om det, vi allerede ved om Wii U, og tingene kommer helt sikkert til at ændre sig. Alligevel var selve fremstillingen af konsollen/controlleren ret dårlig, netop fordi den skaber så meget tvivl om produktet.
Pt. kan jeg ikke se idéen bag "tv-controller" forholdet. Hvorfor skulle dette ikke kunne lade sig gøre med en DS/DSi/3DS? Umiddelbart virker det som en dyr løsning at lave en helt ny controller, som stort set har de samme karakteristika som en avanceret Nintendo DS og tablet. At man tilsyneladende kun kan bruge én NinPad per konsol er endnu mere mærkeligt: Hvis man alligevel mestendels bruger en Wii Remote (eller lignende), hvorfor så en helt ny konsol? Jo tak, den bliver kraftigere end den nuværende generation (HD, wow!), men hvis dét er det eneste, står Nintendo godt nok over for en udfordring, når konkurrenterne inden længe fremviser deres næste maskiner.
Alt i alt tak for at dele dine holdninger. Jeg beklager, hvis mit oprindelige indlæg blev lidt for negativt ladet, men der er bare så mange ting, som skal på plads, før Wii U får mig overbevist. Trods dette ser jeg meget frem til, at Nintendo fortæller mere om deres nye maskine.
Jeg overvejede at komme med et langt svar, men Julie kom mig i forkøbet. Jeg er totalt enig med hende, så tak for indlægget ;)
Mange spilentusiaster på nettet (ikke rettet mod dig Gustav ;)) har lagt fornuften på hylden og ladet sig styre af følelser. Der er nærmest gået sport i at fremstå som bøddel og erklære Nintendos endeligt på baggrund af meget små fastlagte informationer. Man føler endda, at nogen skribenter er så overbevidste om deres egne evner herom, at de ved bedre end Nintendo - et firma, som handler på baggrund af en vis mængde marketings- og brandingeksperter. Så er man altså rimelig selvsikker. Jeg ville ønske, at folk kunne droppe disse selvrealiserende projekter, falde lidt til ro og se tiden an. Vi ved nærmest intet, og meget kan nå at ændre sig gennem det næste måske halvandet år.
Man kan have sine refleksioner over det fremlagte, og det er helt fair - men at dømme og konkludere er for tidligt at gøre.
Igen, I har helt ret: Vi ved kun ganske lidt, så det er umuligt at sige, hvad der kommer til at ske. Titlen på mit blogindlæg kan også diskuteres, men den har trods alt skabt en del omtale.
Trods dette føler jeg indimellem, at Nintendo ikke er særlig gode til at markedsføre sig selv. Iwata starter med at sige, at de har en ny home console at vise frem, men at vi først kommer til at høre om den senere. Først til sidst i showet bliver den omsider vist frem, men med meget sparsomme detaljer. I stedet kan man læse mere om den på nettet efterfølgende eller prøve den selv til E3. Her så jeg gerne, at man havde taget teten op og fremvist Wii U on-stage. Dét havde været langt mere overbevisende, i stedet for at alle detaljerne først kommer bagefter.
Samme gør sig gældende med Zelda: Skyward Sword. Spillet nærmer sig slutfasen, så hvorfor ikke vise det frem? Det kan umuligt gå så galt, som det gjorde sidste år, hvor den trådløse forbindelse ødelagde Miyamotos fremvisning.
Generelt har Nintendo det med at snakke lidt om nogle af deres projekter til pressekonferencen, hvorefter en masse nye spil bliver annonceret online lige bagefter. Sådan skete det sidste år, hvor et hav af 3DS-titler blev annonceret få minutter efter, at Nintendos presseshow var slut.
At Iwata i en sidebemærkning annoncerer et nyt Smash Bros. er også lidt underligt. Det var som om, at han selv ikke var sikker på projektet, hvilket også har vist sig at være sandt: http://www.zeldainformer.com/2011/06/super-smash-bros-maybe-not.html
Generelt bør Nintendo lære at være mere tydelige i deres fremvisninger og annonceringer. Selvfølgelig er en vis mystik nødvendig for hype (bare se på Apple), men omvendt er det heller ikke godt at famle i blinde.
Det er i øvrigt interessant at bemærke, at Nintendos aktier efter annonceringen af Wii U er faldet til det laveste i de seneste fem år:
http://www.bloomberg.com/news/2011-06-08/nintendo-falls-amid-questions-whether-new-console-can-repeat-wii-s-success.html
(del 1)
For det første, så synes jeg at selvom navnet er præcis lige så utraditionelt som Wii, så er ddet langt fra så forfærdeligt som du prøver at gøre det til. Tror hurtigt man kommer til at vænne sig til det.
Mht. deres vage udmelding om konsollen, tror jeg det er fordi de gerne vil have fokus på oplevelsen og mulighederne med den nye konsol frem for hardware (throwforward til den sidste del af bloggen).
Og selvom Wii U godtnok er lidt af en tablet, synes jeg bestemt ikke, at den skal sammenlignes med en tablet direkte - og jo det er sku innovativt. De sætter ikke bare knapper på en tablet, de giver spilleren et nyt vindue ind i spillet. Tablet spil er for det meste som andorid spil, små håndholdte indiespil, som kun kan spilles på den lille skærm. Her har vi en controller med en skærm der er et supplement til dit store TV.
Og selvom det nok skal blive misbrugt til nogle gimmicky features i ellers ok spil, så tror jeg også at mulighederne er her nu for spiludviklere til at lave nogle fede unikke oplevelser, hvor controlleren komplementerer spillet. Jeg er især lidt hyped på muligheden for at have controlleren mountet som kiggertsigte, som vi så i præsentationsvideoen. At man kan have et realistisk rent 'vindue' ind i spilverdenen på sit tv med alle HUD elementer på sit gevær i virkeligheden er noget der skal prøves af. Ligeledes kan thermal sight og andet indkorporeres i denne model. Desuden synes jeg også at golf-demoen viser godt, hvordan spilrummet kan udvides ud over TVet.
Desuden er du lidt muggen over, at Wii U tilsyneladende vil suge al morskab og fællesskab ud af multiplayer gaming, men jeg vil nu påstå, at du overreagerer en smule. Muligheden for, at man kan have assymetrisk gameplay og se 'private' ting på ens egen skærm kommer ikke til at adskille spillere i samme rum på nogen måde (ellers skulle Xbox LIVE være noget værre noget, da man i langt højere grad er adskilt fra dem man spiller sammen med - man har faktisk INTET fælles på skærmbilledet!) Man bliver ikke isoleret bare fordi man har sin egen skærm - og igen må jeg påpege, at den lille skærm til hver en tid er ment til at komplementere TV skærmen, ikke erstatte den. Ud over at skærmen kan rydde op i de ting, der er irrelevante på spilt-screens, gør den lille skærm også, at man kan have taktiske muligheder skjult for sine medspillere - og det er ALTID sjovt at udtænke en lyssky plan for at dræbe ens venner og så udføre den, men ikke helt så sjovt, hvis de kan kigge ned i ens hjørne af skærmen og afsløre dig:P
Du synes også forvirret over hvorvidt det er en konsol eller håndholdt, men det sagde Nintendo højt og tydeligt til konferencen, at det bestemt ikke var en håndholdt - det er en home console, så dette afsnit bliver kort^^
Mht. ergonomien i controlloren er jeg også lidt bekymret. Der ser ikke ud til at være noget for de tre yderste fingre at hvile på (ligesom nunchucken også mangler lidt mere gods at holde fat i imo) Har dog lige set Kotaku's to hands on videoer, og det lader til, at den ikke er så forfærdeligt igen (men det er selvfølgelig kun over 15 minutters gaming) Batterilevetiden kan selvfølgelig være et problem, på trods af at skærmen sikkert går i standby når den ikke er blevet brugt i noget tid, hvis det er en ikke-væsentlig feature den bliver brugt til, som inventory eller map.
Jeg synes dog ikke de har misforstået markedet. Nintendo's fans har været skuffede over den manglende hardcore stemning i deres produkter, og de har lyttet til dels. Vi har fået noget nærmere en standard controller tilbage, vi får en kraftig konsol, hvis man skal dømme ud fra tech-demoen og de annoncerede spil til den. At nintendo så har insisteret på, ikke at gøre det samme som de andre, er selvfølgelig en ukendt variabel, men synes de har formået at skabe et rigtig godt produkt, som både tiltaler casual og hardcore segmentet.
(del 2)
Du nævner også, at du forudser et ekstremt segmenteret controller marked, og selvom jeg godt kan græmmes over den mængde tilbehør man til tider skal købe for at kunne nyde nintendos spil, så tror jeg ikke det bliver et voldsomt problem. Folk der ikke har haft en wii før skal måske ud og smide lidt penge efter en wiimote, men det bliver også det - tror ikke mange af de store udviklere vil satse super meget på Wii-mote når Wii U er kommet over sin gimmick fase.
At du sammenligner nintendos multicontroller approach med Android er lidt latterligt i mine øjne. Android prøver at give den samme oplevelse på forskellige hardwareløsninger, mens nintendo ingen af de samme udfordringer har. Desuden har det ikke været det store problem for spiludviklere at understøtte 2-3 forskellige styreformer i de fleste spil til Wiien (GC, Wiimote, Wiimote+Nunchuck). Og igen tror jeg at Wii U controlleren bliver sat langt mere i fokus end Wiimoten, hvor man til Wii var lidt i tvivl om hvordan man skulle spille.
Du har ret i, at vi sikkert går en gimmick tid i møde (men fri os fra det Ghost Recon helvede!) som der altid er, når industrien skal håndtere en radikalt ny teknologi. Der går altid lidt tid, før man finder ud af, hvordan det kan bruges ordenligt. Jeg er voldsomt spændt på at se hvordan Smash Bros kommer til at virke på Wii U og 3DS. Det virker som en sjov kombination, selvom jeg er sikker på, at vi stadig ser 4 figurer hoppe rundt på dit fine nye HD TV du lige har købt:)
At du kommer med den påstand, at den nye controller er for specifik og ikke ligger op til innovation fra udviklernes side, kan jeg ikke se nogen sandhed i overhovedet. Man kan anskue det uden skærmen - så er det præcis det samme som en xbox eller ps3 controller. At man så har den forøgede funktionalitet af en accelerometerdreven skærm giver udviklerne tonsvis af nye muligheder for at lege med spilrummet rundt omkring spilleren frem for kun på tv-skærmen. Og selv hvis skærmen kun bliver brugt til at se stats på, vil jeg da stadig gerne spille det spil (det er sikkert Wii U versionen af et blockbuster spil, så)
Din sammenligning med Apple til sidst, synes jeg ikke holder på nogen måde. Selvom jeg ikke vil blande mig i dine synspunkter om apple lige her, så synes jeg ikke at Nintendo på nogen måde prøver at efterligne iPad. Ja - det er en touch skærm, men det er også det. Apple opfandt hverken den eller tablet formatet for den skyld. Jeg synes Nintendo har gjort et hæderligt forsøg på at tilføje noget nyt til spilmediet. De skabte motion controls i håb om at det ville få en til at indleve sig mere i spillet, men de indså at bevægelse ikke var nok - der manglede noget visuelt (Nintendo Revolution spoofvideo er vist stadig et ideal for Miyamoto) og det tilføjer de nu med Wii U. Man kan nu se de åndsvage ting man foretager sig.
Endelig, mener jeg bestemt ikke at Nintendo har skrottet playing is believing mantraet. De har netop med Wii U fjernet fokus fra HD og grafik - det er rimeligt bevidst, at folk fra nintendo har fået besked på IKKE at nævne noget om hardwaren i controlleren eller maskinen. Tilbage er bare at nyde oplevelsen. Selvfølgelig er HD med i pakken, det kan de ikke løbe fra længere, men ved ikke at nævne det, er det klart, at det er oplevelsen der er tilbage at blive fortryllet af.
Whew, det var det. Tak for et dejligt langt blogindlæg. Godt nok er jeg ikke enig med din tilgang til Wii U, men det var hyggeligt at læse og skrive hvad jeg synes om det.
Wii U er dømt til at fejle. I kan argumentere nok så meget for, hvorfor teknologien er god. Faktum er, at Wii U er en 'anti konsol' - bl.a. på grund af de grunde, som Wikzo nævner - og mange flere. Anyway, hvis I er så sikre på, at Wii U bliver en succes, så vil jeg anbefale jer at investere i Nintendos aktier. Kurserne er lave lige nu, fordi investorerne heller ikke tror, at Wii U kommer til at klare sig godt. Så kan I smide jeres penge dér, hvor jeres mund er og samtidig blive rige - hvis I altså har ret. ;)
Det er måske en lidt barsk måde at sige det på, Alexander. Selvom det tegner let skidt lige nu, skal vi huske på, at Wii i sin tid blev mødt med samme skeptiske mine. Måske tager vi alle sammen fejl: Måske vil Wii U innovere spilmarkedet på måder, vi slet ikke forudser.
Jeg er en barsk herre, Gustav. :) Jeg kan garantere dig for, at Wii U ikke revolutionerer noget som helst, andet end at Nintendos aktier falder og at Iwata må gå af indenfor det næste par år. Jeg regner med at skrive en længere artikel om hvorfor - udover dine argumenter - en af dagene, som jeg smider herinde. :)
Send en kommentar
Fandt du indlægget interessant - eller har ham der Gustav ikke fattet en hujende fis - så giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder. Jeg ELSKER at få kommentarer, så kom bare med dem! :)
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.