Mass Effect [X360] - Love N Hate

BioWares RPG Mass Effect fik en efterfølger i januar. For cirka et år siden skrev jeg om min oplevelse med Mass Effect og Lost Odyssy, der hver med deres urimelig høje sværhedsgrad, samt diverse frustrerende elementer, fik mig til at holde en lang pause. Nu har jeg omsider fået taget mig sammen til at spille Mass Effect igennem, og følgende er mine tanker herom. [Hvad er Love N Hate?]

Love 

Spillets verden og historie

• Spillets univers er utrolig gennemført. Det er kæmpestort og meget fyldestgørende, og det virker som om, at alting har eksisteret i flere tusinder af år før én selv. Dette er med til at gøre Mass Effects univers troværdigt og autentisk. Faktisk har BioWare formået at skabe en verden, der føles lige så stor og indholdsrig som fx Star Wars.
• De mange figurer føles levende og har en historie at fortælle. Selvom nogle blot giver anledning til simple fetch-quests, så har man altid følelsen af, at personerne har deres egen baggrundshistorie og personlighed.
• Mængden af valg. Der er moralske valg, som har indflydelse på historiens videre progression. De provokerer spilleren til at skulle tage et valg. Vil jeg spille som en barmhjertig helt, eller vil jeg hellere tage anti-helt rollen og bare handle egoistisk for at få mest mulig udbytte? Det sætter spillerens beslutsomhed på prøve og er med til at danne et billede af, hvem man som person virkelig er.
• Spillerens handlinger har til en vis grænse konsekvens for historiens videre udvikling.
• Spillets åbenhed med missioner etc. Selvom historiedelen er forholdsvis lineær, har man hele tiden kontrol over, hvor man bevæger sig hen. Åbenheden kan til tider virke en smule skræmmende, men er alt i alt med til at give en illusion af frihed, hvilket er en god ting.
• Musikken er stemningsfyldt og passer godt ind til sci-fi temaet.
• Elevatorerne er en gode måde at skjule den lange loading-tid på. Selvom det kan være en smule kedeligt at køre i elevator, er det uden tvivl bedre end en almindelig loading-skærm. De passer godt ind i universet og giver spilleren et lille pusterum. Det er også her, at man lærer sine medhjælpere bedre at kende, idet de kan finde på at tale om forskellige emner, som vedrører deres baggrund. Over radioen kan man endda høre, at nogle af éns handlinger har konsekvens for spillets univers og samfund.

Interaktion med andre figurer

• Et veludført stemmeskuespil, der fungerer trods halvkedelige kameravinkler.
• Hele spillet er undertekstet, hvilket burde være standard for alle spil, især i denne genre.
• Spillet har hele vejen igennem fokus på, hvem den største trussel er. Man er ikke i tvivl om, hvem fjenden er, men snarere, hvordan man skal bekæmpe den.
• Dialogtræet er en god måde at kommunikere med NPC'er. Man behøver ikke snakke om alle emnerne, hvis man ikke gider. En anden god ting er, at de sætninger/emner/spørgsmål man kan tale om, ikke er skrevet fuldt ud på dialogtræet, men mere som nogle stikord til, hvad Shepard skal til at sige. På den måde skal man ikke bruge lang tid på at læse alle mulighederne igennem, og man undgår samtidig at skulle høre utallige af gentagelser.
• Target-systemet er en god måde at sætte fokus på de elementer, som man kan interagere med. Selv på lang afstand kan man se, om man kan tale med en person eller ej.

Hate

Kampsystemet og styringen

• Kampsystemet er ikke strømlinet nok. Det er, som om BioWare ikke rigtig har kunne beslutte sig for, om der skal lægges mest vægt på RPG- eller action-delen. Generelt fungerer kampene ikke særlig godt og føles mest af alt som en irriterende forhindring, som bare skal forceres for at komme videre i historien.
• Spillet er alt, alt for straffende, hvilket meget ofte resulterer i en grim Game Over-skærm. Mange gange bliver man slået ihjel uden rigtig at kunne gøre noget, fordi et monster affyrer et missil, som giver et instant kill. Her så jeg hellere, at man havde mere liv til rådighed. Et spil som Mass Effect bør ikke udelukkende fokusere på skydedelen, som faktisk kan være en temmelig stor forhindring selv for garvede spillere. Op til flere steder oplevede jeg at sidde fast, fordi jeg blev sat i en noget nær umulig skydesituation, hvor jeg kun havde få sekunder til at reagere, inden at jeg blev slået ihjel.
• Level designet er ikke altid særlig godt. Man bliver op til flere gange placeret i nærmest klaustrofobiske rum, hvor der er ringe mulighed for dækning fra fjenderne. Selv hvis Shepard sider bag et cover, kan et velplaceret missil fra en Geth Armature hurtigt gøre det af med kaptajnen.
• Shepards følgesvendes AI er ikke særlig god. De er dårlige til at søge dækning og har flere pathfinding problemer, hvor de sætter sig fast, indtil at man kommer tilbage og henter dem.
• Abilities og healing tager mange sekunder at genlade, hvor især sidstnævnte kan være frustrerende. Hvorfor kan man ikke bruge healing, når man har lyst, i stedet for at man skal vente X antal sekunder og risikere at blive dræbt i mellemtiden?
• Styringen er ikke helt optimal, især ikke for et skydespil. Nogle af knappernes placering er unaturlige, så som at Back-knappen bruges til at smide granater med, og strider mod den gængse styring inden for genren. Følg dog de facto standarden.
• Sprint-evnen føles ligegyldig. I ikke-kamp situationer gør den nærmest ingen forskel, og i kamp-situationer er den kun tilgængelig i få sekunder. Spillet forklarer ligeledes ikke, hvorfor og hvornår der skiftes imellem de to forskellige løbe-modes. Hvorfor kan jeg ikke sprinte på samme måde, når jeg ikke kæmper? Det virker ulogisk og bliver aldrig rigtig udpenslet. Mangler feedback til spilleren.
• Der er ikke noget HUD til at fortælle, hvad de forskellige D-pad knapper bruges til i kamp. Jeg blev nødt til at slå op i manualen for at lære, at Venstre = Følg mig; Højre = Angrib dén fjende; Op = Gå til dét punkt; Ned = Søg dækning. Dette burde blive forklaret direkte i spillet, i stedet for at man skal lære og huske det selv.

Spillets save- og loading-system

• Alt for få checkpoints. Spillet autosaver ikke ofte nok, og derfor bliver man ofte tvunget til at spille den samme lange sekvens igennem en gang til, hvis man er så uheldig at dø på halvvejen.
• Cutscenes kan ikke springes over, hvilket er irriterende, hvis man er nået til et svært punkt, hvor man dør mange gange og dermed er nødsaget til at se den samme film igen og igen.
• Spillet har det med at fryse og crashe ret tit. Enten ved at hele skærmen bare går i stå, eller ved at man på en eller anden måde sidder fast i terrænnet. Jeg har oplevet det både til fods og i Mako-bilen, at jeg pludselig sad fast og blev nødt til at genstarte min Xbox.
• Den trinvise indlæsning af teksturer ødelægger helhedsoplevelsen af universet. Ofte tager det mange sekunder, før en figurs rustning er loadet færdig - også selvom man er midt i en cutscene.

Mangel på kohærens og strømlining

• Interfacet er kluntet og forvirrende at manurere rundt i.
• Nogle af samtalevalgene udløser den samme replik.
• Logbogen er svær at finde rundt i. Måtte gerne være sat op mere som en wiki, hvor man kan læse om universets mange racer, planeter og figurer.
• Generelle ting bliver ikke forklaret/introduceret ordentligt i kampsystemet og inventory-skærmen.
• Planeterne er ekstremt ensartet og golde.
• Looting-systemet er snørklet og bliver ikke rigtig forklaret.
• Nogle døre kan åbnes, andre ikke. Nogle ting kan scannes/hackes, andre ikke. Nogle gange kan jeg løbe, andre gange ikke. Vær konsekvent!
• Radaren/kortet er ikke særlig detaljeret, men temmelig kedeligt at kigge på. Krydserne, som viser, hvor man skal hen, er vildledende og har det med ikke at blive opdateret, selvom man allerede har været forbi det bestemte punkt.
• Kontrollen over månebilen er ikke særlig intuitiv. Den tager lang tid at reparere. Den er svær at styre, da man har valgt at lade kontrollen være lokal i forhold til kameraet. Dette betyder, at hvis jeg skubber styrepinden opad med én kameravinkel, kører bilen frem, men hvis jeg drejer kameraet en smule, ændres køretøjets retning markant. Dens sigtekorn er irriterende at bruge: Selvom man sigter på en fjende lige foran sig, kan kanonen ikke sigte så langt ned. Dette burde sigtekornet vise, men i stedet kan det bevæges frit rundt på skærmen i modsætningen til bilens kanon.
• Level designet er ikke særlig varieret, når man er nede på planeterne og kæmpe, og indeholder meget genbrug.
• Hacking er kedeligt og overfladisk. Føles mest som en gimmick.

Relationer, historie og moralske valg

• Éns tilhængere bliver introduceret for hurtigt efter hinanden, til at man kan nå at lære dem at kende ordentligt. Man når knap nok at danne en relation til en karakter, før man støder på den næste. At man kun kan have to med sig af gangen gør, at nogle af dem automatisk bliver udeladt. Det er derfor svært at lære hele sin besætning at kende, så man bliver nødt til at prioritere.
• Indimellem opstår der dialog-svupsere, hvor Shepard pludselig begynder at tale om et emne, som man aldrig har snakket om før. "Hvor vidste han det fra?" spørger man sig selv. Man får ting at vide, som man aldrig har talt om tidligere.
• Det er svært at skelne alle historier og underopgaver fra hinanden, da man bliver stillet over for mange på én gang. Logbogen er ikke overskuelig nok til at hjælpe med at bevare et overblik.
• Mass Effect er ikke altid god til at give feedback til spilleren i kampsituationer. Det er ikke tydeligt nok, at Shepard er ved at dø.
• Paragon- og Renegade-valgene er et godt koncept, men det strider imod hele idéen med at have moralske valg, da gode og dårlige valg bliver highlighted med henholdsvis blå og rød skrift. I stedet for at skulle læse igennem de enkelte valgmuligheder, kan man per automatik tage den blå, hvis man vil have det bedst mulige udfald. Det bliver ganske enkelt for firkantet og sort-hvidt. Desuden kan selv den mest stædige type bliver overtalt, hvis blot man har lagt nok experience points i Charm og Intimidate.

Final thoughts
Mass Effect er et utrolig omfangsrigt spil, der med et gennemført univers fortæller en anderledes og spændende historie. Charmen ligger i spillets åbenhed og dybde, men på den anden side mangler mange  game mechanics at blive strømlinet og poleret. Det er tydeligt, at det er første gang, at udviklerne begiver sig ud i et skydespil, hvorfor der er en del børnesygdomme. Mest af alt føles det som om, at BioWare har satset for meget på kvantitet frem for kvalitet. De favner simpelthen for bredt og når ikke at finpudse alle elementerne, så meget som de burde.